I 1956 modtager den amerikanske fysiker William Shockley Nobelprisen i fysik sammen med John Bardeen og Walter Brattain.
De tre forskere har været med til at udvikle transistoren, en opfindelse, der gør det muligt at styre og forstærke elektriske signaler langt mere effektivt end med de elektronrør, man tidligere brugte i blandt andet radioer og fjernsyn.
Men bag den prestigefyldte pris gemmer sig en konflikt.
Shockley har i 1945 samlet en forskningsgruppe på Bell Labs i New Jersey. Her forsøger han at udvikle en ny teknologi, der kan erstatte de ustabile elektronrør.
Da hans egne idéer ikke virker, begynder Bardeen og Brattain at eksperimentere på egen hånd.
Det lykkes dem at skabe verdens første fungerende transistor.
Men Shockley får ikke del i patentet. Patentadvokaterne vurderer, at han ikke har medvirket til selve opfindelsen.
Det gør ham rasende.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Fra forbigået forsker til nobelprismodtager
Shockley beslutter sig for at udvikle sin egen og bedre transistor.
I 1948 isolerer han sig på et hotelværelse i Chicago, hvor han arbejder på at forbedre kollegernes opfindelse.
Resultatet bliver den såkaldte junction-transistor, også kendt som sandwich-transistoren.
Opfindelsen baner vejen for en elektronisk revolution.
Shockley får sit patent, og otte år senere modtager han Nobelprisen sammen med de to tidligere kolleger.
Men succesen er ikke nok.
Med Nobelprisen i ryggen opretter han sit eget laboratorium, Shockley Semiconductor Laboratory, i Mountain View i Californien.
Her ansætter han otte forskere, der skal være med til at videreudvikle og kommercialisere transistorer.
Det bliver begyndelsen på endnu en konflikt.
Otte forskere gør oprør
Shockley vil ikke blot forbedre teknologien. Han vil også forbedre sine medarbejdere.
Han hænger deres lønsedler op, kontrollerer deres arbejde og forbyder dem på et tidspunkt at dele forsøgsresultater med hinanden.
Medarbejderne mister tilliden til deres chef.
I september 1957 forlader alle otte forskere laboratoriet og grundlægger Fairchild Semiconductor.
Shockley kalder dem The Traitorous Eight – de otte forrædere.
Men de otte forskere bliver siden centrale skikkelser i udviklingen af Silicon Valley.
Shockleys forsøg på at kontrollere sine medarbejdere har kostet ham hele forskningsgruppen.
Fra transistorer til racistiske teorier
Senere i livet flytter Shockley sin interesse fra elektronik til menneskers intelligens.

Han bliver overbevist om, at intelligens i høj grad er arveligt bestemt, og at menneskehedens gennemsnitlige intelligens falder, fordi mennesker med lavere IQ får flere børn.
Han begynder også at fremsætte racistiske påstande om, at sorte amerikanere genetisk skulle være mindre intelligente end hvide.
Shockley bliver fortaler for eugenik, også kaldet racehygiejne, og holder offentlige foredrag om sine synspunkter.
Den 15. oktober 1969 skal han tale på Dartmouth College i New Hampshire om påståede raceforskelle i intelligens.
Men foredraget bliver afbrudt af studerende, der protesterer ved at blive stående og klappe.
Til sidst må arrangementet aflyses.
Shockley fortsætter alligevel med at udbrede sine idéer.
Et liv i jagten på overlegenhed
William Shockley dør i 1989, 79 år gammel.
På det tidspunkt lever han isoleret og uden kontakt til sine tidligere forskerkolleger. Hans børn er så fremmedgjorte fra ham, at de først får besked om hans død gennem avisens nekrolog.
Han efterlader sig en videnskabelig arv, der har været med til at forandre verden.
Men også et eftermæle præget af kontrol, konflikter og racistiske forestillinger om menneskers værdi.
Manden, der var med til at skabe grundlaget for moderne elektronik, brugte sine sidste år på at forsøge at overføre sin forestilling om teknologisk forbedring til menneskeheden.
Og mens hans transistor blev en videnskabelig succes, endte hans idéer om menneskelig overlegenhed med at isolere ham fra den verden, han ville forbedre.
Artiklen er baseret på research af Daniel Stagsted i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Media i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Hvis du er interesseret i at høre mere om brint, så kan du lytte til episoden om Shockley her eller i din fortrukne podcast app.
