For mange forbindes tiden efter en fødsel med lykke og forelskelse. Men for nogle bliver begyndelsen på forældreskabet præget af uro, skam og en følelse af ikke at slå til.
Fødselsdepression er ofte noget, der i den offentlige samtale handler om moren. Men den kan også tilfalde fædre.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: PSYKEN
PSYKEN er podcasten, hvor vi udforsker sindets dybder og dykker ned i de diagnoser og lidelser, der ofte betegnes som psykisk sygdom.
Hvis du gerne vil blive klogere på hjernens mange afkroge, så kan du lytte til fiktive personlige fortællinger udarbejdet gennem journalistisk research om alle WHO’s psykiske lidelser her.
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie eller besøge Psykens hjemmeside.
Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions med støtte fra Lundbeckfonden.
En fødselsdepression – også kaldet post partum depression – hører i Verdenssundhedsorganisationen’s diagnosesystem under F53, der dækker psykiske reaktioner i forbindelse med graviditet og tiden efter fødslen.
Symptomerne ligner dem, man ser ved depression generelt: vedvarende tristhed, manglende energi, angst og skyldfølelse. Men ved en fødselsdepression retter tankerne sig ofte direkte mod forældrerollen og barnet.
Når depression ikke ligner sorg
Omkring hver tiende kvinde i Danmark rammes af en fødselsdepression.
Men mindre kendt er det, at også fædre kan udvikle en fødselsdepression, og her er tallet anslået til at være mellem syv og ti procent.
Og hos mænd viser tilstanden sig ofte anderledes. Hvor nogle kvinder reagerer med gråd og nedtrykthed, beskriver mange mænd symptomer, der minder om stress: irritation, indre uro, vrede og social tilbagetrækning. Det kan gøre depressionen sværere at få øje på, både for omgivelserne og for den ramte selv.
Birk har oplevet netop dett.
Han er førstegangsfar, og hans datter er ønsket og planlagt. Alligevel begynder han allerede under graviditeten at mærke et massivt pres og et konstant tankemylder. Efter fødslen trækker han sig gradvist fra hverdagen og familien, mens hovedpine og skam fylder mere og mere.
Det burde ikke føles sådan her. Hvem tænker sådan om sin familie?
sådan tænker han ofte.
Hvilken far står ude i en garage og gemmer sig, mens hans barn græder?
Tankerne kredser om utilstrækkelighed og frygten for at være en dårlig forælder. Samtidig bider han symptomerne i sig og forklarer dem som stress og søvnunderskud.
Kroppen siger fra før ordene gør
Fagpersoner peger på, at fødselsdepressioner blandt mænd og det faktum, at de er svære at få øje på, er et gennemgående problem.
Den fødende har faste kontakter i sundhedssystemet, mens partneren ofte står i periferien. Forestillingen om, at fødselsdepression primært rammer kvinder, lever stadig mange steder, og resultatet er, at mange fædre går alene med symptomerne, indtil hverdagen bryder sammen.
For Birk bliver det først alvor, da kroppen siger voldsomt fra med invaliderende hovedpine.
En fødselsdepression går sjældent over af sig selv, når den har bidt sig fast. Behandling begynder typisk hos egen læge og kan bestå af samtaleterapi og i nogle tilfælde antidepressiv medicin. Målet er både at behandle depressionen og at støtte relationen mellem forælder og barn, så skam og skyld ikke får lov til at definere forholdet på længere sigt.
Da Birk møder sundhedsvæsenet, bliver det et vendepunkt. For første gang bliver han spurgt, hvad han har brug for og bryder sammen.
Det er der ikke nogen, der har spurgt mig om meget længe
siger han
Jo tidligere symptomerne opdages og bliver sagt højt, desto større er chancen for, at både forældre og barn kommer godt videre, også når starten på familielivet blev langt tungere end forventet.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen er skrevet på baggrund af research og samtaler fra podcasten Psyken af Alina Koch. Fortællingerne i Psyken er fiktive men bygger på journalistisk research, rigtige fortællinger og er faktatjekket af overlæge og psykiater Bjørn Ebdrup. Podcasten Psyken er produceret med støtte fra Lundbeckfonden.
Hvis du vil blive klogere på epifænomener kan du lytte til afsnittet her
