Den 28. oktober 1920 skynder en journalist fra dagbladet Politiken sig gennem København. En stor nyhed er netop kommet ind på redaktionen, og han vil være den første til at få en kommentar.
Turen går over Rådhuspladsen og videre mod Frue Plads, hvor Københavns Universitet holder årsfest. Inde i festsalen er der fyldt med gæster, cigarrøg og musik fra et orkester, der spiller vals.
Journalisten spørger sig frem mellem de festklædte gæster, men det viser sig ikke at være let at finde den mand, han leder efter. Navnet siger ikke alle noget endnu.
Til sidst står han foran en slank mand med runde briller.
– Er De August Krogh? spørger han.
Krogh nikker.
– Jeg vil gerne høre Deres kommentar til, at De netop har modtaget Nobelprisen.
Der bliver stille et øjeblik, før August Krogh svarer lavmælt:
– Det kan ikke passe. Hvorfor skulle jeg dog få den?
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Senere samme aften sidder han hjemme ved skrivebordet og skriver til sin amerikanske kollega Benedict. I brevet forklarer han, at han først ikke troede på nyheden, fordi arbejdet med kapillærerne efter hans egen mening “blot [udgjorde] en lovende begyndelse”.
Men netop det arbejde skulle få afgørende betydning for forståelsen af kroppens kredsløb.
Opdagelsen i de mindste blodkar
August Krogh var født i Grenaa i 1874 og var allerede som barn optaget af at skille ting ad for at finde ud af, hvordan de virkede. Senere begyndte han at studere zoologi, men mødet med fysiologen Christian Bohr ændrede hans kurs.
Krogh blev optaget af blodets vej gennem kroppen især de allermindste blodkar, kapillærerne.
I 1916 arbejder han i et laboratorium på universitetet. Foran mikroskopet ligger en bedøvet frø, og Krogh injicerer farvestof i dyrets blodårer for at følge blodets vej gennem de fine kar.
Under mikroskopet ser han noget, der bryder med den gængse opfattelse.
Nogle kapillærer fyldes med farve, mens andre forbliver tomme. Efter et øjeblik skifter det.
Det betyder, at kapillærerne ikke alle står åbne hele tiden. Nogle åbner og lukker afhængigt af vævets behov. Når muskler arbejder og forbruger ilt, åbner flere kapillærer sig. Når behovet falder, lukker de igen.
Opdagelsen viser, at kroppens kredsløb ikke blot er et passivt rørsystem. Det er et finjusteret netværk, hvor blodet hele tiden fordeles derhen, hvor kroppen har mest brug for ilt.
Det er en indsigt, der får stor betydning for forståelsen af alt fra træning til sygdomme i kredsløbet.
En ny kamp: insulin
Historien slutter dog ikke med Nobelprisen.
Kort efter bliver August Kroghs kone og kollega, lægen Marie Krogh, syg med diabetes. På det tidspunkt findes der ingen effektiv behandling, og sygdommen fører ofte til en langsom død.
I 1922 rejser ægteparret til USA, hvor August Krogh holder forelæsninger. Her hører han om et gennembrud i Canada: et nyt hormon, insulin, der kan hjælpe kroppen med at optage sukker fra blodet.
I Boston møder August Krogh diabeteslægen Eliot P. Joslin, som fortæller ham om resultaterne fra Toronto og sætter ham i forbindelse med forskerne bag.
Kort efter rejser han til Canada og indgår en aftale, der giver ham eksklusiv ret til at fremstille insulin i Skandinavien.
Opskriften tager han med hjem til Danmark i en lille kurvekuffert.
I begyndelsen af 1923 arbejder han og hans kolleger intenst i laboratoriet i København for at fremstille stoffet. Tre måneder senere får den første danske patient en insulinindsprøjtning.
Patienten overlever ikke, men blodprøverne viser, at behandlingen virker. De næste patienter får flere år tilbage af deres liv.
Samme år modtager Marie Krogh selv insulinbehandling og får kræfterne tilbage. Sammen fortsætter ægteparret arbejdet med at producere insulin i Danmark.
Begyndelsen på en ny industri
For at bringe behandlingen ud til flere indgår August Krogh og hans kollega Hans Christian Hagedorn et samarbejde med apoteker August Kongsted fra Løvens Kemiske Fabrik.
Ud af samarbejdet vokser Nordisk Insulinlaboratorium.
August Krogh insisterer på, at virksomheden organiseres i en fond, så overskuddet går tilbage til forskning. Senere opstår også Novo Terapeutisk Laboratorium, og rivaliseringen mellem de to virksomheder kommer i årtier til at præge dansk medicinalindustri.
De to selskaber bliver først samlet i 1989 som Novo Nordisk.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Dorte Palle. i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om August Krogh og udviklingen af Novo Nordisk? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
