Da Mohammed i november 2024 åbner en besked i e-Boks, får han et chok.
Han har opfyldt alle kravene til at få dansk statsborgerskab. Han er i arbejde, har bestået danskprøverne og lever op til betingelserne for at blive skrevet på lovforslaget om indfødsret. Alligevel bliver han indkaldt til en særlig samtale med Folketingets Indfødsretsudvalg.
Årsagen er et gammelt Facebook-opslag fra 2014, hvor han havde delt et billede af Iraks tidligere diktator Saddam Hussein med en rosende tekst på arabisk.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast
Det at få adgang til et dansk statsborgerskab, indfødsret i Danmark, det skal forbi Folketinget
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Til samtalen bliver Mohammed blandt andet spurgt, om Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober var legitimt, om homoseksuelle må kysse og holde i hånd på gaden, og hvad der er det vigtigste i et demokrati.
Han svarer, at man ikke må dræbe, at homoseksuelle naturligvis må vise kærlighed offentligt, og at ytringsfrihed er det vigtigste i et demokrati.
Samtalen ender med, at Mohammed får lov til at blive stående på lovforslaget om tildeling af indfødsret. Kort efter stemmer Folketinget for loven, og et par måneder senere kan han med et håndtryk til sin borgmester kalde sig dansk statsborger.
Ifølge lektor i forfatningsret Sune Klinge er det afgørende ved Grundlovens § 44 netop, at beslutningen ligger hos Folketinget.
– Det at få adgang til et dansk statsborgerskab, indfødsret i Danmark, det skal forbi Folketinget, siger han.
Grundlovens §44
Ordlyd:
Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Stk. 2. Om udlændingens adgang til at blive ejer af fast ejendom fastsættes regler ved lov.
Hvad indeholder paragraffen?
Paragraffen fastslår, at dansk statsborgerskab kun kan tildeles ved lov. Folketinget skal derfor stemme om de lovforslag, der giver ansøgere indfødsret.
Hvad betyder den?
Selv hvis en ansøger opfylder alle gældende kriterier for statsborgerskab, har vedkommende ikke automatisk krav på at blive dansk. Den endelige beslutning ligger hos Folketinget, og dermed indirekte hos de folkevalgte repræsentanter i det danske demokrati.
Han understreger samtidig, at ingen har et egentligt retskrav på at blive dansk statsborger.
– Det er altså ikke noget, hvor man kan sige, at nu opfylder man nogle betingelser. Folketinget kan godt lave det om.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Frederik Holst fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
