Der er lagt op til en vaskeægte valggyser på tirsdag.
De seneste ugers meningsmålinger peger i flere retninger på én gang. En ren centrum-venstre regering kun er få mandater fra flertal. Samtidig er blokpolitikken under pres og vores siddende statsminister har åbent erkendt, at hun helst ser en regering hen over midten. Dertil er det langt fra usandsynligt at blå blok stadig kan nå at samle et flertal.
Så der er for alvor kommet gang i valgkampen
Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Det efterlader de fire mandater fra Færøerne og Grønland i en stærk position. I et tæt valg kan de nordatlantiske mandater blive afgørende for, hvem der ender med regeringsmagten.
Og nu er der pludselig kommet ekstra dramatik ind i valgkampen. Grønland står midt i en regeringskrise, hvor ingen ved, hvem Grønland sender i Folketinget eller hvilken statsminister de vil pege på.
Det gør slutspurten i valgkampen usædvanlig uforudsiglig.
– Så der er for alvor kommet gang i valgkampen, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
Hun har en kandidat i Kommunikation & Kultur- og sporgmødestudier fra Roksilde Universitet. I dag er hun selvstændig konsulent og blandt andet grønlandsk politisk kommentator på podcasten Rigsrådet.
Forstå de fire nordatlantiske mandater
Partierne fra de to nordatlantiske lande fungerer ikke som danske blokpartier. De fører først og fremmest politik ud fra færøske og grønlandske interesser og binder sig sjældent på forhånd til en dansk statsminister.
De lover ikke nødvendigvis, at de vil støtte Socialdemokraterne på nuværende tidspunkt
Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Og da danske valg ofte ligger tæt, sker det jævnligt, at de nordatlantiske mandater kan afgøre statsministerposten ud fra konkrete forhandlinger.
Alligevel har de fire mandater historisk opført sig med en vis forudsigelighed.
Færøerne sender to mandater til Folketinget, som ofte peger på hver sin statsministerkandidat. Det største borgerlige parti, Sambandsflokkurin, står traditionelt stærkt og samarbejder med danske borgerlige partier. Færøernes andet mandat plejer at komme fra Javnaðarflokkurin som er socialdemokratisk. Færøerne har derfor historisk haft et mandat i hver farve repræsenteret i Folketingssalen, men mandaterne kan tippe begge veje.
Læs også: Nordatlantiske mandater kan få ny tyngde i valget: –The cards are open
Grønland sender også to mandater. De to største partier – Siumut og Inuit Ataqatigiit – har som regel taget mandaterne og er blevet regnet som en del af rød blok i dansk politik. Men de lover ikke noget på forhånd og stiller de sig ofte i en forhandlingsposition efter valget.
– De lover ikke nødvendigvis, at de vil støtte Socialdemokraterne på nuværende tidspunkt, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
Dog lægger de to partier stor vægt på velfærd, bloktilskud og en forståelse for det Grønlandske selvstyre og har derfor ofte har støttet socialdemokratisk ledede regeringer.
Men den forudsigelighed, synes nu at være brudt.
For der er pludselig kommet dramatik ind i den Grønlandske valgkamp.
Grønlandsk regeringskrise
Politik handler om magt
Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Det, der har sat gang i uroen, er en kæde af begivenheder, som begyndte med, at naalakkersuisut, altså medlemmer af den grønlandske regering, også stiller op til valg til det danske Folketing. Det betyder, at deres ministerposter i praksis står tomme under valgkampen.
Det fik partiet Siumut, som ellers sad i en bred koalitionsregering, til at trække sig. Ifølge partiet opfattes situationen som et svigt midt i en politisk og udenrigspolitisk presset situation.
Læs også: Bekymring i Grønland vokser og Danmark skifter kurs mod Trump
Men ifølge Arnakkuluk Jo Kleist handler det ikke kun om tomme ministerposter, men også om noget mere grundlæggende politisk spil.
– Politik handler om magt, og om at have en eller anden position og positionere sig, og det er det her, der sker også nu.
Hun forklarer, at der ligger et strategisk magtspil bag grunden til at Siumut har trukket sig fra regeringen. Ifølge hende forsøger partiet at styrke sin position efter et dårligt valg. Bruddet med koalitionen kan være en måde at markere sig på.
Siumut kollapser og gør de grønlandske mandater uforudsiglige
Det virker fuldstændig kaotisk
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Siumuts exit udløste en kædereaktion i grønlandsk politik. En naalakkersuisoq fra partiet (en minister i den grønlandske regering) røg ud af regeringen, og kort efter forlod to nøglepersoner; Vivian Motzfeldt og Kim Kielsen partiet. De to har tilsammen taget halvdelen af Siumuts mandater med sig og sidder nu uden for partiet.
Det efterlader et politisk system i bevægelse, hvor magtbalancen er blevet rykket på få dage. Oppositionen er styrket, regeringen er svækket, og flere centrale aktører står uden for de traditionelle partistrukturer.
– Det virker fuldstændig kaotisk, siger politisk kommentator Lars Trier Mogensen og peger på, at bruddet kommer midt i en i forvejen presset situation.
– Midt i en valgkamp, altså det mest sårbare tidspunkt, er det der, man så bryder op, siger han.
Man ved vitterligt ikke før valgdagen, hvad der kommer til at ske
Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Oveni det er der ingen meningsmålinger på det grønlandske valg, og hele 27 kandidater stiller op. Det er næsten dobbelt så mange som sidst.
Det gør ifølge Arnakkuluk Jo Kleist situationen endnu mere uforudsigelig.
– Der har ikke indtil videre i den her valgkamp været nogle meningsmålinger.
– Så det er også derfor, at det gør det jo ekstra spændende, og man ved vitterligt ikke før valgdagen, hvad der kommer til at ske, siger hun.
Læs også: Rigsfællesskabet presses til opbrud
Derfor får krisen i Siumut betydning langt ud over Grønland. Partiet har ved de seneste valg sikret det ene af de to grønlandske mandater, og leveret et relativt forudsigeligt rødt mandat.
Men med et svækket og splittet Siumut er det ikke længere givet, at partiet overhovedet tager et mandat, og dermed er det meget uklart, hvem Grønland vil pege på som statsministerkandidat.
Læs også: Oprustning i Arktis splitter Grønland: Bryder Danmark med lavspænding – og findes der et alternativ?
Til Politiken siger Rasmus Leander Nielsen, der er leder af Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Grønlands Universitet:
– Typisk er folketingsvalget ikke noget, der giver den store hype i Grønland, og tidligere har det været nogenlunde sikkert på forhånd, hvem der ville vinde. Det er ikke tilfældet denne gang
Samtidig har de grønlandske partier gjort det klart, at de ikke på forhånd vil binde sig til en dansk blok.
– De ved, de har en forhandlingssituation, og de har noget at handle med, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
Færøernes farve er (måske) blå
Jeg tror, det bliver enten et blåt og et rødt, eller to blå mandater
Heini í Skorini, lektor i international politik
På Færøerne er billedet en smule mere genkendeligt, men heller ikke uden usikkerhed. Her peger vurderingerne på, at udfaldet enten bliver en delt fordeling eller et blåt flertal.
– Jeg tror, det bliver enten et blåt og et rødt, eller to blå mandater, siger den færøske lektor i international politik Heini í Skorini.
Han peger på, at Socialdemokratiet står svagt efter flere belastende sager, blandt andet konflikter med fagbevægelsen og en upopulær debat om forhøjelse af pensionsalderen.
Det taler ifølge ham for, at de bliver to blå mandater.
Men det danske folketingsvalg spiller andenviolin til det færøske lagtingsvalg, der finder sted næsten samtidig. Derfor handler valgkampen på Færøerne i højere grad om nære spørgsmål som økonomi og levevilkår end om storpolitik.
– Det er økonomi, økonomisk holdbarhed, inflation, boligmarkedet, sådan nogle ting, som optager folk langt mere end udenrigspolitik, siger Heini i Skorini.
Læs også: Danmark og Færøerne tager fælles nordisk formandskab mens Grønland står udenfor
Dermed tegner der sig et billede af to meget forskellige valgkampe i Nordatlanten, med individuelle, lokalt vigtige politiske dagsordner.
Men i en dansk valgkamp, hvor ingen blok ser ud til at kunne samle et sikkert flertal, kan de fire nordatlantiske mandater ende med at være tungen på vægtskålen.
Der er altså lagt op til en vaskeægte valggyser på tirsdag.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
