Mere end 4.000 grønlandske piger og kvinder fik fra 1960’erne opsat spiraler, og i mange tilfælde skete det uden tilstrækkeligt samtykke. Nu er to nye rapporter om sagen blevet fremlagt.
Eksperterne bag er uenige om et af de mest omdiskuterede spørgsmål – om sagen kan betegnes som folkedrab – men enige om noget helt centralt: Der er sket krænkelser af pigerne og kvindernes rettigheder.
Dermed bevæger spiralsagen sig ind i en ny fase. Spørgsmålet er ikke længere kun, hvad der skete, men også hvad Danmark og Grønland skal gøre ved den fælles historie.
– Spørgsmålet handler om, om der er nogle rettigheder, der er blevet brudt? Er der nogle kvinder og piger, der er blevet krænket? Og svaret er ja, siger Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator.
Forsoning er tilbage på bordet
Dagen før rapporterne blev fremlagt, vedtog Folketinget, at de berørte kvinder kan søge den danske stat om en godtgørelse på 300.000 kroner. Nu kan næste skridt blive en sandheds- og forsoningsproces mellem Danmark og Grønland.
Læs også: Ny analyse: Trumps Grønlands-pres har bragt Grønland og Danmark tættere sammen
Idéen er ikke ny. Allerede i 2013 ønskede Grønland en forsoningskommission, men dengang var der ikke opbakning fra dansk side. Grønland gennemførte derfor sin egen proces.
Det er det, vi skal konfronteres med. Men jeg tror ikke, man skal tro, at det vil være ukontroversielt i en dansk sammenhæng at få etableret sådan en [forsoningskommision].
Lars Trier Mogensen, radiovært og politisk kommentator
Denne gang ser situationen anderledes ud. Både den grønlandske regering og den danske statsminister har ifølge Arnakkuluk Jo Kleist peget i retning af en ny proces.
– Men nu kommer den [forsoningskommisionen] så op igen […] og alle kan se nødvendigheden i det her [arbejde]. Det virker det som om, også fordi den grønlandske regering har sagt det, og statsministeren har sagt det, at der kommer til at ske et eller andet i den retning, siger Arnakkuluk Jo Kleist
Mangt og meget mere end juridisk
For Heini í Skorini er det afgørende, at debatten ikke ender som en ren juridisk diskussion om definitionen af folkedrab. Rapporterne efterlader ifølge ham et fælles udgangspunkt: Individuelle menneskerettighedskrænkelser har fundet sted.
– Det vigtige, synes jeg, er det menneskelige spor, og hvordan man så i fællesskab går videre og diskuterer åbent og ærligt: Hvad er der sket? siger Heini í Skorini, lektor i international politik.
En sandheds- og forsoningskommission kan netop få til opgave at undersøge den fælles historie uden nødvendigvis at placere juridisk skyld. Men Lars Trier Mogensen vurderer, at en sådan proces også kan blive vanskelig i Danmark.
– Det er det, vi skal konfronteres med. Men jeg tror ikke, man skal tro, at det vil være ukontroversielt i en dansk sammenhæng at få etableret sådan en [ forsoningskomission], siger Lars Trier Mogensen, politisk kommentator.
For bag rapporterne og de juridiske diskussioner står de kvinder, sagen handler om. Derfor er rapporterne heller ikke nødvendigvis afslutningen på spiralsagen. De kan blive begyndelsen på den vanskeligere proces, hvor Danmark og Grønland skal finde ud af, hvad der skal komme efter erkendelsen af den uret, der er sket.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
Lyt til episoden her – der også handler om Islands nej til EU og Danmark, der midt i en skærpet sikkerhedssituation i Nordatlanten, må aflyse patruljer ved Grønland grundet manglende mandskab i Søværnet.
