På ugens nordiske møder i Stockholm gjorde udviklingen skellet tydeligt: Danmark og Færøerne varsler et fælles formandskab fra årsskiftet 2026, mens Grønland fastholder sin suspension fra Nordisk Ministerråd.
Det har symbolsk betydning, men næppe stor realpolitisk effekt i sig selv
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
– Enten er vi alle sammen på lige fod, eller også må vi overveje, om vi overhovedet skal være med, siger Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og henviser til de gentagne oplevelser af et A- og B-hold i samarbejdet.
For Færøerne har kursen været den modsatte.
– Vi skal være til stede, engagere os og tages alvorligt på lige fod, siger Heini í Skorini (Tórshavn) og kalder det færøske spor “proaktivt og all in”.
Kurs mod ændring af Helsingforsaftalen
Et centralt spor er den juridiske proces om at åbne Helsingforsaftalen – Nordens “grundlov” – så Grønland, Færøerne og Åland kan blive fuldgyldige medlemmer.
Når man ikke længere accepterer at blive behandlet som B-hold, skaber det bevægelse
Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk)
– Både Mette Frederiksen og lægmand Aksel V. Johannesen pegede i Stockholm på, at ændringer af samarbejdet bliver en hovedprioritet i formandskabsperioden, siger Heini í Skorini.
Ifølge ham er målet klart: de ikke-suveræne dele af rigsfællesskabet skal kunne deltage på lige fod.
Fast plads i præsidiet – symbolik eller substans?
Sideløbende besluttede Nordisk Råd at give Grønland, Færøerne og Åland fast plads i rådets præsidium.
– Det har symbolsk betydning, men næppe stor realpolitisk effekt i sig selv, vurderer Lars Trier Mogensen (København).
– Man kan se det som et skridt i retning af anerkendelse eller som en måde at “sparke dosen ned ad vejen”.
Heini í Skorini afviser, at det blot er stafage:
Vi havde ustabil strøm i tre døgn; internet og telefoni røg. Meldinger kom via radioen
Arnakkuluk Jo Kleist
– Det er led i en generel inddragelsesproces, bredt forankret på Færøerne – også på tværs af partier.
Hvem flyttede egentlig noget?
Spørgsmålet splitter analyserne: Har Grønlands hårde linje presset resten af Norden eller er ændringerne et udslag af en bredere bevægelse?
– Det er for simpelt at sige, at alt skyldes boykotten. I Stockholm blev alle inviteret til alt, også på områder hvor Danmark normalt har ansvaret, siger Heini í Skorini.
Arnakkuluk Jo Kleist fastholder, at markeringen gjorde en forskel:
– Når man ikke længere accepterer at blive behandlet som B-hold, skaber det bevægelse. Der er nu meldt ændringer ud og et blik mod 2027 for en opdatering af rammerne.
Samfundssikkerhed rykker op
Debatten skiftede også spor til beredskab og hverdagsrobusthed. På Færøerne anbefaler myndighederne, at husstande kan klare sig tre døgn uden offentlig hjælp.
– Pjecen tæller vand, mad, medicin, hygiejne, strøm og varme, forklarer Heini í Skorini.
– Mange føler sig trygge, men trenden går mod at genlære lavpraktiske dyder: dyrke, fiske, kunne klare sig selv nogle dage.
I Grønland er forråd velkendt, men afhængigheden af strøm er en sårbarhed:
– Vi havde ustabil strøm i tre døgn; internet og telefoni røg. Meldinger kom via radioen, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
– Det minder os om, at grundberedskab ikke er teori.
-Jeg er blevet prepper
– Jeg har altid ment, at moderne hamstring var kuk, indrømmer Lars Trier Mogensen.
– Men covid-erfaringer og bekymring for mine forældre fik mig til at starte med vanddunke – og pludselig havde jeg Trangia, dåsemad, ris og pasta.
For Heini í Skorini blev det en påmindelse om gener at kunne selv:
– Min far har altid dyrket kartofler, fisket og lært os det samme. Den snusfornuft vinder frem.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
