Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Samfund

Dommer nægtede at møde – så måtte en mistænkt indbrudstyv løslades

HISTORIE. En konflikt mellem en dommer og en senioranklager fik i 2013 direkte konsekvenser for en straffesag. Sagen endte hos Den Særlige Klageret og viser, hvorfor Grundlovens § 64 giver danske dommere en helt særlig beskyttelse.

En søndag aften i juni 2013 er tiden ved at løbe ud hos Midt- og Vestsjællands Politi. En mand mistænkt for en række indbrud skal fremstilles for en dommer inden for 24 timer, hvis politiet vil beholde ham.

Tidligere på dagen har senioranklageren vurderet, at beviserne ikke var stærke nok. Men kort før fristen opdager politiet, at manden har oplyst et falsk navn. Under sit rigtige navn viser han sig at være tidligere dømt for lignende forbrydelser.

EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN

LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.

Få indblik i podcasten gennem artikelserien her eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast

Senioranklageren ringer derfor til den vagthavende dommer og meddeler, at politiet alligevel ønsker et grundlovsforhør.

– Det bliver i givet fald det sidste retsmøde, vi to har sammen.

Dommeren er vred over en tidligere klage fra senioranklageren og vil ikke længere arbejde sammen med hende.

– Jeg er uendelig træt af at arbejde med dig.

Senioranklageren tilbyder at sende en kollega i stedet. Dommeren afviser og lægger røret på. Uden en dommer kan grundlovsforhøret ikke gennemføres, og den mistænkte bliver løsladt.

Dommere kan ikke bare fyres

Bestemmelsen er altså en forudsætning for en tredeling, der er effektiv, således at dommerne ved, at de skal alene rette sig efter gældende ret, når de afgør deres sager, og ikke hvad en given regering eller andre kunne mene om sagernes afgørelse

Sune Klinge, forfatningslektor

Politidirektør Anders Lindet indgiver efterfølgende en klage til Den Særlige Klageret. Men selv en dommer, der opfører sig kritisabelt, kan ikke uden videre afskediges.

Grundlovens § 64 skal nemlig sikre, at dommere kan passe deres arbejde uden frygt for, at regeringen eller andre magthavere kan skaffe sig af med dem.

Faktaboks: Grundlovens §64

Paragraffens ordlyd:
Dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, uden for de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. Dog kan den dommer, der har fyldt sit 65. år, afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket han skulle være afskediget på grund af alder.

Hvad indeholder paragraffen?
Dommere skal alene rette sig efter loven. De kan ikke afsættes uden ved dom eller som udgangspunkt forflyttes mod deres ønske. Paragraffen indeholder undtagelser ved omordning af domstolene og for dommere over 65 år.

Hvad betyder den?
§ 64 beskytter domstolenes uafhængighed og er central for magtens tredeling. En regering kan ikke fyre eller flytte en dommer, fordi den er utilfreds med vedkommendes afgørelser. Dommere kan dog mødes med disciplinære sanktioner og i alvorlige tilfælde afsættes ved dom.

– Bestemmelsen er altså en forudsætning for en tredeling, der er effektiv, således at dommerne ved, at de skal alene rette sig efter gældende ret, når de afgør deres sager, og ikke hvad en given regering eller andre kunne mene om sagernes afgørelse, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge.

Det betyder ikke, at dommere står uden ansvar. De kan mødes med disciplinære sanktioner og i alvorlige tilfælde afsættes ved dom.

Afgørelsens time

Fire måneder efter episoden når Den Særlige Klageret frem til, at dommerens adfærd og udtalelser har været utilbørlige. Han får en alvorlig misbilligelse, men beholder sit embede.

Sagen viser dermed spændingen i § 64: Dommere skal kunne stilles til ansvar, men de skal samtidig være så godt beskyttet, at politisk eller privat utilfredshed ikke kan koste dem jobbet.

Dommeren og senioranklageren er anonymiseret i materialet og er derfor ikke navngivet her. Anders Lindet har bekræftet, at han som politidirektør indsendte klagen.


SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.

Hvis du vil høre hele historien “Dommerens dårlige dag”, og blive kogere på paragraf 64 kan du lytte til afsnittet her, eller i din fortrukne podcastapp.