Den tidligere prins Andrew har de seneste år mistet stort set alt, hvad der engang definerede hans rolle i det britiske kongehus. Han er blevet frataget sine royale pligter og titler, har måttet forlade sit hjem ved Windsor Castle og lever nu et langt mere tilbagetrukket liv.
Skal han have lov til det eller ej? Nu hvor han er kastet ud af familien på en eller anden måde. Det er jo et interessant dilemma
Lone Theils, journalist og tidligere Storbritannien-korrespondent
Ifølge journalist og tidligere Storbritannien-korrespondent Lone Theils er han samtidig blevet stærkt præget af det enorme statustab.
– Han har virkelig tabt alt, siger hun.
Vil begraves ved siden af sin mor
Ifølge oplysninger i britiske medier er Andrew begyndt at fortælle nære bekendte, at han frygter, nogen er ude efter ham, og at han kan dø når som helst.
Netop derfor er prinsen angiveligt begyndt at planlægge sin egen begravelse i detaljer. Han har blandt andet gjort sig tanker om, hvem der skal bære kisten, og hvilken musik der skal spilles.
Men ét ønske kan vise sig at blive problematisk.
Andrew ønsker ifølge Lone Theils at blive begravet ved siden af sin mor, dronning Elizabeth II, i den kongelige familiegrav ved Windsor.
– Skal han have lov til det eller ej? Nu hvor han er kastet ud af familien på en eller anden måde. Det er jo et interessant dilemma, siger hun.
Et spørgsmål uden svar
Det britiske kongehus har ikke forholdt sig til spørgsmålet, og der er ingen officielle meldinger om, hvor Andrew en dag skal begraves.
Lone Theils peger dog på, at sagen er vanskelig, fordi den både handler om institutionen og familien.
– Det er familie. Han var hendes søn. Måske endda hendes yndlingssøn, siger hun.
Artiklen er baseret på research og interviews af journalist og kongehusekspert Silla Bakalus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil høre flere og dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder













