Da den svenske klimaaktivist Greta Thunberg trådte op på talerstolen ved FN’s klimatopmøde i New York i september 2019, var hun hverken statsleder, ekspert eller diplomat.
Hun var 16 år gammel.
Alligevel blev hendes tale et af årtiets mest omtalte politiske øjeblikke. Ikke på grund af hendes formelle position, men på grund af den måde, stemmen lød på.
EN RAKKERPASK ORIGINAL: MAGTENS STEMMER
Hvem får lov til at tale? Og hvorfor bliver nogle stemmer hørt mere end andre?
I Magtens Stemmer undersøger vi, hvordan stemmer, klang og lytning former vores forestillinger om autoritet, troværdighed og køn.
Hvorfor føles en dyb mandestemme ofte mere overbevisende end en lys? Hvorfor taler så mange digitale assistenter med kvindestemmer? Og hvad sker der, når stemmer bliver manipuleret, ignoreret eller misbrugt?
Serien bevæger sig fra hverdagens teknologiske stemmer til gadelivets catcalls, fra pornoindustriens performative støn til de måder kvindelige stemmer kan forvrænges og spredes digitalt.
Sammen med lydforsker og ph.d. Anne-Sofie Udsen undersøger vi, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen.
Lyt til Magtens stemmer her, eller i din fortrukne podcastserie
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie
Stemmen dirrede, følelserne var synlige og hun var ved at miste kontrollen.
Der er nogle meget grundlæggende forestillinger om, hvilke mennesker der må være følelsesladede
Anne Sofie Udsen, lydforsker
Under normale omstændigheder er det netop den slags stemmeføring, der får lyttere til at tvivle på afsenderen. Men i Greta Thunbergs tilfælde skete det modsatte.
Ifølge lydforsker Anne-Sofie Udsen skyldes det blandt andet den særlige position, hun indtog i rummet.
– Det er et vildt godt eksempel på en meget følelsesladet tale, der havde ekstremt meget kraft. Hun er et barn, hun er en pige, og skal op og tale foran alle de her vigtige mennesker, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Vi lytter til stemmen før argumentet
Forklaringen skal blandt andet findes i det, forskere kalder prosodi.
Prosodi dækker over alt det, der ligger uden om ordene: tonefald, tryk, tempo, rytme og stemmeføring.
Det er de signaler, som afgør, om en sætning lyder alvorlig, ironisk, vred eller omsorgsfuld.
– Prosodi handler jo om alt det, der ligger udenom ordene. Det er jo vores intonation, vores stemmeføring, så generelt hvordan vi jo bruger vores stemme som et værktøj, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Læs også: Vi dømmer personen bag stemmen før indholdet
Det betyder, at mennesker ofte vurderer taleren, før de forholder sig til argumentet.
En stemme, der lyder usikker, ophidset eller følelsesladet, kan derfor skabe afstand til lytteren også selv om indholdet er stærkt.
– Når man taler om en dirrende stemme, er det en form for indblik i et kontroltab, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Og netop kontrol er tæt forbundet med vores forestillinger om autoritet.
Følelser kan koste legitimitet
At miste kontrollen over stemmen kan få konkrete konsekvenser for, hvordan andre vurderer ens troværdighed.
Det er tit sådan et ord, man særligt bruger om kvinders stemmer, at de skingrer
Anne Sofie Udsen, lydforsker
– Du kan miste mange forskellige ting. Du kan miste kontrol som det første. Men set udefra i forhold til lytterne, så kan du også miste troværdighed, respekt og legitimitet, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Det gør følelsesudtryk til et risikabelt redskab i offentlig tale.
For selv når en reaktion er ægte og berettiget, kan lyttere ende med at fokusere på stemmen frem for budskabet.
Spørgsmålet bliver dermed ikke nødvendigvis, om argumentet holder, men om taleren lyder som en person, der bør høres.
Ikke alle får lov til at være følelsesladede
Ifølge Anne-Sofie Udsen findes der et usynligt regelsæt for, hvem der må miste kontrollen uden at miste autoritet.
Vi lever jo i et ekstremt kontrolleret samfund. Så
når vi er ude af kontrol, så passer vi ikke ind i den model
Anne Sofie Udsen, lydforsker
Greta Thunbergs tale fungerede blandt andet, fordi hun talte som barn til en forsamling af voksne magthavere.
– Den type stemmeføring, man hører til det her klimatopmøde, er jo meget fattet. Men hun taler til dem ikke bare som autoritære politikere. Hun taler til dem som voksne. Så det får bare en stor kraft, at hun egentlig er så følelsesladet, fordi hun også som barn kan tillade sig at være det, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Men den samme følelsesmæssige intensitet bliver ikke nødvendigvis mødt på samme måde hos andre grupper.
Anne-Sofie Udsen peger på, at normerne varierer efter både køn, rolle og situation.
– Der er nogle meget grundlæggende forestillinger om, hvilke mennesker der må være følelsesladede. Men det handler også meget om situationer, der er okay at være følelsesladet i, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Fra “Shrill Hillary” til “Skrigeskinken”
Historisk har særligt kvinders stemmer været genstand for lydlige vurderinger.
I den amerikanske valgkamp blev Hillary Clinton blandt andet mødt med betegnelsen “Shrill Hillary” – en reference til en stemme, der blev opfattet som skinger eller anstrengende.
Jeg tror et eller andet sted, at der skal skabes mere plads til det. At vi ikke skal være så bange for at lytte til nogen, der mister kontrollen
Anne Sofie Udsen, lydforsker
I Danmark har statsminister Mette Frederiksen på tilsvarende vis fået tilnavne som “Skrigeskinken”, mens hendes myndige kommunikation under coronapandemien af nogle blev fortolket som moraliserende eller formanende.
Ifølge Anne-Sofie Udsen er den slags betegnelser mere end blot beskrivelser af lyd.
De er også sociale domme.
– Det er tit sådan et ord, man særligt bruger om kvinders stemmer, at de skingrer. Det er ikke en god kvalitet i en stemme, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Problemet er, at den slags etiketter kan blive hængende, selv når indholdet ændrer sig.
For når først en stemme er blevet kategoriseret som hysterisk, skinger eller for følelsesladet, bliver det vanskeligere at få lytteren til at fokusere på argumenterne.
Magt er også retten til at lyde rationel
Ifølge Anne-Sofie Udsen afslører vores reaktioner på stemmer noget grundlæggende om samfundet.
Vi lever i en kultur, hvor kontrol forbindes med rationalitet, professionalisme og troværdighed.
Derfor kan en stemmeknæk virke forstyrrende, selv når den udspringer af engagement eller passion.
Læs også: Digitale stemmer er næsten altid kvinder. Forsker advarer om skjult køn i teknologien
– En følsom stemme, en stemme der knækker, eller en dirrende stemme, er jo et udtryk for kontroltab. Og vi lever jo i et ekstremt kontrolleret samfund. Så når vi er ude af kontrol, så passer vi ikke ind i den model, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Hun efterlyser derfor større villighed til at lytte til mennesker, også når stemmen afslører følelser.
– Jeg tror et eller andet sted, at der skal skabes mere plads til det. At vi ikke skal være så bange for at lytte til nogen, der mister kontrollen, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Læs også: Afbrydelser afgør, hvem der får magten i debatten
For måske handler magt ikke kun om retten til at tale.
Måske handler den også om retten til at blive taget alvorligt, når stemmen afslører, at noget virkelig betyder noget.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Magtens Stemmer med Rakkerpak Productions Omar Ghali som vært. Tilrettelagt og produceret af Rakkerpak Productions Dorte Palle.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen, kan du lytte til Magtens stemmer lige her, eller i din fortrukne podcastapp
Magtens stemmer er lavet i samarbejde med Science Report og Struer Museum
med støtte fra Carlsbergfondet.
