I begyndelsen af oktober 1896 modtager Julius Salomon sin skattebillet fra Frederiksberg Kommune.
Salomon er medlem af det jødiske samfund. Derfor studser han over den ny post på skattebilletten: 14 øre per portion til såkaldt offerafløsning.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: LOVEN
LOVEN er en podcastserie i 89 afsnit med spændende og dramatiske historier om den danske grundlov fortalt af skuespiller Sofie Lasse-Kahlke.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til LOVEN her eller der, hvor du lytter til podcast.
Frederiksberg Kommune har afløst det traditionelle højtidsoffer til præsterne med en fast årlig betaling, der nu bliver opkrævet gennem kommuneskatten. For Salomon betyder det, at han hvert halve år skal betale 3,36 kr. til Folkekirken.
Han betaler. Men under protest.
For hvorfor skal en jødisk indbygger betale til Folkekirken?
Det bliver en principsag
Salomon mener, at opkrævningen strider mod Grundlovens § 68, der fastslår, at ingen er forpligtet til personligt at bidrage økonomisk til en anden gudsdyrkelse end sin egen.
Den 2. november 1896 stævner han derfor Frederiksberg Kommune.
Da sagen bliver afgjort i Gældskommissionen godt et år senere, taber Salomon. Dommeren vurderer, at § 68 kun beskytter mod direkte personlige bidrag. Når pengene opkræves gennem den almindelige skat, er bidraget indirekte, og kommunen må selv bestemme, hvad skattepengene bruges til.
Faktaboks: Grundlovens § 68
Paragraffens ordlyd:
Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
Hvad indeholder paragraffen?
§ 68 beskytter borgerne mod at blive pålagt personlige økonomiske bidrag til en religion, de ikke selv tilhører. I dag betyder det blandt andet, at man kan slippe for kirkeskat ved at melde sig ud af Folkekirken.
Hvad betyder den?
Beskyttelsen gælder personlige bidrag – ikke almindelige skatter. Staten kan derfor godt bruge penge fra fælleskassen på Folkekirken, selv om nogle skatteydere ikke er medlemmer. § 68 giver ikke den enkelte ret til at bestemme, hvordan staten anvender de almindelige skatteindtægter.
Det princip gælder også i dag.
Men Salomons skattebillet har en særlig detalje: Her står direkte, hvor meget han betaler til offerafløsningen. Spørgsmålet er derfor, om pengene virkelig kan betragtes som et indirekte bidrag.
Salomon vil have Højesteret til at afgøre det.
Et kongeligt stempel åbner døren
Der er bare ét problem. Beløbet er for lille til, at sagen normalt kan komme for Højesteret.
For hele pointen med Grundlovens § 68 er, at man med hjemmel i Grundloven ikke kan pålægges at betale til en religion, man ikke er en del af.
Sune Klinge, lektor i forfatningsret
Salomon søger derfor Justitsministeriet om en særlig tilladelse til at anke. Med svaret kommer et kongeligt reskript, der giver Højesteret lov til at behandle sagen trods beløbets beskedne størrelse.
Efter to års tovtrækkeri falder dommen.
Salomon vinder med mindst mulig margen. Seks dommere giver ham medhold, mens fire vil frifinde kommunen, heriblandt rettens formand, hvis stemme tæller dobbelt.
Men Højesteret fastslår, at medlemmer af andre trossamfund ikke kan afkræves højtidsoffer til Folkekirkens ansatte eller betaling som erstatning for et sådant offer. Frederiksberg Kommunes opkrævning har derfor ikke været forenelig med § 68.
Sagen startede med 3,36 kr. Men princippet var langt større: Ingen skal personligt betale til en tro, der ikke er deres egen.
SPONSORERET INDHOLD: Artiklen bygger på research af Mads Gordon Ladekarl fra podcasten Loven. En Rakkerpak Original i samarbejde med K-News, støttet af Dreyers Fond og DFI’s Public Service-pulje.
Hvis du vil høre hele podcastafsnittet, og blive klogere på paragraf 68 kan du lytte til afsnittet her eller i din fortrukne podcastapp.
