I de seneste uger har valgkampen braget derudaf. Og som altid er det danske valg fyldt med TV-debatter, nedkogte budskaber og skarpe kommentarer fra politikerne på tværs af medieplatforme.
Og her skulle man måske tro, at en politisk debat er en kamp om de bedste argumenter.
Man ender med at afbryde sig selv, fordi man mærker, at der alligevel ikke er nogen, der lytter
Men ifølge lydforskning er det ofte noget helt andet, der afgør, hvem der får gennemslag til vælgerne: nemlig evnen til at tage og beholde ordet.
– Stemmen betyder ekstremt meget for den offentlige tale. Det er vores værktøj, det er det organ, vi bruger, når vi tager del i den offentlige debat, siger lydforsker Anne-Sofie Udsen.
Hun peger på, at stemmen er en aktiv del af magtspillet i enhver samtale.
Kampen om ordet
Ifølge Anne-Sofie Udsen er det at “tage ordet” i praksis en kamp om plads i rummet.
– Man kan både tale om, at man tager ordet, fordi der er stilhed. Men man kan også tale om, at man tager ordet fra en anden, hvor det handler om, at du lukker en anden person aktivt ned, så du altså afbryder, siger Anne-Sofie Udsen.
Afbrydelsen bliver derfor et konkret magtgreb.
Man taler om sonic manspreading, som handler om, hvordan mænd i vores kultur forventes at fylde meget lydligt
Ifølge Anne-Sofie Udsen er det også vigtigt, at man kan fast i ordet, når rummet begynder at arbejde imod én. Og her opstår en mere subtil form for udelukkelse.
– Der kan også være en situation, hvor man taler, men kan mærke, at folk i rummet ikke lytter. Og så ender man med at afbryde sig selv, fordi man mærker, at der alligevel ikke er nogen, der lytter, siger hun.
Det betyder, at magt ikke kun ligger hos den, der taler højest, men også hos dem, der vælger ikke at lytte.
Når stemmen ikke passer ind
En af de mekanismer, der har stor betydning for, hvem der bliver lyttet til handler ifølge Anne-Sofie Udsen om, hvorvidt en stemme “passer ind” i rummet.
– Man taler om noget, der hedder out-of-place theory. Altså at være malplaceret. Din tale kommer til at stå mere ud i rummet, fordi den er malplaceret, siger Anne-Sofie Udsen.
Det betyder, at nogle stemmer bliver opfattet som forkerte, før indholdet overhovedet bliver vurderet.
Hvis nogle bestemte stemmer systematisk bliver afbrudt, ignoreret eller opfattet som malplacerede, kan det have stor betydning for hvilke slags personer, der får indflydelse i den offentlige debat
I lydforskningen findes der begreber, der beskriver, hvordan bestemte stemmer fylder mere end andre.
– Man taler om sonic manspreading, som handler om, hvordan mænd i vores kultur forventes at fylde meget lydligt. At fylde uproportionelt meget i et rum med sin lyd, siger Anne-Sofie Udsen.
Hun peger på, at forestillinger om stemmer går langt tilbage i historien, hvor mandlige stemmer er blevet forbundet med styrke og troværdighed, mens kvindelige stemmer er blevet opfattet som skarpe eller skingre.
Læs også: Den mandlige stemme bliver hørt som mere troværdig end den kvindelige. Forsker forklarer hvorfor
Analyser af parlamenter verden over viser, at kvinder ikke bare bliver afbrudt mere, de ændrer også deres måde at tale på over tid.
Store datasæt med millioner af taler viser, at kvinder gradvist begynder at tale mere som deres mandlige kolleger.
Ifølge Anne-Sofie Udsen er resultatet er et vanskeligt dilemma: taler de “kvindeligt”, bliver de opfattet som svage, taler de “mandligt”, bliver de kritiseret for at bryde normer.
Magt ligger i det, vi hører
Samlet peger forskningen på, at magt i offentlig tale ikke handler så meget om, hvem der kan tage ordet. Det handler mere om, hvem der kan tale færdigt.
Og det gør noget ved vores forståelse af demokrati.
– Hvis nogle bestemte stemmer systematisk bliver afbrudt, ignoreret eller opfattet som malplacerede, kan det have stor betydning for hvilke slags personer, der får indflydelse i den offentlige debat.
