Forholdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne kan få en mere direkte rolle i dansk parlamentarisme efter valget den 24. marts.
Findes der en blå og en rød blok fortsat?
Arnakkuluk jo Kleist, bosat i NUUk
I Grønland peger flere meldinger på, at de nordatlantiske mandater i højere grad end tidligere kan blive brugt aktivt i forhandlinger om magt og politik på Christiansborg. Og på Færøerne kan et tæt folketingsvalg samtidig blive påvirket af, at vælgerne kun to dage senere også skal til lagtingsvalg.
Arnakkuluk Jo Kleist sidder selv i Grønlands hovedstad og siger, at folketingsvalget i Grønland først og fremmest handler om relationen til Danmark.
– For os er folketingsvalget jo forholdet mellem Grønland og Danmark. Det fylder jo rigtig, rigtig meget. Det er det, valget går ud på.
Hun peger samtidig på, at gamle blokmønstre er i opløsning.
– The cards are open, siger hun og stiller selv spørgsmålet:
– Findes der en blå og en rød blok fortsat?
Læs også: Fri abort på Færøerne vedtaget med én stemmes flertal
Netop den usikkerhed kan gøre de nordatlantiske mandater mere interessante end normalt.
Det vurderer Lars Trier Mogensen. Han peger på, at både grønlandske og færøske repræsentanter kan få en mere fleksibel rolle, hvis styrkeforholdet i Folketinget bliver tæt.
Han ser samtidig hele valgudskrivelsen som tæt forbundet med presset udefra mod rigsfællesskabet.
– Hele den jo meget pressede, skrøbelige, også angstfyldte situation, rigsfællesskabet er i, det er ligesom det, der har fremkaldt folketingsvalget, siger han.
Færøerne står i dobbelt valgkaos
På Færøerne er situationen yderligere kompliceret af, at vælgerne først skal stemme til Folketinget og så til lagtingsvalg blot to døgn senere.
De vil gerne have to forskellige valgkampe på to forskellige tidspunkter
Heini i Skorini, lektor i international politik
Ifølge lektor i international politik Heini í Skorini skaber det en forvirrende og vanskelig valgkamp for partierne, kandidaterne og medierne.
– Det er en vanskelig situation for partierne. De vil gerne have to forskellige valgkampe på to forskellige tidspunkter, siger han.
Han understreger, at vælgerne på Færøerne ikke nødvendigvis stemmer ens ved de to valg. Ved lagtingsvalg spiller partierne en større rolle, mens folketingsvalg i højere grad er personbårne. Derfor kan resultatet ved folketingsvalget godt afvige fra det regeringsskifte, som meningsmålingerne peger på i færøsk politik.
Læs også: Rigsfællesskabet presses til opbrud
Samtidig er der ifølge Heini í Skorini en voksende diskussion om, hvad de nordatlantiske mandater egentlig skal bruges til. Han beskriver systemet som politisk og demokratisk uklart.
– Det er et system, som er mærkeligt, siger han og peger på, at færøske folketingsmedlemmer både kan få adgang til fortrolig udenrigs- og sikkerhedspolitisk viden og samtidig befinde sig i opposition hjemme på Færøerne.
Uenighed om rollefordelingen
Og uklarheden går igen i Grønland.
Arnakkuluk Jo Kleist peger på, at der i den seneste tid har været spændinger om, hvem der egentlig skal informeres og inddrages, når sager om Grønland behandles i fortrolige rum på Christiansborg.
I København er man meget tilfreds med den nuværende rigsfællesskab
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Hun nævner konkrete situationer, hvor grønlandske udvalg har ønsket adgang til drøftelser om forholdet mellem Grønland, Danmark og USA, men er blevet afvist, fordi møderne foregik i folketingets fortrolige udvalg.
– Der er nogle gange situationer, der giver lidt krus i maskinværket, siger hun.
Det gør spørgsmålet om mandaternes fremtidige rolle mere presserende. For selv om traditionen har været, at de nordatlantiske medlemmer især blander sig i sager med direkte relevans for Grønland og Færøerne, peger debatten nu på, at den grænse er blevet sværere at trække.
– Der er jo rigtig mange beslutninger, som bliver taget i Folketinget, som har en påvirkning.
Rigsfællesskabets fremtid er sat på pause
Selv om forholdet i rigsfællesskabet fylder tungt i både Grønland og Færøerne, er der ikke udsigt til hurtige forandringer i selve konstruktionen.
Lars Trier Mogensen vurderer, at en genvalgt Mette Frederiksen med stor sandsynlighed vil fortsætte de tidligere meldinger om modernisering, men først når det internationale pres letter.
– Jeg tror egentlig, hvis man skal koge det ned, at man i København er meget tilfreds med den nuværende rigsfællesskab, siger han.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
