Da Gertie Cori beslutter sig for at blive læge, er oddsene ikke ligefrem med hende.
Hun er født i Prag i 1896 og har gået på en privat pigeskole, der først og fremmest har forberedt hende på det liv, der forventes af unge kvinder fra hendes samfundslag.
Men Gertie vil læse medicin.
Problemet er, at optagelsesprøverne kræver fag som latin, matematik, fysik og kemi, som hun kun har haft meget begrænset undervisning i. På bare ét år må hun derfor indhente otte års latin og fem års matematik, fysik og kemi.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her eller der, hvor du lytter til podcast.
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Det lykkes. På medicinstudiet møder hun Carl Cori, som bliver hendes mand og livslange forskningsmakker.
I 1922 flytter de til USA for at fortsætte deres videnskabelige karrierer. Men her opdager Gertie, at en eksamen langt fra er nok til at blive behandlet på lige fod med sin mand.
“Find mig en kur”
På forskningsinstituttet i Buffalo bliver Gertie og Carl optaget af sukker og stofskifte. Og for Gertie bliver forskningen snart personlig.
Hendes far Otto, der selv har ledet sukkerfabrikker, får diabetes. Ifølge familiens egen fortælling beder han sin lægeuddannede datter:
“Find mig en kur.”
Gertie og Carl begynder at bruge enorme mængder tid på at forstå, hvordan kroppen omsætter sukker, og hvad der går galt hos mennesker med diabetes.
Samtidig må Gertie kæmpe for overhovedet at få lov til at forske sammen med sin mand.
Da Carl får tilbudt et job på University of Rochester, er en af betingelserne, at samarbejdet med Gertie stopper. Et medlem af ansættelsesudvalget advarer hende:
“De risikerer at ødelægge hans karriere.”
Carl afslår jobbet.
På Washington University i St. Louis får de senere begge arbejde. Men mens Carl bliver professor med jobsikkerhed, bliver Gertie forskningsmedarbejder til en femtedel af hans løn.
I laboratoriet er forskellen langt mindre. Her arbejder de side om side på at kortlægge, hvordan kroppen opbevarer, omdanner og genbruger sukker, så musklerne kan få energi. Deres opdagelse bliver kendt som Cori-cyklussen.
Fra en femtedel af lønnen til Nobelprisen
Gertie og Carl fortsætter ned i kroppens kemiske maskinrum og undersøger de enzymer, der styrer omsætningen af sukker. I 1939 kan deres forskning demonstreres opsigtsvækkende på en konference i Toronto, hvor det lykkes at få glykogen dannet i et reagensglas uden for kroppen.
Alligevel går der mange år, før Gerties titel afspejler hendes rolle i forskningen.
Først i 1944 bliver hun lektor. Den 1. juli 1947 bliver hun endelig udnævnt til fuld professor på Washington University – 16 år efter Carl.
Få måneder senere kommer den største anerkendelse.
Gertie og Carl Cori modtager Nobelprisen i fysiologi eller medicin for deres arbejde med glykogen og enzymer. Gertie bliver dermed blot den tredje kvinde i historien til at modtage en naturvidenskabelig Nobelpris – og den første kvinde nogensinde til at vinde Nobelprisen i medicin.
Hun fandt aldrig den kur mod diabetes, hendes far havde bedt hende om. Men jagten på at forstå kroppens sukker var med til at revolutionere forståelsen af kroppens energi – og førte hende fra en position i sin mands skygge til videnskabens største hæder.
Artiklen er baseret på research og interviews af Asbjørn Løvendahl Mogstad i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Alexander Fleming? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
