Regnen siler ned over den lille tropeø Príncipe ud for Afrikas vestkyst den 29. maj 1919. Vinden rusker i telte og instrumentkasser, mens britiske astronomer nervøst spejder mod himlen. Hvis skyerne ikke letter, er deres mission spildt.
Ekspeditionen ledes af astronomen Arthur Stanley Eddington. Han og hans hold har rejst tusindvis af kilometer for at observere en sjælden begivenhed: en total solformørkelse.
Men det er ikke selve formørkelsen, der er målet.
Astronomerne vil teste en teori fremsat af en tysk fysiker, som slet ikke selv er til stede på øen: Albert Einstein.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Da månen langsomt glider ind foran solen, falder temperaturen, fuglene tier, og lyset dæmpes. Kort efter bliver himlen dybblå, og stjernerne træder frem tæt på den sorte solskive.
Så er det nu! kommanderer Eddington.
Holdet har kun få minutter. Teleskoper justeres, og fotografiske plader eksponeres. De stjerner, astronomerne fotograferer, tilhører stjernehoben Hyaderne. Forskerne ved præcis, hvor de normalt står på himlen.
Spørgsmålet er, om de på billederne vil se ud til at stå en lille smule et andet sted.
Lys der bøjer omkring solen
Ifølge Einsteins relativitetsteori krummer solen nemlig rumtiden omkring sig. Når lys fra fjerne stjerner passerer tæt forbi solen, vil det derfor blive afbøjet en smule.
Hvis stjernernes positioner på billederne er forskudt, vil det være et tegn på, at lyset faktisk bøjer sig omkring solen.
Da fotografierne senere bliver fremkaldt, viser de netop det: stjernernes placering er en anelse forskudt.
Resultatet sender chokbølger gennem videnskaben. Aviser verden over bringer dramatiske overskrifter som “VIDENSKABELIG REVOLUTION”, “NY TEORI OM UNIVERSET” og “STØRSTE OPDAGELSE I HISTORIEN”.
Sådan går Albert Einstein fra at være en relativt ukendt teoretisk fysiker til et globalt ikon.
Nobelprisen kom for noget andet
Ironisk nok er det dog ikke relativitetsteorien, der senere giver Albert Einstein nobelprisen i fysik i 1921.
Den modtager han i stedet for sit arbejde med den fotoelektriske effekt. I en artikel fra 1905 foreslog han, at lys ikke kun opfører sig som bølger, men også kan optræde som små energipakker – såkaldte lyskvanter – som kan slå elektroner løs fra et materiale.
Men i offentligheden er det relativitetsteorien, der for alvor cementerer hans status.
Den regnfulde dag på Príncipe i 1919 bliver nemlig øjeblikket, hvor verden for første gang ser håndgribelige spor af den radikale idé: at selv lyset må bøje sig for universets tyngde.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Dorte Palle. i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Albert Einstein? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
