Det begynder stille. En tændstik, der stryges mod svovl. En lille flamme, der vokser frem i mørket. Inde i hovedet på Kenneth føles det som en forløsning.
Den lille, tørre lyd, når jeg stryger den første tændstik mod svovlen, er bedre end noget musik
Kenneth
Han står alene i en parkeringskælder. Hænderne ryster. En sitrende uro har bygget sig op i kroppen, men idet flammen blusser op, falder trykket.
Det føles som en nødvendighed. En trang, der har bygget sig op som en trykbølge, jeg ikke kan løbe fra
Kenneth
Flammen er lille i starten, men farverne fascinerer ham: dyb rød i bunden, skærende gul i toppen. Han lader den brænde helt ned til ilden når fingrene.
Så tænder han en til.
Og en til.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil blive klogere på hjernens mange afkroge, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
Snart ligger der en bunke lokalaviser ved en skraldespand. En ny tændstik rammer papiret. I det øjeblik ilden får fat, sker der noget i kroppen.
Han beskriver det som en ventil, der bliver åbnet, og en bølge af ren flydende ro.
For første gang i dagevis mærker jeg ikke støjen i mit hoved. Jeg mærker kun varmen fra flammerne. Jeg er endelig rolig
Kenneth
Kenneth bliver stående og ser på flammerne. Han vil ikke skade nogen, siger han til sig selv. Han vil bare se på ilden.
Når spændingen kræver ild
Pyromani er en sjælden psykiatrisk lidelse, der hører til gruppen af impulskontrolforstyrrelser. I diagnosesystemet ICD-10 er den registreret som F63.1 – patologisk ildspåsættelse.
Hvad er ICD-systemet?
ICD står for International Classification of Diseases og er Verdenssundhedsorganisationens (WHO) officielle klassifikationssystem for sygdomme og diagnoser.
Systemet bruges i hele verden til at registrere og diagnosticere både fysiske og psykiske lidelser.
Hver diagnose har en kode, som gør det muligt at sammenligne forskning og behandling på tværs af lande.
Seneste version er ICD-11, som gradvist er ved at blive indført globalt
Det afgørende ved diagnosen er motivet. Ilden må ikke være sat for økonomisk gevinst, hævn eller politiske formål. I stedet er selve ilden målet.
Kernen i lidelsen er det, forskere kalder en indre spændingscyklus. Før brandstiftelsen vokser en intens uro i kroppen: rastløshed, tryk i brystet eller en sitrende fornemmelse.
Når flammerne først opstår, forsvinder spændingen.
I stedet oplever personen en stærk lettelse nogle gange næsten eufori.
Hjernens belønningssystem spiller ind
Forskning peger på, at pyromani hænger sammen med både impulskontrol og hjernens belønningssystem.
Frontallapperne – især den præfrontale cortex – fungerer normalt som hjernens bremse. Her vurderer vi konsekvenser og stopper os selv, før vi handler.
Når den kontrol er svækket, bliver det sværere at modstå impulser.
Samtidig spiller signalstofferne serotonin og dopamin en rolle. Serotonin er knyttet til impulskontrol og følelsesmæssig stabilitet, mens dopamin aktiverer hjernens belønningssystem.
Ved pyromani kan ild fungere som en særlig stærk trigger. Allerede forventningen om flammer kan skabe en intens trang.
Selve branden udløser en belønningsreaktion i hjernen.
Forskere beskriver det som forskellen mellem wanting og liking: Trangen kan være ekstremt stærk, selv hvis oplevelsen ikke nødvendigvis er behagelig i traditionel forstand.
En brand, der går for langt
Tilbage til Kenneths historie, går vores hoveperson gennem et villakvarter. Denne gang med en lighter, der erstatter tændstikkerne.
I storskraldet ligger gamle bamser og et tæppe. Og lighters tændte flamme rammer stoffet, og denne gang får ilden fat.
Da ilden tager fat, er det som om trykket i brystet slipper på én gang
Kenneth
Kort efter står brandbilerne i gaden. Flammerne har spredt sig til en garage og truer med at nå huset ved siden af, hvor en familie på fire bliver evakueret.
Og næste morgen banker politiet på Kenneths dør.
Brandteknikere har fundet spor efter åben flamme i tekstilerne og rester af butangas i luften omkring brandstedet. En nabo har set en mand bøjet over en bamse.
– Du er sigtet for brandstiftelse, lyder det fra politiet.
Ingen enkel kur
Der findes ikke én behandling, der alene kan kurere pyromani. Behandlingen består ofte af flere elementer.
Et centralt fokus er træning i impulskontrol, at skabe et mentalt mellemrum mellem trang og handling.
Medicinsk behandling kan i nogle tilfælde bruges, især hvis lidelsen optræder sammen med andre psykiske problemer. Antidepressiva eller stemningsstabiliserende medicin kan reducere impulsivitet, men der findes ingen medicin specifikt mod pyromani.
I Kenneths tilfælde lægger retten vægt på de psykiatriske vurderinger. Han dømmes for grov brandstiftelse, men skal samtidig gennemgå behandling under afsoningen og efter løsladelsen.
I et samtalerum sidder han over for en psykolog. På reolen står en gammel bamse.
Psykologen spørger, hvornår spændingen begyndte den aften.
Kenneth peger på bamsen.
Da jeg så sådan en der. Det sitrede helt ude i fingerspidserne
Kenneth
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Dorte Palle. Fortællingerne i Psyken er fiktive men bygger på journalistisk research, rigtige fortællinger og er faktatjekket af overlæge og psykiater Bjørn Ebdrup. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil høre hele Kenneths historie og blive klogere på pyromani kan du lytte til afsnittet her
