Donald Trumps gentagne interesse for Grønland har sat gang i en ny geopolitisk magtkamp i Arktis. Men én konsekvens ser ud til at være den stik modsatte af det, den amerikanske præsident ønskede.
Den danske regering skal hele tiden fortælle forskellige narrativer til forskellige publikummer, der går i forskellige retninger
Heini i Skorini, lektor i international politik og politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Ifølge en ny analyse af forholdet mellem Grønland, Danmark og USA har presset udefra nemlig bragt Grønland og Danmark tættere på hinanden.
– Der var et stort opgør i gang mellem Grønland og Danmark, men Trump og hele truslen har faktisk ført Grønland og Danmark tættere sammen, siger Heini í Skorini, lektor i international politik.
Analysen indgår i rapporten The View, hvor forskere fra Grønland, Færøerne, Danmark og USA har undersøgt, hvordan den geopolitiske konflikt om Grønland ser ud fra henholdsvis Washington, København, Nuuk og Tórshavn.
Danmark står i et dilemma
Et af rapportens centrale fund er, at Danmark befinder sig i et diplomatisk paradoks.
På den ene side anerkender Danmark Grønlands ret til selv at bestemme sin fremtid og eventuelt forlade rigsfællesskabet. På den anden side er Danmark nødt til over for USA at understrege dansk suverænitet over Grønland og rigsfællesskabets territoriale integritet.
– Den danske regering skal hele tiden fortælle forskellige narrativer til forskellige publikummer, der går i forskellige retninger, siger Heini í Skorini.
Det er et dilemma, som ifølge rapporten har eksisteret under både republikanske og demokratiske amerikanske administrationer. Bekymringen i Washington handler ikke kun om Donald Trump, men også om usikkerheden omkring Grønlands fremtidige status.
Den største trussel kommer ikke fra Rusland
Grønlændere ønsker ikke at være amerikanere, grønlændere ønsker ikke at være danskere, grønlændere ønsker at være grønlændere
Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Rapporten peger samtidig på endnu et paradoks.
Danmark og NATO opruster i Arktis med henvisning til trusler fra Rusland og Kina. Men når debatten handler om Grønlands selvbestemmelse, er situationen en anden.
– Den primære trussel imod Grønlands nationale selvbestemmelse kommer hverken fra Kina eller Rusland. Den kommer fra USA, siger Heini í Skorini.
Han henviser blandt andet til den periode tidligere på året, hvor Danmark og allierede lande ifølge medieomtale planlagde forskellige scenarier som følge af den amerikanske interesse for Grønland.
Samles mod presset udefra
For grønlandske politikere har den amerikanske interesse også ændret prioriteringerne.
Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, har gennem hele forløbet fastholdt samme budskab.
– Grønlændere ønsker ikke at være amerikanere, grønlændere ønsker ikke at være danskere, grønlændere ønsker at være grønlændere, siger Arnakkuluk Jo Kleist om den linje, som Naalakkersuisut har fastholdt gennem hele sagen.
Hun er politisk kommentator på podcasten Rigsrådet, og sidder i Nuuk, hvor hun vurderer Grønlands situation i Rigsfællesskabet.
Læs også: Trump presser på for køb af Grønland. I Nuuk vokser frygten for splittelse
Dermed er spørgsmålet om Grønlands fremtid ikke forsvundet. Men ifølge rapportens forfattere har den amerikanske offensiv ændret rækkefølgen.
– Så må man, hvis verden nogensinde bliver normal igen, behandle de interne gnidninger på et andet tidspunkt. Lige nu handler det om at overleve, siger Heini í Skorini.
Hvor forholdet mellem Grønland og Danmark tidligere var præget af voksende uenigheder om selvbestemmelse og rigsfællesskabets fremtid, er fokus nu flyttet til en fælles udfordring: hvordan man håndterer et USA, der fortsat viser interesse for verdens største ø.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
