Da Folketinget vedtog samtykkeloven, blev det slået fast, at samtykke kan komme til udtryk på flere måder end et verbalt ja.
I lovens forarbejder nævnes blandt andet kys, berøringer, relevante bevægelser og nydende lyde.
Det rejser et spørgsmål, som ved første øjekast kan virke enkelt: Hvordan lyder nydelse egentlig?
EN RAKKERPAK ORIGINAL: MAGTENS STEMMER
Hvem får lov til at tale? Og hvorfor bliver nogle stemmer hørt mere end andre?
I Magtens Stemmer undersøger vi, hvordan stemmer, klang og lytning former vores forestillinger om autoritet, troværdighed og køn.
Hvorfor føles en dyb mandestemme ofte mere overbevisende end en lys? Hvorfor taler så mange digitale assistenter med kvindestemmer? Og hvad sker der, når stemmer bliver manipuleret, ignoreret eller misbrugt?
Serien bevæger sig fra hverdagens teknologiske stemmer til gadelivets catcalls, fra pornoindustriens performative støn til de måder kvindelige stemmer kan forvrænges og spredes digitalt.
Sammen med lydforsker og ph.d. Anne-Sofie Udsen undersøger vi, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen.
Lyt til Magtens stemmer her, eller i din fortrukne podcastserie
Du kan også få et indblik i podcastserien gennem denne artikelserie
Men ifølge lydforsker Anne-Sofie Udsen er svaret langt mere kompliceret, end mange forestiller sig.
– Handlinger, der kan være udtryk for samtykke til samleje, vil f.eks. kunne være kys, berøringer, nydende lyde eller relevante bevægelser, lyder formuleringen i lovforarbejderne.
Problemet er, at mennesker langt fra er enige om, hvordan en nydende lyd lyder.
Vores lydarkiv kommer fra film og porno
De færreste af os har været sammen med nok mennesker til at have et godt dataset for, hvordan nydelse lyder
Anne Sofie Udsen, lydforsker
Når de fleste tror, de kan genkende seksuel nydelse, bygger det ifølge Anne-Sofie Udsen sjældent på egne erfaringer.
– De færreste af os har været sammen med nok mennesker til at have et godt dataset for, hvordan nydelse lyder. Så som private personer er vores primære måde at høre, hvordan nydelse skal lyde, igennem populærkultur og porno, siger Anne-Sofie Udsen, museumsinspektør og lydforsker.
Dermed bliver film, serier og pornografi en slags uofficielle undervisere i, hvordan nydelse forventes at lyde.
– Så derved er det jo populærkultur og porno, der definerer, hvordan nydelse lyder, siger Anne-Sofie Udsen.
Det kan være problematisk, fordi de lyde, der produceres til film og pornografi, først og fremmest skal være overbevisende for publikum.
De behøver ikke være autentiske.
Kvindelig nydelse blev et lydproblem
Ifølge Anne-Sofie Udsen har pornografien historisk haft et særligt problem.
Vi stønner også, fordi noget smager godt
Anne Sofie Udsen, lydforsker
Mandlig orgasme kan ofte dokumenteres visuelt. Kvindelig orgasme er vanskeligere at se.
Derfor blev lyden central.
– Når man ikke kan se, at kvinden får en orgasme, så kan man lade folk høre, at hun får en orgasme på filmene, siger Anne-Sofie Udsen.
Resultatet er, at bestemte lyde over årtier er blevet etableret som kulturelle genveje til at signalere seksuel nydelse.
Støn, rytmiske udbrud og tydelige vokale klimakser er blevet så velkendte, at mange mennesker opfatter dem som naturlige tegn på ophidselse.
Men forskningen peger på, at virkeligheden er langt mere mangfoldig.
Et støn kan betyde næsten hvad som helst
Anne-Sofie Udsen peger på, at mennesker stønner af mindst tre forskellige grunde.
Den første er fysiologisk. Kroppen bruger lyden til at regulere vejrtrækning og muskelspændinger.
Den anden er følelsesmæssig.
– Vi stønner også, fordi noget smager godt. Der snakker man om i forskningen, at det måske kan være en form for release, siger Anne-Sofie Udsen.
Læs også: Digitale stemmer er næsten altid kvinder. Forsker advarer om skjult køn i teknologien
Den tredje er kulturel og social.
Mennesker bruger lyde aktivt til at kommunikere med hinanden.
– Vi har også kontrol over det, og vi kan bruge støn til at regulere hinanden i sociale kontekster, siger Anne-Sofie Udsen.
Dermed bliver et støn aldrig et entydigt signal.
Den samme lyd kan udtrykke nydelse, smerte, lettelse, social hensyntagen eller noget helt femte.
67 procent performer nydelse
Et af de mest opsigtsvækkende fund i forskningen handler om mennesker, der bevidst laver nydelseslyde uden nødvendigvis at opleve orgasme.
Hvad er der fake ved at lave nydelseslyde, når det er for at højne din egen nydelse?
Anne Sofie Udsen, lydforsker
Anne-Sofie Udsen henviser til studier, hvor 67 procent af kvinderne oplyser, at de har performet nydelse som en del af deres seksuelle adfærd.
Årsagerne spænder fra ønsket om at skåne en partners følelser til ønsket om at afslutte sex eller intensivere deres egen oplevelse.
Det udfordrer forestillingen om, at seksuelle lyde nødvendigvis afslører, hvad der foregår inde i kroppen.
– Man kan ikke repræsentere nydelse, fordi nydelse er noget primalt, noget der eksisterer i os som mennesker, siger Anne-Sofie Udsen.
Læs også: Når stemmen knækker, hører vi ikke argumentet
Hun argumenterer samtidig for, at begrebet “fake orgasme” er misvisende.
I nogle tilfælde bruges lydene netop til at øge egen nydelse.
– Hvad er der fake ved at lave nydelseslyde, når det er for at højne din egen nydelse? siger Anne-Sofie Udsen.
Højtaleren kan påvirke dommen
Spørgsmålet bliver særligt følsomt, når seksuelle lydoptagelser bruges som bevismateriale i retssager.
Ifølge Anne-Sofie Udsen findes der allerede sager, hvor optagelser af seksuelle handlinger er blevet brugt til at argumentere for eller imod, at der var samtykke.
Læs også: Den mandlige stemme bliver hørt som mere troværdig end den kvindelige. Forsker forklarer hvorfor
Men selv små tekniske forhold kan påvirke, hvordan lydene opfattes.
– Ændring i volume kan gøre, at vi har en idé om, at der er mere nydelse, siger Anne-Sofie Udsen.
Højtalerkvalitet, lydstyrke og akustikken i et retslokale kan dermed være med til at forme den oplevelse, dommere og nævninge får af optagelsen.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Magtens Stemmer med Rakkerpak Productions Omar Ghali som vært. Tilrettelagt og produceret af Rakkerpak Productions Dorte Palle.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen, kan du lytte til Magtens stemmer lige her, eller i din fortrukne podcastapp
Magtens stemmer er lavet i samarbejde med Science Report og Struer Museum
med støtte fra Carlsbergfondet.
