Måske har du hørt om Schrödingers kat.
Det var en kat, der bliver lukket inde i en kasse sammen med en radioaktiv kilde og en giftampul. Så længe ingen åbner kassen, kan man ifølge kvantemekanikkens matematik ikke afgøre, om katten er levende eller død.
Eller rettere: Den befinder sig i en tilstand, hvor begge muligheder eksisterer samtidig, indtil nogen observerer udfaldet.
Det lyder absurd.
Og det var præcis meningen.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Han ville vise, hvor mærkelig kvanteverdenen er
Da Erwin Schrödinger formulerede tankeeksperimentet i 1935, forsøgte han ikke at overbevise verden om, at en kat bogstaveligt talt kan være både levende og død.
Han brugte katten til at illustrere, hvor mærkværdige kvantemekanikkens regler bliver, når de overføres fra atomernes verden til den virkelighed, som mennesker oplever til daglig.
Men ironisk nok bruges Schrödingers kat i dag som det mest berømte billede på kvantemekanikkens paradokser.
To år tidligere havde Erwin Schrödinger modtaget Nobelprisen i fysik for sin bølgeligning, der beskriver elektroner som sandsynlighedsbølger frem for små partikler med faste baner.
Opdagelsen blev et af grundlagene for den moderne kvantemekanik og ligger bag teknologier som blandt andet mikrochips og moderne elektronik.
Geniet med det komplicerede privatliv
Mens Erwin Schrödingers videnskabelige ry voksede, blev hans privatliv stadig mere usædvanligt.
Han levede åbent med både sin hustru, Anne-Marie, og sin elskerinde Hilde March, som begge kendte til forholdet. Senere bosatte han sig i Dublin, hvor han fortsatte sit utraditionelle kærlighedsliv.
I nyere tid er hans dagbøger, blevet læst, og de har givet anledning til debat om Schrödingers relationer til mindreårige piger.
Dagbøgerne omtaler blandt andet unge piger ved navn og alder, men fortællingen understreger samtidig, at der fortsat er ubesvarede spørgsmål om, hvordan materialet skal forstås.
Erwin Schrödinger døde i 1961.
Trods et kompliceret privatliv er hans navn uløseligt knyttet til den kat, der er blevet det mest gængse billede på kvantemekanikkens gådefulde verden.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Daniel Stagsted i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Erwin Schrödinger? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
