I Nuuk, Tórshavn og København er der ingen i tvivl om, at Rigsfællesskabet kan ikke bare fortsætte uændret.
Politisk kommentator Lars Trier Morgensen beskriver 2025, som et turbulent og usædvanligt år. Både Grønland og Færøerne skubber hårdere på end længe for mere ligeværd og større selvbestemmelse, mens Danmark bliver presset både udefra af USA og indefra af nordatlantiske krav.
Lige pludselig var det, som om vi var lige midt i verden
Arnakkuluk Jo Kleist, Nuuk
Lars Trier Mogensen ser en dansk strategi, der handler om at gøre så lidt som muligt ved de grundlæggende strukturer, men lige nok til at dæmpe utilfredsheden.
– Man laver nogle ting, hvor man kalder det noget nyt, giver nogle penge, men grundlæggende ikke ændrer noget. Det skal man bare forvente, siger Lars Trier Mogensen.
Grønland går fra udkant til centrum
For Arnakkuluk Jo Kleist i Nuuk har året sat sig spor tidligt. Allerede efter de første måneder føltes det, som om 2025 havde været et langt år.
Det handler især om den massive internationale interesse, der har rettet sig mod Grønland.
Grønland har i årevis været omtalt i verden, men mest som Arktis og råstofområde – ofte med fokus på geopolitik mere end på befolkningen. I 2025 blev blikket skærpet markant.
– Vi oplevede det bare i endnu mere ekstrem grad, at hele verden talte om og så på os, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
Hun beskriver, hvordan selvforståelsen er blevet udfordret. Grønland er traditionelt blevet omtalt som et fjernt sted langt mod nord.
– Lige pludselig var det, som om vi var lige midt i verden, siger hun.
Samtidig har Donald Trumps ønske om at eje Grønland sat spot på forholdet i hele det danske kongerige, ikke kun til USA. De nye udmeldinger har tvunget både Danmark og Grønland til at forholde sig til gamle aftaler, amerikanske interesser og konstruktionen af rigsfællesskabet. For mange i Nuuk er oplevelsen på én gang både skræmmende og nødvendig, fordi længe undertrykte dagsordener nu bliver taget alvorligt.
Færøerne er klar til historisk forhandling
Hver gang Trump har talt om at købe, Grønland, så har vi tænkt: Hvad er der galt med Færøerne?
Heini í Skorini, lektor i international politik
På Færøerne oplever Heini í Skorini, lektor i international politik, at øerne både bliver overset og alligevel påvirket af dramaet omkring Grønland. Med et glimt i øjet konstaterer han, at færingerne næsten er blevet jaloux på opmærksomheden.
– Hver gang Trump har talt om at købe, overtage eller invadere Grønland, så har vi tænkt: Hvad er der galt med os? Hvorfor nævner du aldrig Færøerne? siger Heini í Skorini og kalder færingerne en marginaliseret, glemt minoritet i rigsfællesskabet.
Og bag ironien står en alvorlig udvikling: Et historisk flertal på Færøerne ønsker nu nye forhandlinger med Danmark.
– Aktuelt nu er der fem ud af seks partier på Færøerne, som siger sig være enige om, at vi skal have nye forhandlinger med Danmark, siger Heini í Skorini. Det er efterhånden 25 år siden, at Færøerne prøvede at indlede formelle forhandlinger med København om selvstændighed eller løsrykkelse.
Drivkraften er i høj grad økonomisk. Den færøske økonomi er ekstremt åben: næsten alle varer, der produceres, eksporteres, og næsten alt, hvad der forbruges, importeres. For at sikre stabile markeder ønsker Færøerne adgang til flere internationale organisationer og frihandelsaftaler, som i praksis er forbeholdt selvstændige stater.
Heini í Skorini understreger, at målet ikke er et brat farvel til Danmark, men en ny type ordning, hvor Færøerne bliver stat – og stadig samarbejder tæt med Danmark, blandt andet om sikkerhed og måske forsvar.
Symbolpolitik og håb om at stormen driver over
Set fra København oplever Lars Trier Mogensen, at regeringen i høj grad reagerer defensivt på USA’s interesse i Grønland. Han peger tilbage på 2019, hvor Donald Trump første gang luftede idéen om at købe Grønland som en slags ejendomshandel, og statsminister Mette Frederiksen kaldte det absurd.
Herefter fulgte diplomatiske skænderier og et aflyst statsbesøg, men da Joe Biden blev valgt, åndede man lettet op.
Efter hans vurdering har man i Danmark grundlæggende svært ved at forstå, hvorfor Grønland og Færøerne fylder så meget for stormagter.
– De fleste har bare svært ved at forstå, hvad det er, Trump kunne være interesseret i, siger Lars Trier Mogensen.
Hvis man fra grønlandsk og færøsk side vil have noget andet end en ændring af status quo, så skal der være et voldsomt pres på
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Han beskriver en udbredt håb-strategi: at Trump lader sig distrahere, og at dramaet dør ud af sig selv, så man kan vende tilbage til en velkendt situation, hvor Danmark med henvisning til grundloven sætter rammerne, og Grønland og Færøerne i praksis har begrænset handlefrihed.
Indimellem deler Danmark indrømmelser ud – WTO-medlemskab, pladser i nordiske institutioner, penge til ny arktisk kommando i Nuuk og støtte til lokale ønsker. Men for Lars Trier Mogensen er det afgørende, at det ikke ændrer de fundamentale magtforhold.
– Hvis man fra grønlandsk og færøsk side vil have noget andet end en ændring af status quo, så skal der være et voldsomt pres på, siger han.
Grønland kræver respekt, ligeværd og reel indflydelse
I Grønland oplever Arnakkuluk Jo Kleist, at den nye situation har genåbnet interessen for historien: de amerikanske baser, aftalerne, og hvad Danmark egentlig har indgået på Grønlands vegne gennem tiden.
– Det der med, at USA har en interesse i Grønland, er jo bare ikke noget nyt, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
Men hvor interessen tidligere var begrænset, oplever hun nu, at langt flere på begge sider af Atlanten forsøger at forstå, hvad rigs fællesskabet er, og hvordan rollerne mellem Grønland, Færøerne og Danmark er fordelt.
Kravene fra Grønland kredser om de samme nøgleord igen og igen: respekt, ligeværd og selvbestemmelse.
– I bund og grund ønsker den grønlandske befolkning en større grad respekt for eget land, respekt for eget folk. Mere ligeværd er et ord, der kommer op igen og igen, siger Arnakkuluk Jo Kleist.
Konflikterne bliver tydelige, når beslutninger i sidste instans træffes i København, uden at Grønland oplever at sidde reelt med ved bordet. Ønsket om mere selvbestemmelse spænder fra idéer om fuld statsdannelse, hvor Danmark giver helt slip, til forskellige modeller for en ny ordning inden for de eksisterende rammer. Hvad den nye konstruktion skal hedde, og hvordan den konkret skal se ud, er endnu et åbent spørgsmål.
Færøerne som selvstændig stat i praksis
Heini í Skorini peger på, at flere politiske skridt gennem årene allerede har gjort Færøerne mere selvbærende.
Jeg håber bare, at det vil kunne lade sig gøre at lave en konstruktion, hvor det stadigvæk giver mening at have et fællesskab.
Lars Trier Mogensen, politisk kommentator
Det danske bloktilskud er løbende blevet reduceret, og en række sagsområder er overtaget lokalt. Det betyder, at en færøsk statsdannelse i dag fremstår mere realistisk end tidligere.
Han minder om forløbet i 1998, hvor en færøsk delegation rejste til København for at forhandle selvstændighed med statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Delegationen ønskede en 15-årig overgangsperiode til at afvikle bloktilskuddet, men blev mødt med et ultimatum om fire år. Efter få møder brød forhandlingerne sammen, og færingerne rejste hjem.
For Heini í Skorini er læringen klar:
– Hvis der er noget, man har lært, så er det, at man ikke drager til København for at forhandle, hvis ikke man har en meget bred konsensus og enighed på Færøerne, siger han og peger på, at den samlede opbakning blandt fem ud af seks partier netop er det, der gør den aktuelle situation historisk.
Samtidig er det stadig uvist, hvordan Danmark vil reagere, hvis Færøerne denne gang møder op med en samlet delegation og et klart krav om statslig status. Mette Frederiksen taler om tre ligeværdige nationer i rigs fællesskabet, men det er uafklaret, om handlingerne vil følge ordene.
En ny union eller et fællesskab, der knager?
Trods sin grundlæggende skepsis over for monarkiet ser Lars Trier Mogensen en mulighed i kongeriget som ramme for en fremtidig ordning mellem Danmark, Grønland og Færøerne.
– Jeg har meget svært ved grundlæggende at forstå ideen med et monarki og nedarvede privilegier, siger han. Men lige præcis her har jeg fået en forståelse. For jeg synes faktisk, at kongeriget kunne være en ramme.
Han nævner kongehuset, en fælles valuta og et fælles forsvar som mulige byggesten i en ny konstruktion, hvor Danmark, Grønland og Færøerne i princippet kunne være selvstændige stater i en union – bundet sammen af fælles historie og interesse.
Men den danske grundlov er et tungt juridisk og politisk bolværk. Hvis den åbnes, vil et hav af andre krav og ændringsforslag følge med, og det er netop derfor, mange danske politikere helst undgår en grundlovsdebat.
Alligevel vurderer Lars Trier Mogensen, at presset fra Grønland og Færøerne kan gøre det uundgåeligt:
– Man bliver nødt til, fra grønlandsk og færøsk side, at presse os ned ad et spor, hvor man ender med at være nødt til at ændre den her grundlov, siger han. Men jeg håber bare, at det vil kunne lade sig gøre at lave en konstruktion, hvor det stadigvæk giver mening at have et fællesskab.
For nu står Danmark, Grønland og Færøerne et sted, hvor historiske bånd, økonomiske interesser og stormagtspolitik flettes tættere sammen end længe. Spørgsmålet er ikke længere, om rigs fællesskabet skal ændres – men hvordan, og hvem der kommer til at sætte rammen for den nye orden.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
