I begyndelsen af 1990’erne bryder forbundsstaten Jugoslavien sammen. Borgerkrigene sender tusindvis af mennesker på flugt, og allerede i 1992 begynder flygtninge fra konflikten at ankomme til Danmark.
Lovforslag fremsat af folketingsmedlemmer uden for regeringen bliver ofte afvist
For at håndtere situationen vedtager Folketinget en særlov – den såkaldte jugoslaverlov. Den giver flygtningene midlertidig opholdstilladelse, men udsætter behandlingen af deres asylsager i op til to år. Tanken er, at krigen hurtigt vil være slut, og at flygtningene derfor kan vende hjem igen.
Men krigen trækker ud, og i Folketinget vokser uenigheden om, hvad der skal ske med de omkring 18.000 flygtninge fra det tidligere Jugoslavien, der nu opholder sig i Danmark.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Her kommer grundlovens §41 i spil.
– Paragraf 41 er en kodificering af Folketingets mulighed for at fremsætte lovforslag, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge.
– Almindeligvis er det jo regeringen, der fremsætter lovforslag. Men med §41 har folketingsmedlemmer også mulighed for at fremsætte lov.
Oppositionen griber ind
I midten af 1990’erne består regeringen af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne. Sammen med SF og Enhedslisten ønsker de at fastholde ordningen, hvor flygtninge fra det tidligere Jugoslavien kan få deres asylsager behandlet efter to år i Danmark.
Oppositionen – Venstre, De Konservative og Fremskridtspartiet – er uenige. De frygter, at mange flygtninge vil ende med permanent ophold i landet.
Derfor bruger oppositionen §41 til selv at fremsætte et lovforslag: ventetiden på asylbehandling skal forlænges fra to til tre år.
Forslaget bliver dog stemt ned i Folketinget. Det er ifølge Sune Klinge ikke usædvanligt.
– Det er faktisk det, der oftest sker med private lovforslag, altså lovforslag fremsat af folketingsmedlemmer uden for regeringen.
Mindretallet forsinker loven
Man kan få udsat den sidste behandling og dermed vinde tid, så loven ikke bare går direkte fra anden til tredje behandling og pludselig bliver gældende ret
Kort efter fremsætter regeringen en ændring til jugoslaverloven – den såkaldte bosnierlov. Den betyder, at flygtninge fra det tidligere Jugoslavien kan blive i Danmark, selv hvis deres asylansøgning bliver afvist.
Oppositionen kan ikke stemme lovændringen ned, men de har stadig et redskab.
Ved hjælp af §41, stk. 3 indsamler de nok underskrifter til at udsætte lovens tredje behandling i Folketinget.
– Udsættelsen af tredjebehandlingen er en slags mindretalsgaranti, forklarer Sune Klinge.
– Man kan få udsat den sidste behandling og dermed vinde tid, så loven ikke bare går direkte fra anden til tredje behandling og pludselig bliver gældende ret.
Udsættelsen betyder, at lovens endelige behandling først finder sted efter juleferien i januar 1995.
Loven bliver vedtaget
Da Folketinget igen samles, bliver bosnierloven vedtaget trods oppositionens forsøg på at bremse processen.
Konsekvensen bliver, at flygtninge fra det tidligere Jugoslavien fortsat kan opholde sig i Danmark, selv hvis de får afslag på asyl.
I sidste ende får knap 20.000 mennesker fra krigen i det tidligere Jugoslavien asyl i Danmark, mens omkring hver tiende senere vender tilbage til Bosnien-Hercegovina.
Sagen bliver et eksempel på, hvordan grundloven ikke kun beskytter flertallets ret til at vedtage lovgivning, men også mindretallets ret til at blive hørt.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele historienom det danske valg under krigen kan du lytte til afsnittet her; §41: Jugoslaverloven og mindretallet i folketinget, eller i din fortrukne podcastapp.
