Grå skyer hænger lavt over Würzburg denne efterårsdag i 1933. Inde i universitetets aula er luften tæt. Rækkerne er fyldt til bristepunktet af fysikere fra hele Tyskland, samlet til årskonference i det tyske fysikselskab. Men stemningen er anderledes end tidligere år. Det er ikke kun faglig nysgerrighed, der summer i salen.
Adolf Hitler har siddet ved magten i et halvt år, og videnskaben er allerede blevet en politisk slagmark. Relativitetsteorien angribes offentligt som “jødisk fysik”, og flere fremtrædende forskere arbejder aktivt for en ideologisk renset, arisk naturvidenskab.
Da formanden for selskabet går på talerstolen, ved alle, at øjeblikket er ladet. Det er Max von Laue – nobelpristager, professor og kendt fortaler for relativitetsteorien.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Han begynder ikke med samtidens konflikter, som han tidligere har gjordt. I stedet går han 300 år tilbage i tiden.
Von Laue minder forsamlingen om retssagen mod Galileo Galilei. Om hvordan Galileo blev dømt skyldig for at have forsvaret ideen om, at Jorden bevæger sig rundt om Solen – i strid med magtens og kirkens verdensbillede. Han fortæller, hvordan Galileo blev tvunget til at afsværge sin overbevisning og dømt til livsvarigt fængsel.
I salen lytter man. For parallellen er umulig at overse.
Galileos forbrydelse var ikke, at han tog fejl, men at han insisterede på, at naturens orden ikke afhænger af autoritet. Ifølge fortællingen mumlede Galileo efter sin dom de berømte ord: Og dog bevæger den sig. Jorden fortsatte sin bevægelse, uanset hvad retten havde fastslået.
-Hvad betyder det, om politisk magt er for eller imod en teori? Ændrer det noget ved, hvordan verden faktisk hænger sammen?
Han nævner ikke nazismen. Han nævner ikke Deutsche Physik. Men budskabet rammer præcist. Men for publikum er det klart, at talen er mere end et historisk foredrag. Det er en åben udfordring af regimets forsøg på at ensrette videnskaben. Og det gør von Laues ord ekstra opsigtsvækkende: Han har ellers i årevis argumenteret for, at politik og fysik bør holdes adskilt.
Talens konsekvenser
Efter talen trækker Max von Laue en hvid handske på, før han forlader talerstolen.
– Jeg nægter at give hånd til Stark og Lenard.
Gestussen er symbolsk, men konsekvenserne er reelle.
Han bliver officielt irettesat af undervisningsministeriet, mister indflydelsesrige poster og nægtes optagelse i fornemme akademier. I det små markerer han også sin afstand.
Alligevel Max fortsætter von Laue sin stille modstand: Han hjælper forfulgte kolleger ud af landet, smugler anbefalingsbreve forbi censuren og finder måder at undgå den obligatoriske Hitlerhilsen i det offentlige rum.
Set i bakspejlet står talen i Würzburg som et sjældent øjeblik, hvor videnskabelig autoritet blev brugt til at sige fra – ikke med slogans, men med historie, principper og fysikkens egne præmisser.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen. i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Max von Laue? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
