Da Danmark holdt sit første frie folketingsvalg efter Anden Verdenskrig i efteråret 1945, stod den nye Venstreregering med et problem: Der var ikke nogen oplagt kandidat til posten som udenrigsminister.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Historien om Gustav Rasmussen begynder i de turbulente måneder efter Danmarks befrielse i maj 1945.
Man godt kan vælge ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget
Sune Klinge, forfatningslektor
Socialdemokratiet havde ellers en oplagt kandidat til udenrigsministerposten: den erfarne politiker Hartvig Frisch. Men hans udtalelser om modstandsbevægelsen under krigen skabte voldsom debat.
Hartvig Frisch havde blandt andet kritiseret sabotage og stikkerlikvideringer under besættelsen og kaldt dem for mord. Udtalelserne vakte stærke reaktioner i befolkningen og skadede hans politiske position.
Ved valget i 1945 mistede han sit folketingsmandat og dermed forsvandt Socialdemokratiets mest oplagte bud på en udenrigsminister.
Grundlovens §40
Valget faldt derfor på diplomaten Gustav Rasmussen, der under krigen havde arbejdet i London sammen med danske politikere i eksil. Han var ikke medlem af Folketinget, men kunne alligevel blive minister.
Det skyldes Grundlovens §40, der giver ministre adgang til Folketingets forhandlinger, selv hvis de ikke selv er folkevalgte.
Grundlovens §40
Ordlyd (kort version):
Ministre har adgang til Folketinget og kan kræve ordet under forhandlingerne. De må dog kun stemme, hvis de også er medlemmer af Folketinget.
Hvad betyder det?
- En minister behøver ikke være valgt til Folketinget.
- Ministrene har ret til at deltage i Folketingets debatter.
- De må kun stemme i Folketinget, hvis de samtidig er folketingsmedlemmer.
- Bestemmelsen sikrer, at regeringen kan forklare og forsvare sin politik i Folketinget, samtidig med at magtens tredeling respekteres.
Grundlovens §40 gør det altså muligt, at en fagperson, diplomat eller ekspert kan blive minister – selv uden et folkeligt mandat.
Gustav Rasmussen er et af historiens mest markante eksempler
– Det vi har i Grundlovens paragraf 40, andet punktum, omkring stemmeretten, er en kodificering af det, vi allerede vidste gjaldt: nemlig at man godt kan vælge ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget, forklarer forfatningslektor Sune Klinge.
En minister uden mandat kan altså deltage i debatterne i Folketingssalen men må kun stemme, hvis vedkommende også er valgt ind i Folketinget.
Minister under to regeringer
Praksis er jo, at der sker et personelt sammenfald mellem mange af dem, der sidder i Folketinget, og også bliver ministre. Men det er ikke altid tilfældet
Sune Klinge, forfatningslektor
Venstres statsminister Knud Kristensen valgte Gustav Rasmussen til posten i 1945.
Men regeringen blev kortlivet. Allerede i 1947 måtte Kristensen udskrive valg efter et mistillidsvotum i Folketinget – blandt andet på grund af striden om Sydslesvig.
Efter valget dannede Socialdemokratiets Hans Hedtoft regering. Og her opstod et usædvanligt politisk greb: Hans Hedtoft valgte at lade Gustav Rasmussen fortsætte som udenrigsminister, selvom regeringen nu havde skiftet farve.
Beslutningen vakte kritik, blandt andet fra Venstrepressen, men Gustav Rasmussen blev siddende.
Under en ophedet debat i Folketinget angreb Knud Kristensen sin tidligere minister direkte fra talerstolen og sagde:
– Jeg mangler parlamentariske udtryk til at karakterisere Gustav Rasmussens adfærd.
Men Gustav Rasmussen svarede igen fra talerstolen og kritiserede sin tidligere statsminister for manglende forståelse for udenrigspolitik.
Paragraffen der gør det muligt
Ifølge Sune Klinge viser Grundlovens §40, hvordan ministre og Folketinget kan arbejde tæt sammen – uden nødvendigvis at være de samme personer.
– Praksis er jo, at der sker et personelt sammenfald mellem mange af dem, der sidder i Folketinget, og også bliver ministre. Men det er ikke altid tilfældet, siger han.
Bestemmelsen sikrer derfor, at ministre kan deltage i Folketingets forhandlinger og forklare regeringens politik, også selv om de ikke selv er valgt.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom det danske valg under krigen kan du lytte til afsnittet her; §40: Udenrigsministeren der kom ind fra venstre, eller i din fortrukne podcastapp.
