To kroner. Det var, hvad forældrene skulle betale, da eleverne på Undløse Centralskole i 1979 skulle på udflugt til København Zoo.
For de fleste forældre var beløbet næppe værd at diskutere. Men for ægteparret Finn og Inger Boisen var det et principielt spørgsmål.
Begge arbejdede som folkeskolelærere og havde sat sig grundigt ind i folkeskoleloven. De mente, at loven sammen med Grundlovens § 76 gjorde det klart, at undervisning i folkeskolen skulle være gratis.
Og når en skoleudflugt foregik i undervisningstiden, måtte den efter deres opfattelse også være gratis.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie. Lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Børnene, der blev efterladt på perronen
Finn Boisens kamp mod forældrebetaling udsprang blandt andet af hans erfaringer som lærer.
Han havde oplevet, hvordan børn blev efterladt på perronen, når deres klassekammerater tog på lejrskole. Ikke fordi de ikke havde lyst til at deltage, men fordi deres forældre ikke havde råd.
For Finn Boisen var det et billede på den ulighed, som folkeskolen netop skulle være med til at bekæmpe.
Da hans egen søn Lars skulle på udflugt til Københavns Zoo i maj 1979, besluttede han og hustruen derfor at protestere.
Ved et forældremøde gjorde de det klart, at de ikke ville betale de to kroner. Men de øvrige forældre bakkede ikke op om protesten.
Ægteparret ønskede dog ikke, at deres otteårige søn skulle komme i klemme. Derfor fik Lars pengene med, så han selv kunne vælge, om han ville betale.
På hjemturen gik læreren rundt i bussen og indsamlede betalingen.
Lars betalte pligtskyldigt sine to kroner.
Kampen mod systemet
For Finn og Inger Boisen var sagen langt fra afsluttet.
De kontaktede blandt andet kommunen, Undervisningsministeriet og Folketingets Ombudsmand for at få afklaret, om skolen overhovedet havde ret til at opkræve betalingen.
Det Retsvidenskabelige Institut på Københavns Universitet gav dem opbakning i deres fortolkning. Ombudsmanden pegede også på vægtige argumenter for, at kommunerne skulle afholde udgifterne til blandt andet skolerejser og lejrskoleophold.
Alligevel blev betalingspraksissen ikke ændret, og ægteparret besluttede at anlægge sag mod Undervisningsministeriet.
Grundlovens § 76 var central i striden.
Bestemmelsen sikrer alle børn i den undervisningspligtige alder ret til fri undervisning i folkeskolen.
– Det er altså en gave til borgerne, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge om retten til gratis undervisning.
Men sagen om de to kroner skulle vise, at ordet fri ikke nødvendigvis udelukker enhver form for mindre egenbetaling.
Faktaboks: Grundlovens § 76
Paragraffens ordlyd
Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.
Hvad indeholder paragraffen?
Grundlovens § 76 sikrer børn i den undervisningspligtige alder ret til gratis undervisning i folkeskolen.
Samtidig fastslår den, at forældre ikke er forpligtede til at sende deres børn i folkeskolen, hvis de sørger for en anden undervisning, der lever op til det niveau, som almindeligvis kræves i folkeskolen.
Hvad betyder den?
Danmark har undervisningspligt, men ikke skolepligt. Forældre kan derfor vælge folkeskolen, en fri- eller privatskole eller hjemmeundervisning, så længe undervisningen opfylder kravene.
Retten til fri undervisning betyder, at undervisningen i folkeskolen som udgangspunkt er gratis. Men Højesterets afgørelse i sagen om de to kroner viste, at en mindre egenbetaling til en skoleudflugt ikke nødvendigvis er i strid med Grundloven.
Højesteret gav skolen medhold
Da sagen kom for Østre Landsret, fik Finn og Inger Boisen medhold i en væsentlig del af deres argumentation: Skoleudflugter var en del af undervisningen og burde derfor som udgangspunkt være gratis.
Men retten nåede alligevel frem til, at den konkrete forældrebetaling var lovlig, blandt andet med henvisning til den eksisterende praksis.
Året efter stadfæstede Højesteret dommen.
Dermed sluttede ægteparrets årelange kamp uden det resultat, de havde håbet på.
Deres søn Lars Boisen har siden vurderet, at sagen kostede forældrene op imod en kvart million kroner.
For Finn og Inger Boisen handlede opgøret dog aldrig om at spare to kroner. Det handlede om princippet om en folkeskole, hvor alle børn skulle have lige muligheder, uanset forældrenes økonomi.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele podcastafsnittet, og blive klogere på paragraf 76 kan du lytte til afsnittet her eller i din fortrukne podcast-app.
