Det er en kold januaraften i 1936, da gårdejer Christian Krogh Christensen kalder på sin unge forvalter.
– Skynd Dem at komme ned og hjælpe mig. Min kone er blevet syg, og jeg er bange for, at hun skal dø fra mig.
I sengen ligger hans 33-årige kone Ida. Hun kramper, har svært ved at trække vejret og taler i vildelse. Da forvalteren forsøger at give hende vand, nægter hun.
– Hvad nu hvis det er gift?
En time senere er Ida Krogh Christensen død.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Først tror man, at dødsårsagen er hjertekramper. Men obduktionen peger i en helt anden retning: I hendes mavesæk finder man stryknin og chokolade.
Nu begynder jagten på en mulig morder.
Tre spor peger mod ægtemanden
Mistanken samler sig om Christian Krogh Christensen. Politiet ved, at han tidligere har købt stryknin på apoteket i Rødby. På gården står der desuden stryknin i et aflåst skab, som han har nøglen til.
Og så finder efterforskerne en påfylder til en fyldepen.
Politiets teori er, at den kan være blevet brugt til at sprøjte stryknin ind i fyldte chokolader, som Ida efterfølgende har spist.
Den 8. februar bliver Christian Krogh Christensen fremstillet i retten. Dørene bliver lukket, mens politiet fremlægger beviserne, og gårdejeren bliver varetægtsfængslet.
Men uden for den lukkede retssal vokser historien.
Hvis medierne først har dækket en sag, og man har navngivet en person, så bliver man jo ofte dømt hurtigere af Folkedomstolen end af de danske domstole,
Sune Klinge, forfatningslektor
Politimesteren fortæller pressen, at ægteparret levede dårligt sammen, og at Krogh Christensen havde flere kvindebekendtskaber. Han peger også på mulige økonomiske omstændigheder.
Gårdejeren er hverken dømt eller tiltalt. Alligevel fremstår han i aviserne som manden, der kan have forgiftet sin kone.
Paradoks paragraf
Netop her bliver Grundlovens § 65 central. Den fastslår, at offentlighed og mundtlighed skal gennemføres i retsplejen i videst muligt omfang.
– Grundlovens paragraf 65 stykke 1 knæsætter det bagvedliggende princip om, at der er offentlighed og mundtlighed i retsplejen. Det er jo en retssikkerhedsgaranti for borgerne, at man ikke bliver dømt uden at man kan få adgang til retssalen, siger lektor i forfatningsret Sune Klinge.
Faktaboks: Grundlovens §65
Paragraffens ordlyd:
I retsplejen gennemføres offentlighed og mundtlighed i videst muligt omfang.
Stk. 2. I strafferetsplejen skal lægmænd medvirke. Det fastsættes ved lov, i hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal medvirke.
Hvad indeholder paragraffen?
§ 65 fastslår princippet om, at retssager i videst muligt omfang skal være offentlige og mundtlige. Den fastslår samtidig, at almindelige borgere skal medvirke som lægmænd i strafferetsplejen.
Hvad betyder den?
Offentligheden fungerer som en retssikkerhedsgaranti, fordi borgerne og medierne som udgangspunkt kan følge med i, hvad der foregår ved domstolene. Dørene kan dog lukkes efter reglerne i retsplejeloven, blandt andet af hensyn til efterforskningen eller den mistænkte. Lægdommere skal samtidig sikre, at det ikke alene er juridiske eksperter, der medvirker til at dømme i straffesager.
Paragraffens paradoks er dog, at retten kan vælge at lukke dørene for offentligheden for at beskytte efterforskningen og den mistænkte. Her kan pressen bringe politiets teori om mord og motiv, mens offentligheden ikke kan overvære, hvordan den mistænkte bliver prøvet i retten. Og her kan en politimesters gisninger starte snebolde.
– Hvis medierne først har dækket en sag, og man har navngivet en person, så bliver man jo ofte dømt hurtigere af Folkedomstolen end af de danske domstole, siger Sune Klinge.
Giftgåden bliver aldrig løst
Efter knap to måneder begynder sagen mod gårdejeren at smuldre. Undersøgelser kan ikke fastslå, om strykninen faktisk befandt sig i chokoladen. Ida kan også have spist chokolade og derefter indtaget giften separat.
Dermed kan politiet ikke afgøre, om hun blev myrdet eller selv indtog giften.
Christian Krogh Christensen bliver løsladt, og der bliver aldrig rejst tiltale. Giftgåden forbliver uopklaret.
Men sagen får en juridisk konsekvens. Dagen efter løsladelsen vedtager Rigsdagen en ændring af retsplejeloven, direkte foranlediget af Rødby-sagen: Personer, der gennem deres embede arbejder med en straffesag, må ikke længere offentligt udtale sig om skyldsspørgsmålet.
Christian Krogh Christensen blev aldrig dømt ved en domstol. Men længe inden mistanken mod ham smuldrede, havde offentligheden fået rigeligt med materiale til at fælde sin egen dom.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
