Mens bølgerne fortsat går højt mellem USA’s præsident Donald Trump og den danske og grønlandske regering, vokser diskussionen herhjemme om, hvorvidt Danmark har et overset trumfkort: kongehuset.
For kan Kong Frederik styrke rigsfællesskabet og samtidig påvirke en præsident, der ifølge flere iagttagere reagerer stærkt på royale symboler?
Arbeidsmarkedspolitisk journalist og forfatter Gitte Redder mener, at kongen kan bruges, men kun inden for de rammer, som regeringen sætter.
– Alt bliver nøje planlagt mellem regeringen, mellem statsministeriet, udenrigsministeriet og kongehuset, siger hun.
Jeg er da ikke et øjeblik i tvivl om, at vi kommer til at se kong Frederik rejse til Grønland, og sandsynligvis mere end én gang i år
Gitte Redder, arbejdsmarkedspolitisk journalist og forfatter til flere bøger om kongehuset
Og hun afviser samtidig, at kongen skulle mangle evnerne til rollen:
– Kongen er uddannet inden for diplomati. Han har en kandidat i statskundskab.
Kongen bliver spillet på banen – men hvornår?
Uenigheden handler især om tempo. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen kalder det “gumpetungt” og “tonedøvt”, at man ikke allerede har bragt kongen tydeligere i spil i den aktuelle krise. Og Gitte Redder er på linje om, at kongehuset kan være et stærkt kort, men hun vurderer, at man i øjeblikket afventer det rigtige moment.
– Jeg er da ikke et øjeblik i tvivl om, at vi kommer til at se kong Frederik rejse til Grønland, og sandsynligvis mere end én gang i år, siger hun.
Hun peger på, at det kun er januar, og at beslutningen kan blive taget fra uge til uge:
Samtidig åbner hun for, at kongefamilien kan bruges bredere, uden at det bliver “højpolitisk”: længere ophold, flere besøg, og måske også et grønlændervinklet signal via de yngre generationer.
– Vi ville også kunne se tvillingerne måske tage et år af deres gymnasieuddannelse, eller hvad de nu skal i Grønland.
Statsbesøg er “utænkeligt” – men billeder kan flytte noget
Så det er måske hans skyld, at Trump han blev så interesseret i Grønland
Gitte Redder, arbejdsmarkedspolitisk journalist og forfatter til flere bøger om kongehuset
Ét forslag bliver hurtigt lukket ned: idéen om at invitere Trump på statsbesøg i Danmark som en del af et royalt fremstød. Gitte Redder vurderer, at vinduet er lukket i den nuværende situation.
– Det er utænkeligt, som sagen er nu.
Så hvad er tilbage? Ifølge Gitte Redder er det især tilstedeværelse og scenografi, der kan gøre en forskel: kongelige besøg, officielle håndtryk og billeder, der viser alliancer og opbakning omkring Grønland.
Hun peger blandt andet på, at kongen næste gang kan besøge militære og arktiske installationer og møde allierede i Grønland:
– Photo opportunity: Det har en kæmpe betydning, når kongen næste gang kommer til at rejse til Grønland, at han får trykket hænder med alle vores allierede.
En gammel anekdote
Midt i den storpolitiske diskussion dukker en anekdote op, der – ifølge Gitte Redder – siger noget om, hvorfor Trump overhovedet har Grønland på radaren.
Hun fortæller, at tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i 1992 endte med at underholde Donald Trump i en time på et hotel i New York, efter at Trump ønskede et møde med dronning Margrethe. Dronningen ville hellere ud at shoppe, og Ellemann tog i stedet mødet.
– Så han begyndte at fortælle røverhistorier om Grønland, og hvordan man spiser råt sælkød på Grønland osv.
Hun fortæller, at Uffe Ellemann-Jensen senere jokede med, at Trumps interesse måske blev tændt dér:
– Så det er måske hans skyld, at Trump han blev så interesseret i Grønland, siger hun med et glimt i øjet.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
