Da dronning Elizabeth døde efter mere end 70 år på tronen, skulle briterne ikke bare vænne sig til en ny regent, men også til at synge en ny nationalsang.
Hvor generationer havde sunget “God Save the Queen”, skulle millioner pludselig synge “God Save the King”.
Kongehusekspert og tidligere Storbritannien-korrespondent Lone Theils vurderer, at det skifte nu er på plads.
– Nu ved man godt, at der er en konge, og det har britterne vænnet sig til, siger Lone Theils.
Men vejen dertil har været alt andet end enkel. Kong Charles er en moden regent med store planer om at modernisere monarkiet, samtidig med at kræftsygdom, interne familiedramaer og en skandaleramt lillebror har sat hans første år som konge under pres.
En moden konge med et slankere hof
Da Charles overtog tronen i en alder af 73 år, var han langt fra den unge, friske regenttype, som mange andre monarkier har sat på tronen.
Når man først har skåret ind til et meget lille fast hold, er der ikke mange at trække på, hvis noget går galt
Lone Theils, Kongehusekspert og tidligere Storbritannien-korrespondent
Som Lone Theils siger, er han en moden herre, der har haft usædvanlig lang tid til at forberede sig.
Han har ifølge Theils brugt årene som kronprins på at tænke over, hvordan monarkiet skulle se ud, når det blev hans tur. Og én idé stod centralt: et mere strømlinet, mindre oppustet kongehus.
Hvor briterne tidligere har set “hele den pukkelryggede familie” stå tæt pakket på balkonen på Buckingham Palace – børn, børnebørn, ægtefæller og sidegrene – har Charles ønsket at skære ind til benet. Fokus skulle være på dem, der reelt har jobbet: ham selv, prins William og på sigt Williams ældste søn.
Bag det ligger både et politisk og et økonomisk hensyn. Kritikken af det britiske kongehus har i årevis handlet om overdådig pragt, enorme slotte og “pomp and circumstance” finansieret af skattekroner.
Kong Charles har set sig selv som en, der – som andre moderne virksomheder – skulle “modernisere og effektivisere” kongehuset.
– Hans idé var at skære ned. Den plan så rigtig godt ud på papiret., siger Lone Theils.
– Problemet er, at når man først har skåret ind til et meget lille fast hold, er der ikke mange at trække på, hvis noget går galt, siger hun.
Kræftsygdom rammer det lille hold
Kort efter, at planerne om et slankere monarki var sat i værk, kom chokket: Kong Charles fik konstateret kræft. Kort tid efter blev det også offentlig kendt, at prinsesse Kate skulle behandles for en alvorlig sygdom.
Hun er også en ældre dame, men hun arbejdede virkelig hårdt, og det tror jeg, hun vandt noget respekt for
Lone Theils, Kongehusekspert og tidligere Storbritannien-korrespondent
Begge blev sygemeldt næsten samtidig.
Når to af de mest centrale skikkelser i et allerede reduceret kongehus forsvinder ud af den daglige drift, får det konsekvenser.
Charles var ude af kalenderen og Kate var væk.
Tilbage stod prins William, der både skulle passe officielle pligter, være der for sin syge kone og tage sig af parrets børn, som ifølge Lone Theils med stor sandsynlighed har været bange og kede af det over situationen.
Samtidig befinder prins Harry sig på den anden side af Atlanterhavet. Og pludselig var der, som Lone Theils formulerer det, nærmest kun dronning Camilla, der gik på arbejde.
Hun tog rundt til arrangementer, besøg og officielle opgaver – ofte der, hvor man egentlig havde håbet på at se William eller Kate.
– Hun knoklede, og hun tog ud til næsten alle ting. Altså, hun er også en ældre dame, men hun arbejdede virkelig hårdt, og det tror jeg, hun vandt noget respekt for, siger Lone Theils.
Men respekt ændrer ikke ved, at mange lokale værtsskabere i provinsen har stået og tænkt, at det alligevel var ærgerligt, at det “kun” blev Camilla, når der i årevis var drømt om et besøg af William, Kate og børnene.
Dronning Camilla er accepteret, men hun bliver aldrig Diana
At Camilla i dag overhovedet kan fungere som en slags stabil arbejdshest for kongehuset, ville have været svært at forestille sig for nogle år siden.
Hun har i årtier været upopulær hos store dele af den britiske befolkning, der så hende som årsagen til alt det dårlige, der skete med prinsesse Diana.
Men dronning Elizabeths klare accept og Camillas egen indsats har flyttet billedet.
Jeg tror, hun er sådan nogenlunde accepteret. Måske bliver hun en dag også skrevet respekteret
Lone Theils, Kongehusekspert og tidligere Storbritannien-korrespondent
Kong Charles gjorde fra første færd som konge alt, hvad han kunne, for at forklare, at han ikke kunne fungere uden hende. Hver gang han holdt tiltrædelsestaler ved forskellige lejligheder, fremhævede han Camilla som uundværlig. Det var en pakkeløsning, han tilbød briterne.
I dag beskriver Lone Theils situationen sådan:
– Jeg tror, hun er sådan nogenlunde accepteret. Måske bliver hun en dag også skrevet respekteret, siger Lone Theils.
Men elsket som Diana bliver hun aldrig, ifølge Lone Theils. Men det, der kunne have været en permanent belastning for Charles’ regenttid – en dronning, som store dele af befolkningen ikke kunne udstå – er i stedet landet som en slags pragmatisk accept: Hvis det er hende, der får kongen til at fungere, lever man med det.
Samtidig påpeger Lone Theils, at historien om Charles og Camilla også kan ses som en stor kærlighedshistorie: To mennesker, der ikke måtte få hinanden, men som til sidst alligevel ender sammen, og som tydeligvis trives i hinandens selskab.
Harrys offentlige opgør sprænger de royale rammer
Hvis forholdet til Dronning Camilla er faldet nogenlunde til ro, gælder det modsatte for relationen til Kong Charles yngste søn, prins Harry.
Harry har – med bog, store tv-interviews og en lang Netflix-dokumentar- sat ord på barndomstraumer, sorg og oplevelsen af at være klemt i en familie, der ikke gav plads til hans følelser.
Det har sendt chokbølger gennem kongehuset og forværrer i dag relationen til både far og storebror.
Lone Theils understreger, at man fra et amerikansk perspektiv kan se Harrys projekt som et forsøg på at bearbejde traumer og “blive voksen”. Det er almindeligt i psykoterapi at vende tilbage til barndommens relationer og spørge: Hvad gjorde mig, som jeg er? Hvordan agerede min familie, og hvordan har jeg selv handlet?
Men det er én ting at gøre det i terapi. Noget helt andet at gøre det i fuld offentlighed, og med intime detaljer om andre familiemedlemmer.
– Det er, hvor filmen selvfølgelig knækker, når man gør det i fuld offentlighed, siger Lone Theils.
Når Harry eksempelvis fortæller, at kong Charles starter dagen i Balmoral med at stå på hovedet op ad en dør i boxershorts, kan Lone Theils simpelthen ikke se, hvorfor offentligheden har brug for den viden. Hun forstår godt, hvis kongen læser den slags og føler sin privathed krænket.
Tillid er vanskelig at genskabe, når man føler sig udleveret. Og det er netop tilliden, der ifølge Lone Theils er gået tabt mellem Kong Charles, kronprins William og prins Harry.
Han har mistet alt
Lone Theils, Kongehusekspert og tidligere Storbritannien-korrespondent
Prins Harry har offentligt erklæret, at livet er for kort til at blive ved med at være uvenner, især når ens far har kræft, og man ikke ved, hvor længe han har igen. Men han har samtidig sagt, at “kræfter i familien” ikke vil tilgive ham.
Her er det svært ikke at tænke på kronprins William, som ifølge Lone Theils stadig er dybt vred.
Hvordan forholdet bliver, den dag kronprins William selv sidder på tronen, er helt åbent. Men i dag er frontlinjerne hårdt trukket op og prins Harry står udenfor.
Andrew mister alt, og Kong Charles kritiseres for at handle for sent
Hvis Harry-krisen handler om følelser og tillid, er sagen om den tidligere prins Andrew ren brandhåndtering.
Andrews tætte forbindelse til den overgrebsdømte finansmand Jeffrey Epstein har i årevis hængt som en mørk sky over det britiske kongehus. Han har deltaget i rejser, konferencer og forretningsmøder, hvor han med kongeligt “tryllestøv” har åbnet døre også for mennesker, det senere viste sig, man ikke ønskede forbindelse til.
Nu har kong Charles grebet til det mest drastiske middel, han har: Andrew har mistet alle sine titler og behandles som borgerlig.
Han er flyttet væk fra de store, prestigefyldte rammer og installeret på en ejendom på kongeslægtens område i Norfolk, hvor familien traditionelt holder jul. Økonomisk får han støtte fra sin brors private midler, netop for at undgå, at han skal ud og tjene penge på måder, der endnu en gang kan trække kongehuset ind i uheldige forbindelser.
Lone Theils beskriver beslutningen sådan:
– Han har simpelthen mistet sine titler. Han har mistet alt, siger Lone Theils.
For mange britiske iagttagere var det chokerende, at man gik så langt, netop fordi det hidtil har været konsensus, at “en mand født af en dronning altid vil være prins”.
Alligevel er kritikken af kong Charles hård: Ja, han har til sidst gjort det rigtige, men alt for sent, mener mange.
– Der er en fornemmelse hos kritikerne i hvert fald om, at han har holdt hånden over sin bror alt for længe, siger Lone Theils.
Nyligt lækkede 20.000 Epstein-mails – som journalister stadig gennemtrawler – har kun forstærket følelsen af, at sagen ikke er færdig. Blandt andet fordi de viser, at Andrew ikke brød forbindelsen til Epstein, når han påstod, han gjorde det.
Det er netop dét, kongehuset nu forsøger at undgå: flere drypvise afsløringer, der trækker Andrew – og dermed monarkiet – tilbage i skandaleoverskrifterne.
Strategien synes klar: Gem ham væk, lad ham ride, spille golf og se tv i fred, men hold ham langt fra offentligheden.
En presset konge, der skal aflevere et helt sige videre
Kong Charles har ikke ønsket at fortælle offentligheden, hvilken form for kræft han er ramt af, eller hvor alvorlig sygdommen er. Selv prins Harry har ifølge Lone Theils haft svært ved at få konkrete oplysninger.
Den manglende åbenhed hænger, vurderer hun, også sammen med den manglende tillid til, at Harry kan holde på det, der bliver sagt.
Frygten er, at private detaljer kan ende i en avis eller i næste bog eller dokumentar.
Samtidig tikker tiden. Ingen ved, hvor længe kong Charles har som regent. Men Lone Theils vurderer, at én opgave står højest på hans egen dagsorden: at bevare Commonwealth nogenlunde intakt.
Da han overtog tronen efter Elizabeth, var der flere lande – blandt andre Australien, Canada og Jamaica – der begyndte at tale om at droppe den britiske monark som statsoverhoved.
Charles’ ambition er derfor ifølge Lone Theils at kunne overdrage et kongerige i “nogenlunde forfatning” til William, og helst bedre, end han selv overtog det.
Her er Andrew-sagen uden tvivl det værste ar på kongehusets omdømme.
Om det lykkes for kong Charles at kombinere sin vision om et slankt, moderne monarki med en familie, der ikke sprænges indefra, er stadig uvist.
Men én ting står klart i Lone Theils’ analyse: Hans første år som konge er blevet noget helt andet – og betydeligt mere dramatisk – end de planer, han brugte et helt liv på at lægge.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
