– Nu vil jeg tage jer med på en lille osterejse, der slutter af med vores helt nye tiltag
Sådan siger Camilla Bojsen-Møller i sin velkomsttale. Hun ostekommunikatør, journalist, blogger på Ostesnak.dk og nu også vært på en ny podcast om ost.
Hun står på scenen og kigger ud over seks langborde dækket med tallerkner og vinglas, der skærer sig gennem salen. Der er noget næsten højtidligt over Absalon Folkehus, når der er dækket op til fællesspisning. Men sofaen på scenen og de mange farver fra vægge og borde trækker det hele ned på jorden. Rummet føles mindre som en sal og mere som en stor stue, hvor nogen har gjort sig umage uden at gøre det fint på den fine måde.
Vi taler enormt meget. Men det er fordi, vi har meget på hjerte
Camilla Bojsen-Møller, ostekommunikatør
På den store projekter kan gæsterne nu se en video af sammensatte små reels, TikToks og klip fra ostebutikker og osteelskere, der fejrer ostens dag rundt omkring i landet.
– Jeg er helt tosset med ost, lyder det fra en osteelsker.
– Det ost kan, det er, at gøre en glad i hovedet, lyder det endnu mere engageret fra en anden.
Klippene er fulde af folk, der danser, griner og tydeligvis ikke har svært ved at tage ostens følelsesliv alvorligt. Og til sidst kommer den store afsløring, som alle ostenørderne har ventet på.
Ny podcast: Ostensak
Ostesnak er en podcast, der går på opdagelse i det finurlige osteunivers – og altid er på jagt efter endnu bedre osteoplevelser. Studiet dufter lifligt af ost, og om bordet sidder passionerede gæster, der laver ost, sælger ost, skaber madoplevelser med ost eller blot elsker at spise ost.
Podcastvært er Camilla Bojesen-Møller, som har gjort sin ostepassion til levebrød som ‘ostekommunikatør’.
Hvis du gerne vil blive klogere oste, så kan du lytte til podcasten her eller i din fortrukne podcastapp.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie.
Podcasten er sponsoreret af Ostens Dag, Meny og de danske madskatte Président, Manchego, DOP og Ostemesteren.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions
Det er fredag den 6. marts, og 200 mennesker er samlet til Ostens Dag i Absalon Folkehus. Ved tallerkenerne ligger foldere, ostekort og små flyers med dagens menu og QR-kode til dagens store nyhed: en ny podcast ved navn Ostesnak. Og Rakkerpak Productions var med til premiere
Velkommen til ostens festdag
Arrangementet i Absalon er kulminationen på en dag, der i år har bredt sig over hele landet. Der har været smagninger i samtlige 120 Menu-butikker og i 30 Bilka- og Føtex-varehuse. Rundt i landet har folk kunnet komme til foredrag, smagninger og arrangementer.
Idéen kom oprindeligt fra Ib fra Todbjerg ved Aarhus, som mente, at Danmark også burde have sin egen ostedag, og at Camilla Bojsen-Møller var den rette til at sætte det i gang.
Det, de selv kalder et “feel good projekt”, har nu vokset sig fra en dag, hvor primært mejeributikkerne bakkede op, til tre år frem i tiden, hvor event-kalenderen har været fyldt med næsten 100 events over hele landet. Og nu altså med en afsluttende fest i Absalon Folkehus.
Og seneste nye skud på stammen er podcasten Ostesnak, der får sin premiere i dag.

– Det har været en fest at lave podcasten. Produceren sagde, at han aldrig har set så mange oste i studiet før, og at vi taler enormt meget. Men det er fordi, vi har meget på hjerte, siger Camilla Bojsen-Møller.
Hendes medtaler indskyder, at den gode stemning måske også havde noget at gøre med mængden af vin på bordet i lydstudiet. Salen bryder ud i latter.
Det er jo bare sådan lidt en Maggi-terning af godhed
Rasmus Bredahl, kok, gastronomisk konsulent og underviser i sensorik
Men vin hører til ost. Og det gør den også denne dag.
Til fællesspisningen serveres tre retter med ost i centrum. Først dampede røde og gule beder med citrus, citronflager og rød grape toppet med ricotta og valnødder. Derefter grøn salat med granatæblesirup og aged havarti fra Castello. Og en varm risotto lavet på karamelliserede løg, trøffel, persille og en stor mængde af det danske bud på parmesan: fintrevet Temp RIV.
Til det hele skænkes en særlig hvidvin fra de spanske Pyrenæer, udvalgt fordi den efter sigende kan følge alle dagens oste.
Premiere på Ostesnak
Menuen ligner et levende ekko af podcastens første afsnit.
Her åbner Camilla Bojsen-Møller serien med at kalde Ostesnak “en podcast, der går på opdagelse i det finurlige osteunivers, og altid er på jagt efter endnu bedre osteoplevelser.”
I første episode tages lytterne med ind i det grønne køkken for at lære om ost som smagsgiver. Gæsten er kok, gastronomisk konsulent og underviser i sensorik Rasmus Bredahl.
I samtalen folder han ostens rolle ud med både faglighed og køkkenbegejstring. Han forklarer, at ost kan noget særligt i samspillet med grøntsager, fordi den bringer salt, umami og fedme ind i retter, hvor grøntsagerne ofte især bidrager med sødme og bitterhed.
– Så det er jo bare sådan lidt en Maggi-terning af godhed, siger han om ostens evne til at løfte en ret.



Det er netop den tanke, der går igen ved bordene i Absalon, hvor ricottaen bliver præsenteret som en uundværlig friskost, der kan bruges i både det salte og det søde køkken, og hvor aged havarti samtidig kobles til historien om Hanne Nielsen fra Havarthigården. Den historie bliver foldet ud i podcastens tredje episode om havartiens oprindelse.
Ostesnak er på mange måder en forlængelse af det, Camilla Bojsen-Møller tydeligvis gerne vil med hele dagen: gøre ost til mere end bare noget, man lægger på brød.
– Vi smager ikke kun med tungen
Det giver mere mening at tale om, at vi sanser mad, end at vi smager mad
Rasmus Bredahl, kok, gastronomisk konsulent og underviser i sensorik
Rasmus Bredahl indleder podcastens første afsnit med en sætning, som også kunne stå som en slags programerklæring for hele dagen.
– Vi smager ikke kun med tungen, siger han.
Han forklarer, hvordan oplevelsen lige så meget sidder i duften, synet, teksturen, selskabet og stemningen omkring bordet.
– Det giver mere mening at tale om, at vi sanser mad, end at vi smager mad.
Det er svært ikke at tænke på netop den sætning, da dagens program glider videre fra middag til ostebræt og afslutter i ostequiz.
Quizzen starter med helt almindelige spørgsmål om fetaen og burrataens ophav, men bevæger sig hurtigt over i det mere festlige hjørne med musikrunder, hvor spørgsmålene er krydret med tør humor: Hvilken kunster “gouda feeling” eller hvem synger om at komme “cheddar” på himlen? og så videre til filmreferencer, hvor ost dukker op de mest uventede steder.
Bag det store røde velour tæppe ligger kasketter og t-shirts fra Gruyère og venter på aftenens vinder.
Det hele er meget kulørt, en lille smule skørt og crewet virker meget bevidste om, at ost både kan være alvor, håndværk og underholdning på én gang.













