Da Johannes Fibiger modtager Nobelprisen i medicin i 1926, bliver han hyldet for en opdagelse, der ser ud til at løse en af lægevidenskabens største gåder.
Efter seks års forskning mener den danske professor at have bevist, at en parasitisk orm kan fremkalde kræft.
Fundet sender chokbølger gennem det internationale forskningsmiljø, og Johannes Fibiger bliver en af verdens mest anerkendte kræftforskere.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Men historien tager en uventet drejning.
En skjult fejl ændrede alt
Johannes Fibiger havde undersøgt vilde rotter fra et københavnsk sukkerraffinaderi og fundet både en rundorm og kræftlignende forandringer i deres maver.
Han udviklede en teori om, at ormen var årsagen til rotternes tegn på kræft. Han udførte derfor forsøg med inficerede kakerlakker, som han mente kunne bekræfte sammenhængen.
Problemet var bare, at han overså en afgørende faktor.
Rotterne levede af en ensidig kost og led sandsynligvis af alvorlig A-vitaminmangel. Senere forsøg viste, at netop vitaminmanglen, og ikke ormen, var den mest sandsynlige forklaring på de celleforandringer, som Johannes Fibiger havde tolket som kræft.
Samtidig pegede andre forskere på, at de såkaldte tumorer formentlig slet ikke var egentlig kræft, men forstadier.
Prisen blev stående
I 2010 kaldte den tidligere faste sekretær for Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi, Erling Norrby, Johannes Fibigers Nobelpris for en af Nobelkomitéens største fejltagelser.
Alligevel er prisen fortsat gyldig.
Nobelpriser kan ikke trækkes tilbage. Hverken Alfred Nobels testamente eller Nobelfondens regler giver mulighed for at omgøre en pris, heller ikke hvis eftertiden viser, at det videnskabelige grundlag var forkert.
Siden de første Nobelpriser blev uddelt i 1901, er ingen pris nogensinde blevet tilbagekaldt.
Selvom Johannes Fibigers fik nobelprisen for en forkert bevist årsag til kræft, har han efterladt sig andre store gennembrud, der har præget den medicinske verden.
Allerede som ung læge gennemførte han verdens første kontrollerede kliniske forsøg med lodtrækning mellem patientgrupper. Det var en metode, der ifølge fortællingen blev en grundsten i den moderne medicinske forskning og fortsat bruges til at afgøre, hvilke behandlinger der faktisk virker.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Dorte Palle i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Johannes Fibiger? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
