De fleste møder dem flere gange om dagen. Stemmer, der fortæller os, hvilken station metroen kører til, guider os gennem telefonmenuer eller svarer, når vi spørger en digital assistent om vejret.
De lyder rolige, venlige og hjælpsomme. Men én detalje går igen: De fleste af dem lyder som kvinder. Og Ifølge lydforsker Anne-Sofie Udsen er det ikke tilfældigt.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: MAGTENS STEMMER
Hvem får lov til at tale? Og hvorfor bliver nogle stemmer hørt mere end andre?
I Magtens Stemmer undersøger vi, hvordan stemmer, klang og lytning former vores forestillinger om autoritet, troværdighed og køn.
Hvorfor føles en dyb mandestemme ofte mere overbevisende end en lys? Hvorfor taler så mange digitale assistenter med kvindestemmer? Og hvad sker der, når stemmer bliver manipuleret, ignoreret eller misbrugt?
Serien bevæger sig fra hverdagens teknologiske stemmer til gadelivets catcalls, fra pornoindustriens performative støn til de måder kvindelige stemmer kan forvrænges og spredes digitalt.
Sammen med lydforsker og ph.d. Anne-Sofie Udsen undersøger vi, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen.
Lyt til Magtens stemmer her, eller i din fortrukne podcastserie
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie
– Jeg prøver tit i løbet af en dag at tælle, hvor mange gange der er en stemme, der taler til dig gennem en teknologi ude i samfundet. Og så prøver jeg også lige at tælle, hvor mange af dem der er mænd, og hvor mange der er kvinder, siger Anne-Sofie Udsen, ph.d. i køn og lydkulturstudier og museumsinspektør på Struer Museum og
Hun forsker i, hvordan stemmer, teknologi og magt påvirker hinanden, og hvorfor digitale stemmer ofte følger bestemte kønsroller.
Hjælp lyder kvindeligt
Jeg tror, det er meget påvirket af de film og serier, vi ser
Anne-Sofie Udsen, lydforsker
Ifølge forskningen bag stemmeteknologi er opdelingen mellem mandlige og kvindelige stemmer længe blevet brugt strategisk.
– De tidlige stemmeteknologier er meget optaget af, at omsorgsfuld hjælp kommer fra en kvindestemme. Så derfor giver det mening, når man skal have en stemmeassistent, at så skal det være en kvinde, siger Anne-Sofie Udsen.
Det betyder, at bestemte funktioner bliver koblet til bestemte stemmer. Hjælp, service og tålmodighed forbindes ofte med kvindelige stemmer, mens autoritet og instruktion i højere grad forbindes med mandlige.
Den opdeling går igen i både teknologi og kultur, forklarer hun.
– Jeg tror, det er en blanding af, hvad vi er vant til at se, og hvad vi er vant til at høre i hvilke situationer. Jeg tror, det er meget påvirket af de film og serier, vi ser, og den måde vi ser mænd og kvinder på, siger hun.
Hun mener, at de digitale stemmer er formet af kulturelle forestillinger om køn, autoritet og service. Derfor opfordrer hun også til at lytte mere kritisk.
Teknologi som et socialt spejl
Når man programmerer stemmer til altid at svare høfligt, så vender vi os til, at uanset hvordan vi taler, kan vi kommandere og få et høfligt kvindeligt svar tilbage
Anne-Sofie Udsen, lydforsker
Anne-Sofie Udsen peger også på, at stemmeassistenter ofte får en personlighed og endda en baggrundshistorie, som virksomheder udvikler.
– Man sagde for eksempel, at Alexa måske er 28 år gammel og kommer fra en bestemt stat i USA. Så man opsætter ligesom sådan et persona omkring dem, siger hun.
Hun peger på, at når teknologien får en karakter, begynder brugerne også at forholde sig til den som en person. Og det kan ifølge hende have sociale konsekvenser.
Hun hentyder til en rapport fra UNESCO, der for nogle år siden satte fokus på, hvordan brugere taler til stemmeassistenter.
– Hvis du talte grimt til Siri, kunne hun for eksempel svare: “I’d blush if I could.” Selv hvis du sagde noget dybt sexistisk til hende, siger Anne-Sofie Udsen.
Og ifølge rapporten kan det påvirke, hvordan især børn lærer at kommunikere.
– Når man programmerer stemmer til altid at svare høfligt, så vender vi os til, at uanset hvordan vi taler, kan vi kommandere og få et høfligt kvindeligt svar tilbage.
Det kan blive en slags social træning i, hvem man forventer at kunne kommandere rundt med.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Magtens Stemmer med Omar Ghali som vært. Tilrettelagt og produceret af Rakkerpak Productions Dorte Palle.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen, kan du høre første afsnit af Magtens stemmer lige her, eller i din fortrukne podcastapp
Magtens stemmer er i samarbejde med Science Report og Struer Museum
med støtte fra Carlsbergfondet.
