I sidste uge blev kong Frederiks kongejagt i Gribskov diskuteret, fordi der ikke deltog nogen kvinder i jagten. Det er et klassisk kongehus-arrangement, og netop derfor stak billederne af en ren mandeverden ud i 2025.
-Det er jo sådan en traditionelt kongehusarrangement. Så det ser bare lidt underligt ud i 2025, at man ikke kan finde plads til en enkelt kvinde, der kan ramme et eller andet, siger Berlignskes kongehuskommentator Jakob Sten Olsen.
Det er igen alt, kongehuset associeres med, kan risikere at falde tilbage på dem
Jakob Sten Olsen, kongehuskommentator
Der findes, som han konstaterer, masser af adelige kvinder, der går på jagt. Derfor ligner det set udefra ikke en nødvendighed, men et tilvalg, eller i hvert fald et fravalg, som er svært at forklare i en tid, hvor kongehuset samtidig forsøger at signalere åbenhed og moderne værdier.
Kongehuset har i de senere år arbejdet for at fremstå mere folkeligt og inkluderende: Nye grupper inviteres til fester på slottet og nytårskure, hovleverandørordningen er afskaffet, og kronprinsesse – nu dronning – Mary har profileret sig stærkt på ligestilling og ligeløn.
Netop derfor rammer billederne fra jagten ekstra hårdt:
Kun én kvinde i sportsjuryen
Kort efter jagtdebatten kom endnu en kønsdiskussion rullende, denne gang via Kongehusets egen Instagram-profil.
Her reklamerede de for mødet i dommerkomiteen, der skal vælge Årets Sportsnavn 2025. Komiteen mødtes på Amalienborg, og i opslaget fremgår det tydeligt, hvem der sidder omkring bordet: otte mænd og én kvinde. Kongen selv er en del af gruppen.
I kommentarfeltet går kritikken på, at sammensætningen ligner en bestyrelse fra en anden tid, især når netop køn og repræsentation i toppen af sport og erhverv har været debatstof i årevis.
-Det er jo også noget, Kongenhuset har gjort sig til talspersoner for. Dronning Mary har jo været ude og tale om ligestilling, om ligeløn og alt muligt andet, siger Jacob Sten Olsen.
Han understreger, at det næppe er kongehuset selv, der har sammensat komiteen, men det ændrer ikke på, at det ender som et kongehusproblem, fordi mødet finder sted på Amalienborg, og fordi kongehusets egne kanaler spreder billedet.
-Alt kongehuset associeres med, kan falde tilbage på dem
Kernen i problemet – både med jagten, sportsjuryen og tidligere sager som Herlufsholm-skandalen og kritikken af virksomheder med kongelig tilknytning – er, at kongehuset ikke længere kan gemme sig bag afstand.
-Det er igen alt, kongehuset associeres med, kan risikere at falde tilbage på dem, siger Jacob Sten Olsen.
Han refererer til, at når kongelige optræder som protektorer, æresmedlemmer eller værter for arrangementer, læser offentligheden det som en form for sanktion eller blåstempling, også selv om kongehuset ikke har haft noget at gøre med den konkrete beslutning, sammensætning eller praksis.
Derfor peger Jakob Steen Olsen også på, at man kan komme til at rydde ud i de kongelige protektioner:
-Hvorfor skal nogle organisationer nyde ekstra godt af at være særligt udvalgte, når det samtidig øger risikoen for, at kongehuset hænger på andres moralske fald? Jo færre officielle forbindelser, jo mindre risiko for at blive trukket med ned, hvis noget går galt, siger han.
Samtidig gør Kongehusets egen aktivisme det sværere at slippe udenom. Når man markerer sig på ligestilling og diversitet, ligger det lige for, at offentligheden spørger, hvordan det hænger sammen med en ren mandejagt eller en jury med otte mænd og én kvinde.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
