Flere penge til Grønland lyder umiddelbart som en god nyhed – også set fra København. Danmark skal ikke selv betale, og investeringerne kan være med til at udvikle både grønlandsk erhvervsliv og infrastruktur.
For os i Grønland, og for mange i Grønland, handler det også om fortsat, uanset måske om man får penge eller bliver presset udefra, at sige: Det er vores land. Vi vil gerne selv bestemme, hvad der skal foregå
Arnakkuluk Jo Kleist, konsulent og politisk kommentator
Men bag begejstringen gemmer sig også en bekymring.
EU lægger op til at øge den økonomiske støtte til Grønland markant i de kommende år. Dermed får Grønland endnu en stor økonomisk partner ved siden af Danmark, og ifølge politisk kommentator, Lars Trier Mogensen, bliver der blandt danske embedsmænd og diplomater allerede overvejet, hvad det kan betyde for Danmarks indflydelse.
– I takt med, at den danske indflydelse ligesom bliver udlignet, eller i hvert fald bliver modbalanceret af EU, så får man jo mindre indflydelse, siger Lars Trier Mogensen, politisk kommentator.
Pengene giver indflydelse
Danmark har haft stor indflydelse i Grønland, blandt andet gennem bloktilskuddet. Når flere penge begynder at komme andre steder fra, kan det ifølge Lars Trier Mogensen derfor også ændre på magtforholdet.
Samtidig har EU’s øgede engagement strategisk betydning for Danmark. Lars Trier Mogensen peger på, at Mette Frederiksen har fået europæiseret spørgsmålet om Grønland, så Danmark ikke står alene over for USA’s interesse i landet.
Men den europæiske opbakning kan samtidig betyde, at Danmarks egen position bliver mindre dominerende.
– Der er på en eller anden måde grundlæggende en glæde over, at der kommer flere penge, man ikke selv skal betale dem, men der er også en eller anden begyndende frygt for en magtforskydning, siger Lars Trier Mogensen, politisk kommentator.
Grønland vil selv bestemme
I Grønland er reaktionen på de mange nye penge heller ikke entydig. Arnakkuluk Jo Kleist beskriver det som en balancegang. Investeringerne kan styrke erhvervsliv og infrastruktur, men den markante stigning i støtten vækker også spørgsmål.
– For os i Grønland, og for mange i Grønland, handler det også om fortsat, uanset måske om man får penge eller bliver presset udefra, at sige: Det er vores land. Vi vil gerne selv bestemme, hvad der skal foregå, siger Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og politisk kommentator.
Dermed rammer EU-pengene et grundlæggende dilemma: Kan økonomisk støtte udefra være med til at gøre Grønland mere selvstændigt – eller skaber den blot nye afhængighedsforhold?
Læs også: Ny analyse: Trumps Grønlands-pres har bragt Grønland og Danmark tættere sammen
Det dilemma er velkendt på Færøerne. Ifølge Heini í Skorini har der historisk været to modsatrettede syn: Enten skal økonomisk støtte først være med til at udvikle samfundet, før man kan tage næste skridt mod politisk frihed, eller også kommer den økonomiske udvikling netop ved, at man tager et større politisk ansvar selv.
De nye EU-penge handler derfor om mere end økonomisk støtte. De rejser også spørgsmålet om, hvordan Grønland kan tiltrække den kapital, landet har brug for, uden at andre samtidig får større indflydelse på landets udvikling.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
