Harold Urey havde egentlig sat sig for at forstå, hvordan livet opstod på Jorden.
Som ung biolog blev han fascineret af de første encellede organismer og drømte om at forklare livets begyndelse med kemi frem for religion.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Men historien ville det anderledes.
Under 2. verdenskrig blev hans forskning pludselig interessant for militæret.
Jagten på tungt vand førte videre til atombomben
I begyndelsen af 1930’erne lykkedes det Urey at påvise eksistensen af en tungere udgave af brint, den isotop, der senere fik navnet deuterium.
Opdagelsen gav ham Nobelprisen i kemi i 1934 og gjorde ham samtidig til en af verdens førende eksperter i at adskille forskellige isotoper fra hinanden.
Netop den viden blev afgørende, da USA under krigen satte alt ind på at udvikle en atombombe før Nazityskland.
Urey blev leder af den amerikanske indsats for at adskille uran-235 fra uran-238, hvilket en central del af Manhattan-projektet. På et tidspunkt arbejdede mere end 700 forskere under hans ledelse med at udvikle den mest effektive metode til at berige uran.
– Jeg er en bange mand
Da bomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki i august 1945, ændrede noget sig.
Ifølge transskriptionen blev Urey ramt af en dyb skyldfølelse. Få måneder senere udtalte han:
Jeg er en bange mand. Alle videnskabsfolk, jeg kender, er bange. Og det burde du også være.
Sammen med andre forskere fra Manhattan-projektet begyndte han efter krigen at advare mod atomvåben og arbejde for international fred.
Samtidig vendte han tilbage til det spørgsmål, der oprindeligt havde sat ham på sporet af videnskaben: livets oprindelse.
Hans idé om Jordens tidlige atmosfære inspirerede den unge Stanley Miller til det berømte Miller-Urey-forsøg, som viste, at nogle af livets byggesten kunne dannes under forhold, der mindede om den unge Jord.
Da forsøget lykkedes, svarede Urey med et smil på spørgsmålet om, hvorvidt det var sådan, at livet virkelig var opstået:
Lad mig sige det sådan. Hvis Gud ikke gjorde det på den her måde, så overså han i hvert fald et godt bud.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Camilla Klarskov i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Asbjørn Løvendahl Mogstad? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
