Et enkelt skud forandrer James B. Sumners liv.
Året er 1904, og den 17-årige amerikaner er på jagt med en ven i en skov i Massachusetts, da en skovhøne pludselig letter fra sit skjul.
Et gevær går af. Men det er ikke fuglen, der bliver ramt.
Sumner falder om på skovbunden, og da han senere kommer hjem fra hospitalet, har lægerne amputeret hans venstre arm ved albuen.
Det er et voldsomt tab for enhver. For Sumner er der endnu en udfordring: Han er venstrehåndet.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Han må lære en lang række ting forfra med højre hånd. Men ulykken får ham ikke til at skrue ned for ambitionerne. Han kaster sig blandt andet over tennis, svømning, skiløb, skøjteløb og skydning og ender senere på Harvard, hvor han tager en bachelor i kemi.
“En enarmet mand får aldrig succes som kemiker”
Da Sumner beslutter sig for at blive forsker i biokemi, opsøger han i 1912 den anerkendte professor Otto Folin på Harvard Medical School.
Folin er skeptisk. Laboratoriearbejde kræver stor præcision, og professoren mener ikke, at Sumner har de fysiske forudsætninger.
“En enarmet mand får aldrig succes som kemiker,” lyder beskeden.
Sumner nægter at acceptere dommen og overtaler Folin til at give ham en chance. I laboratoriet lykkes det ham gradvist at overbevise professoren om, at han tog fejl. I 1914 afslutter Sumner sin ph.d. i biokemi med netop Folin som vejleder.
Men den største kamp venter stadig.
På Cornell University sætter Sumner sig for at løse et problem, som verdens kemikere kaldte umuligt: Han vil isolere et enzym i ren form og få det til at danne krystaller, så det kan undersøges direkte.
“Jeg ønskede at udrette noget af virkelig betydning. Med andre ord besluttede jeg mig for at tage et long shot,” fortæller han senere.
Ni års jagt ender i krystaller
I ni år arbejder Sumner på projektet med begrænset udstyr, få forskningsmidler og næsten ingen hjælp.
I 1926 sker gennembruddet.
I et planteudtræk fra jackbønnen får Sumner øje på små, klare krystaller. Han isolerer og undersøger dem og konkluderer, at han har krystalliseret enzymet urease – og at enzymet består af protein.
Men forskerverdenen er langtfra overbevist. Den tyske nobelpristager Richard Willstätter og hans forskningsgruppe argumenterer imod Sumners konklusion, og hans forskning bliver i årevis skubbet ud på et sidespor.
Først da John Northrop senere krystalliserer pepsin og flere andre enzymer, bliver Sumners oprindelige antagelse bekræftet.
I 1946 modtager han Nobelprisen i kemi sammen med Northrop og Wendell Stanley. Muligheden for at isolere og undersøge enzymer i ren form bliver siden et afgørende gennembrud for moderne biokemi.
Mere end tre årtier efter mødet med Otto Folin har Sumner dermed leveret et temmelig eftertrykkeligt svar på professorens forudsigelse: Den enarmede mand var blevet kemiker i verdensklasse.
Artiklen er baseret på research og interviews af Asbjørn Løvendahl Mogstad i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Alexander Fleming? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
