Forestil dig en person, der siger: “Ja, det har jeg gjort.”
Det er alt, du hører.
Men noget ændrer sig, hvis du samtidig forestiller dig, hvem der siger det.
Du kender godt det med, at der er nogle bestemte stemmer, der virkelig bare irriterer dig
Anne-Sofie Udsen, lydforser
En mand i skjorte og med computertaske.
En ung fyr med hætte, træt blik og slidt tøj.
Ordene er de samme. Men betydningen føles ikke ens.
Det er netop pointen med lydforsker Anne-Sofie Udsens tankeeksperiment. Hun forsker i det hun kalder for lydbias og mener, at vi ikke kun hører, hvad der bliver sagt. Men at vi ofte hører mere på, hvem der siger det.
Det kalder hun også for sonisk sexisme.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: MAGTENS STEMMER
Hvem får lov til at tale? Og hvorfor bliver nogle stemmer hørt mere end andre?
I Magtens Stemmer undersøger vi, hvordan stemmer, klang og lytning former vores forestillinger om autoritet, troværdighed og køn.
Hvorfor føles en dyb mandestemme ofte mere overbevisende end en lys? Hvorfor taler så mange digitale assistenter med kvindestemmer? Og hvad sker der, når stemmer bliver manipuleret, ignoreret eller misbrugt?
Serien bevæger sig fra hverdagens teknologiske stemmer til gadelivets catcalls, fra pornoindustriens performative støn til de måder kvindelige stemmer kan forvrænges og spredes digitalt.
Sammen med lydforsker og ph.d. Anne-Sofie Udsen undersøger vi, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen.
Lyt til Magtens stemmer her, eller i din fortrukne podcastserie
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie
Når vi lytter, udfylder vi automatisk det, der mangler. Vi gætter på intention, troværdighed og kompetence, ofte uden at have belæg for det.
Det sker hurtigt og naturligt, uden at vi opdager det.
Men det betyder ifølge Anne-Sofie Udsen, at to mennesker kan sige det samme alligevel blive opfattet helt forskelligt.
Irritation er ikke tilfældig
Hvis det er de samme typer, der igen og igen bliver oplevet som “irriterende”, så handler det faktisk om, hvem vi er villige til at lytte til mere end selve lyden
Anne-Sofie Udsen, lydforser
Mange kender følelsen af en stemme, man næsten ikke kan holde ud at høre på.
– Du kender godt det med, at der er nogle bestemte stemmer, der virkelig bare irriterer dig. Vi har det allesammen, med bestemte stemmer, der tilhører bestemte personer. Men hvorfor egentlig det?, siger Anne-Sofie Udsen.
Hun mener, at det er værd at stoppe ved reaktionen af irritation over en stemme i radioen i musikken eller på tv.
– Er det fordi, stemmen er lys eller mørk? Er det fordi, den er hæs? Er det fordi, personen taler helt vildt højt?
Når man begynder at stille de spørgsmål, kan der ifølge hendes forskning tegne sig et mønster. Forskningen i lyttebias viser nemlig at vi reagerer forskelligt afhængigt af, hvem vi forestiller os taler.
– Hvad er det for en person, der har den her type stemme? Er det altid den samme type mand, eller er det altid den samme type barn, eller kvinde, eller politiker?
Sonisk sexisme betyder, at samtaler sjældent starter lige. Og det er afgørende, fordi det påvirker, hvem der får indflydelse
Anne-Sofie Udsen, lydforser
– Hvis det er de samme typer, der igen og igen bliver oplevet som “irriterende”, så handler det faktisk om, hvem vi er villige til at lytte til mere end selve lyden.
Hun forklarer, at den velse ofte viser, at irritation over en stemme ikke er tilfældig, men socialt indlærte. Ifølge hende betyder det i praksis at stemmer ikke bare bærer budskab, men også fungerer som et filter, hvor vi sorterer mennesker.
Hvor nogle inviterer til opmærksomhed, udløser andre modstand.
– Og den forskel opstår, før vi når at tage stilling til indholdet, siger hun.
Kan vi lytte forbi vores bias?
Ifølge Anne-Sofie Udsen er det første skridt ikke at fjerne bias, for det kan vi ikke, men i stedet kan vi blive opmærksomme på det.
– Så kan man faktisk godt tænke over, om det kunne være, at jeg skulle prøve at lytte forbi den her irritation, siger hun.
Hun forklarer, at det kræver, at man stopper op i det øjeblik, hvor reaktionen opstår og stiller sig selv spørgsmålet: Er det det, der bliver sagt – eller den, der siger det – jeg reagerer på?
– Sonisk sexisme betyder, at samtaler sjældent starter lige. Og det er afgørende, fordi det påvirker, hvem der får indflydelse. Indflydelse opstår i det øjeblik nogle bliver lyttet til. Den, der ikke bliver lyttet til, mister sin autoritet
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Magtens Stemmer med Rakkerpak Productions Omar Ghali som vært. Tilrettelagt og produceret af Rakkerpak Productions Dorte Palle.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen, kan du lytte til Magtens stemmer lige her, eller i din fortrukne podcastapp
Magtens stemmer er lavet i samarbejde med Science Report og Struer Museum
med støtte fra Carlsbergfondet.
