Den 26. september 1996 ligger ni somaliske kursister på knæ ved kantinen på et AMU-center i Kolding.
De har fundet et sted bag nogle skillevægge, hvor de kan bede. En af dem er Mohamed Hassan Elmi, der som praktiserende muslim har ledt efter et sted på centret, hvor han kan bede i fred.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Men en gruppe danske kursister har fået øje på dem. De samler sig omkring de bedende mænd. Der bliver mumlet og fniset, væske bliver hældt ud på gulvet, og en tegning af en gris bliver hængt op på skillevæggen.
Situationen eskalerer. Elmi skubber til en af kursisterne, og ansatte på centret må skille grupperne ad.
En konflikt om en bøn er begyndt.
Forbud mod at bede ved kantinen
Ledelsen forsøger efterfølgende at få den somaliske gruppe til at finde et andet sted at bede. Men herefter skilles forklaringerne.
Vi skal meget langt ud, før man kommer i konflikt med Grundlovens paragraf 67. At man kan sætte visse begrænsninger op for den måde, visse borgere ønsker at dyrke deres religion på.
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Ifølge medarbejderne har de ikke noget imod, at muslimerne beder på centret. Problemet er stedet ved kantinen, hvor mange mennesker kommer forbi.
Elmi opfatter det anderledes. Ifølge ham står valget mellem slet ikke at bede eller at gøre det på et toilet.
Den 1. oktober får gruppen besked om, at de ikke længere må bede på gangarealet ved kantinen. Fortsætter de, risikerer de bortvisning.
Seks dage senere går Elmi tilbage til stedet og beder.
Han bliver bortvist.
Hvor langt rækker religionsfriheden?
Sagen rammer direkte ind i det dilemma, som findes i Grundlovens § 67.
Borgerne har ret til at dyrke Gud efter deres egen overbevisning, men religionsudøvelsen må ikke stride mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Faktaboks: Grundlovens § 67
Paragraffens ordlyd:
Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Hvad indeholder paragraffen?
§ 67 sikrer religionsfriheden. Borgerne har ret til at dyrke Gud i overensstemmelse med deres egen overbevisning, og bestemmelsen omfatter ikke kun kristendommen, men forskellige former for gudsdyrkelse.
Hvad betyder den?
Religionsfriheden er ikke ubegrænset. Religiøs praksis kan begrænses, hvis den strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Som Elmi-sagen viser, kan en offentlig institution også stille krav til, hvor religionsudøvelse foregår, når det sker af hensyn til institutionens funktion, ro og orden.
Elmi mener, at bortvisningen er udtryk for forskelsbehandling og rasediskrimination og sagsøger AMU-centret.
Det afgørende spørgsmål bliver, hvorfor han blev bortvist: Var det, fordi han var muslim og bad – eller fordi han insisterede på at bede et bestemt sted?
AMU-centret bliver frifundet
I Østre Landsret forklarer Elmi, at toilettet reelt var den eneste mulighed, han fik. Hans tidligere socialrådgiver Ebba Elise Møller støtter hans forklaring og fortæller, at hun efter bortvisningen talte med uddannelsesleder Poul Andersen om, at Elmi kunne vende tilbage, hvis han accepterede kun at bede på toilettet.
Det afviser Poul Andersen. Han forklarer, at han aldrig ville anvise et toilet til muslimsk bøn, fordi han ved, at det betragtes som et urent sted i islam.
Landsretten lægger sig i sidste ende op ad centrets forklaring. Elmi blev ikke bortvist, fordi han bad, men fordi han trods et forbud fortsatte med at bede på gangarealet ved kantinen. Beslutningen blev ifølge retten truffet af hensyn til den ro og orden, der var nødvendig for centrets funktion.
To år senere stadfæster Højesteret dommen. Dermed bliver sagen et konkret eksempel på grænsen i § 67: Retten til at dyrke sin religion betyder ikke nødvendigvis en ret til at gøre det hvor som helst.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
