Det er ikke en fjern storpolitik, når debatten om Grønlands fremtid ruller gennem internationale møder og overskrifter. I Nuuk er den rykket helt ind i stuerne.
Antropolog Arnakkuluk Jo Kleist sidder selv i Grønlands hovedstad og beskriver en hverdag, hvor uroen er steget siden sidste år, og hvor spørgsmålene ikke handler om strategiske kort og forsvarsdoktriner, men om det mest konkrete: Kan man blive boende?
Det er mere risikabelt, end vi tidligere har set Danmark
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
– Bekymringen i befolkningen er bare blevet endnu større og meget, meget nærværende for de fleste, der bor i Kalaallit Nunaat, siger hun.
Ifølge hende mærker mange en grundlæggende usikkerhed om fremtiden og mange tænker allerede i nødscenarier:
– Nogen har sågar en exitplan, hvis situationen kommer, at der sker et eller andet, der gør, at de ikke kan blive.
Danmark skruer op: Tropper og europæisk sammenhold
I København bliver krisen i stigende grad læst som et vendepunkt.
Politisk kommentator Lars Trier Mogensen vurderer, at Danmark har flyttet sig fra den velkendte strategi, hvor man forsøger at glatte ud og holde Trump i godt humør, til en linje med mere markante signaler.
Vi tror ikke på en bedre kolonimagt
Arnakkuluk Jo Kleist, fra Nuuk
Han peger på, at mødet i Washington mellem danske og grønlandske repræsentanter og den amerikanske top ikke ændrede situationen afgørende i sig selv.
Men han mener dog, at det havde en anden effekt: Det gav andre europæiske hovedstæder et billede af, at Danmark forsøgte at følge “de almindelige spilleregler”, og at USA’s præsident ikke havde tålmodighed til samme diplomatiske logik.
Samtidig har Danmark ifølge ham valgt en kurs, der rummer større risiko end før: tropper til Grønland og flere europæiske NATO-lande, der konkret har sendt styrker nordpå.
– Det er mere risikabelt, end vi tidligere har set Danmark, siger Lars Trier Mogensen.
Arnakkuluk Jo Kleist fortæller, at opbakningen udefra også kan mærkes i Grønland, ikke mindst når den bliver synlig for almindelige mennesker. Hun nævner blandt andet billeder fra en demonstration i København, som blev delt og vakte stærke reaktioner i Grønland.
– Rigtig mange var meget rørt over at se så mange der stod sammen.
-Vi tror ikke på en bedre kolonimagt
Det er stadigvæk fuldstændig gådefuldt og uklart, hvad det egentlig er, Trump vil have
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Arnakkuluk Jo Kleist beskriver også en anden bevægelse, der lige nu opstår i Grønland: En mobilisering, der trækker på en lang historisk erfaring med at kæmpe for kultur og sprog.
Pointen, siger hun, er, at presset udefra ikke bare opleves som et strategisk spil. Det rammer identitet og selvforståelse, og derfor kan det også udløse trods og sammenhold.
– Vi tror ikke på en bedre kolonimagt.
Hun fremhæver ikke den militær styrke, men den folkelige modstandskraft, at man samler sig som folk og insisterer på, at Grønland ikke er en handelsvare.
Hvad vil Trump? -Gådefuldt og uklart
Et af de mest opslidende elementer i hele situationen er, at motivet bag presset fortsat opleves som uklart også blandt folk, der normalt er tæt på magtens maskinrum.
Lars Trier Mogensen fortæller, at han møder en strategi i dansk diplomati om ikke at begynde at tilbyde kompromisser, før USA selv tydeliggør, hvad de konkret vil have. Netop fordi målet stadig fremstår uigennemsigtigt.
– Det er stadigvæk fuldstændig gådefuldt og uklart, hvad det egentlig er, Trump vil have, siger han.
Heini í Skorini, lektor i international politik, som følger den bisare internationale krise fra Færøerne Han beskriver en global tendens til at “motivforske” Trumps handlinger. Han peger på mineraler, Kina, Rusland, national sikkerhed, arktis osv. som forklaringer, flere medier bruger. Men han tvivler på om de fuldt ud forklarer Trumps adfærd.
-Man kommer måske ikke langt ved kun at lede efter “rationelle, geopolitiske, strategiske” motiver. Jeg har talt med folk i det amerikanske system, der også står på afstand af beslutningerne. De ved lige så lidt, som vi gør
Grønland mærker også Danmark
Mens Danmark samler sig om en hårdere linje udadtil, beskriver Arnakkuluk Jo Kleist samtidig en slitage indadtil i rigsfællesskabet: Kommentarspor og debat, hvor nogle danskere siger, at Grønland “må finde ud af det selv”.
For hende rammer det et ømt punkt, fordi det kan lyde, som om Grønland selv har sat scenen for konflikten.
– Vi er mega presset psykisk presset, hver eneste person.
Og hun efterlyser mere rum i debatten: mindre ultimatum-retorik og mere forståelse for, hvad det gør ved et samfund at stå med en truende stormagt i horisonten.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
