Johan Møller Nielsen har fået nok af systemet.
Den tidligere selvstændige tagdækker har været arbejdsløs i flere år, og han mener, at kommunens aktiveringstilbud er mere optaget af at holde ledige beskæftiget end af at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.
I januar 2000 møder han op til et orienteringsmøde for arbejdsløse i Køge Kommune. Men efter blot ti minutter rejser han sig og læser et manifest op, som han har forberedt hjemmefra.
Her anklager han aktiveringssystemet for at pynte på arbejdsløshedsstatistikken og fastholde mennesker i offentlig forsørgelse.
Han mener, at det er i strid med Grundloven at tvinge borgere til at deltage i irrelevant aktivering for at få kontanthjælp.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie. Lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Et tilbud, man ikke kan sige nej til
Johan Møller Nielsen har tidligere mistet sin bistandshjælp, fordi han modsatte sig aktivering. Nu forsøger han igen at få hjælp fra kommunen.
I februar 2000 underskriver han en handlingsplan, hvor han giver udtryk for, at han gerne vil arbejde på et bibliotek.
Det, der var humlen, var at han ikke ville deltage i et aktiveringstilbud. Spørgsmålet var så, om det her aktiveringskrav var i strid med grundloven.
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Men da han møder op på Ellemarkskolens bibliotek, opstår der problemer. Han vil hellere have et almindeligt lønnet arbejde end at sætte bøger på plads i sin aktivering.
Han fortæller bibliotekaren, at han burde møde op i orange fangedragt og med fodlænke, hvis han bliver tvunget til at arbejde der.
Biblioteket ønsker derfor ikke at have ham i aktivering.
Kommunen tilbyder ham i stedet et forløb på et beskæftigelsescenter på Værftsvej i Køge. Men Johan Møller Nielsen møder ikke op.
Konsekvensen bliver, at kommunen stopper hans kontanthjælp i juni og juli 2000.
Det får ham til at tage kampen op med Grundloven som sit vigtigste argument.
Grundloven giver ret til hjælp – men på betingelser
Grundlovens § 75 fastslår, at borgere, som ikke kan forsørge sig selv, har ret til offentlig hjælp, hvis ingen andre har forsørgelsespligten.
Men retten er ikke ubetinget. Borgeren skal underkaste sig de forpligtelser, som lovgivningen stiller.
– En umiddelbar læsning af bestemmelsen, så må man jo sige, at der jo direkte står, at man skal underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge.
Johan Møller Nielsen mener dog, at kommunen ikke har tilbudt ham aktivering, som reelt kan hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet. Han fremhæver også, at han accepterede bibliotekstilbuddet, men at det var biblioteket, som efterfølgende trak sig.
Den 16. maj 2001 anlægger han sag mod Køge Kommune. Han kræver de 19.730 kroner, som kommunen har nægtet at udbetale.
Faktaboks: Grundlovens § 75
Paragraffens ordlyd
Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.
Hvad indeholder paragraffen?
Grundlovens § 75 handler om retten til arbejde og offentlig forsørgelse.
Første stykke udtrykker et politisk mål om, at alle arbejdsduelige borgere skal have mulighed for at arbejde under betryggende vilkår.
Andet stykke sikrer retten til offentlig hjælp for personer, som ikke selv kan forsørge sig og deres familie, og som ingen andre har pligt til at forsørge.
Hvad betyder den?
Man kan ikke kræve at få et arbejde med henvisning til Grundlovens § 75. Første stykke er en politisk hensigtserklæring og kan som udgangspunkt ikke håndhæves ved domstolene.
Andet stykke giver derimod en egentlig ret til offentlig hjælp, men Folketinget kan fastsætte betingelser for at modtage den.
Det betyder blandt andet, at kommunen kan stille krav om deltagelse i aktivering som betingelse for kontanthjælp, når kravene har hjemmel i lovgivningen.
Fra brændeflytning til Højesteret
Inden retssagen har Johan Møller Nielsen dog prøvet kræfter med kommunens beskæftigelsescenter.
Den 1. august 2000 møder han op på Værftsvej efter to måneder uden kontanthjælp.
Her bliver han blandt andet sat til at flytte brænde, male brædder og udskifte træbeklædning.
Han arbejder bevidst langsomt som en protest mod det, han opfatter som meningsløst arbejde. I alt arbejder han 14 dage i forløbet, som afsluttes den 24. oktober.
For Johan Møller Nielsen bekræfter oplevelsen, at systemet ikke handler om at skaffe ham et rigtigt arbejde, men om at stille krav for at udbetale kontanthjælp.
Domstolene når imidlertid frem til en anden konklusion.
I december 2002 bliver Køge Kommune frifundet. Retten vurderer, at aktiveringstilbuddet var rimeligt.
Johan Møller Nielsen anker sagen, men i 2005 stadfæster Højesteret afgørelsen. Der er ikke grundlag for at fastslå, at han ikke har fået det tilbud om hjælp, som Grundloven kræver.
Dermed taber han sin kamp for de 19.730 kroner.
Sagen understreger en afgørende forskel i Grundlovens § 75: Borgerne har ret til offentlig hjælp, når de ikke kan forsørge sig selv, men de har ikke nødvendigvis ret til at modtage hjælpen uden at opfylde de krav, som lovgivningen stiller.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele podcastafsnittet, og blive klogere på paragraf 75 kan du lytte til afsnittet her eller i din fortrukne podcast-app.
