I månedsvis har den politiske dagsorden i Grønland været domineret af truslerne fra USA. Grønlandske politikere har stået sammen om at forsvare landets ret til selvbestemmelse, mens den internationale opmærksomhed har været rettet mod Nuuk.
Der har i virkeligheden været gang i et større blame game på den ene og den anden side af magtpositionerne
Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator
Men efter indgåelsen af en ny forsvarsaftale med USA er presset lettet. Og nu er de indenrigspolitiske konflikter vendt tilbage.
Grønlands regeringskoalition, der oprindeligt bestod af fire partier, er skrumpet til to. Først forlod Siumut regeringen, og senest har Atassut trukket sig. Dermed står regeringsleder Jens-Frederik Nielsen tilbage med Demokraterne og Inuit Ataqatigiit, som tilsammen har 18 af parlamentets 31 mandater.
Regeringen har altså fortsat flertal, men ifølge Arnakkuluk Jo Kleist er den politiske situation blevet vanskeligere.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: RIGSRÅDET
I Rigsrådet stiller Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heinií Skorini skarpt på udviklingen i Rigsfællesskabet og Nordatlanten.
Lyt til alle episoderne her eller der, hvor du lytter til podcast
Mistillid præger politikken
Uroen er blandt andet opstået i forbindelse med behandlingen af forsvarsaftalen med USA. Oppositionspartierne Naleraq og Siumut har kritiseret regeringen for manglende inddragelse af parlamentet under forhandlingerne.
Samtidig har regeringen anklaget oppositionen for at offentliggøre fortrolige oplysninger fra behandlingen af aftalen. Naleraq har afvist kritikken og stillet spørgsmålstegn ved, om Grønland fik tilstrækkeligt ud af forhandlingerne.
Men konflikterne handler ikke kun om storpolitik.
En sag om økonomien i Grønlands Hundeslædekuskeforening og anvendelsen af offentlige støttemidler har også udløst politisk uro. Sagen har været medvirkende til, at Atassut har forladt regeringen, mens naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen, har trukket sig.
Ifølge Arnakkuluk Jo Kleist har de mange konflikter skabt en stemning af mistillid, som rækker ud over parlamentet.
– Der har i virkeligheden været gang i et større blame game på den ene og den anden side af magtpositionerne, siger Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator.
Fra demonstrationer mod USA til protester mod regeringen
Den ændrede politiske stemning mærkes også uden for parlamentet.
Hvor store demonstrationer tidligere har været rettet mod USA’s ønske om at overtage Grønland, var der senest demonstrationer med krav om, at regeringen og parlamentet skulle træde tilbage.

Utilfredsheden handlede blandt andet om stigende leveomkostninger og mistillid til den måde, politikerne fører politik på.
Dermed er befolkningens opmærksomhed igen rettet mod de problemer, der påvirker hverdagen.
Ifølge Lars Trier Mogensen kan de nye konflikter paradoksalt nok være et tegn på, at Grønland er på vej tilbage til en mere normal politisk situation.
Han peger på, at det ydre pres tidligere har tvunget politikerne til at stå sammen, mens de interne uenigheder nu igen får plads.
– For mig at se er det et udtryk for, at netop det der pres, der har været, at det er blevet lettet, siger Lars Trier Mogensen, politisk kommentator.
Den politiske uro kan derfor både ses som en svækkelse af regeringen og som et tegn på, at Grønland igen har overskud til at diskutere sine egne problemer.
For selvom truslen udefra er blevet mindre, er udfordringerne med leveomkostninger, politisk tillid og økonomi langt fra forsvundet.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet.
Lyt til hele episoden her, hvor der også diskuteres, at abortlovgivning på Færøerne atter er til debat og at en nykristen vækkelse skyller ind over Christiansborg.
