Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Kultur

Julen flytter med det nye kongepar til Amalienborg

ROYALT NYT. Efter årtiers stærk julekobling til Marselisborg skifter kongeparret i år ramme for højtiden. Samtidig er kirkegangene meldt ud på klokkeslæt – og debatten om “hjemmejul” versus traditioner er allerede i gang.

Det danske kongehus holder for i år jul på Amalienborg, hvilket ikke følger den ellers mangeårige juletradition. Det vækker opsigt i Aarhus og blandt eksperter. Fra venstre mod højre: Gæst: Emma Paaske, historiker. Vært: Silla Bakalus, journalist og Kongehusekspert. Gæst: Trine Larsen, foredragsholder og tidligere kongehusreporter

Det bliver ikke Marselisborg Slot ved Aarhus, der danner ramme om julen for kongeparret i år. Ifølge foredragsholder og tidligere kongehusekspert Trine Larsen er der i stedet udsigt til Amalienborg som juleadresse, og det tolkes som et bevidst skridt ind i en ny kongelig hverdag.

– Det er jo ikke så underligt, vil jeg sige. Det er jo der, hvor kongeparret bor, siger hun og peger på, at det giver mening at starte egne traditioner “hjemme”.

– Så for mig er det ikke underligt, og det kan jeg da godt forstå.

Et brud med en gammel tradition

Men skiftet vækker lokale følelser i Aarhus, hvor julen på Marselisborg har været en tilbagevendende forventning.

Jeg synes også, at det måske er en lille smule forkælet at tænke, at det altid skal være det samme sted.

Emma Paaske, historiker

Journalist og kongehusekspert Silla Bakalus bemærker, at der plejer at være juletraditioner med arrangementer og synlig aktivitet omkring slottet.

Hun peger på, at fraværet fra Marselisborg ikke er uden konsekvenser, fordi julen dér gennem årene også har haft en offentlig dimension med forventninger, arrangementer og lokal forankring.

– Kongehusets jul netop er et af de steder, hvor kontinuitet normalt er en del af pointen: Gentagelsen af de samme rammer år efter år er med til at gøre traditionerne genkendelige og skabe en følelse af stabilitet omkring monarkiet, siger hun

Men julen behøver ikke ligge fast samme sted hvert år. I hvert fald ikke hvis man spørger historiker Emma Paaske.

– Jeg synes også, at det måske er en lille smule forkælet at tænke, at det altid skal være det samme sted. Selvfølgelig har man da lyst til at prøve at lave sine egne traditioner, siger hun.

Når kongeparret derfor lægger julen et andet sted end den tidligere faste base, bliver det ifølge Emma Paaske et synligt signal om et generationsskifte og om, at en ny regentfamilie også kan vælge at definere højtiden på egne præmisser.

Kirkegangene er meldt ud

De kongelige juletraditioner handler ikke kun om mad og pynt, men også om de kirkelige holdepunkter, og at de i år er meldt ud på konkrete tidspunkter.

– Det er allerede meldt ud, at kongeparret vil vise sig til eftermiddagsgudstjeneste, siger Trine Larsen.

Kongeparret vil vise sig til eftermiddagsgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København“kl. 16.30, og dagen efter den 25. vil de overvære højmesse kl. 10. Dronning Margrethe vil desuden overvære juleaftens gudstjeneste i Fredensborg Slotskirke kl. 14.00.

Og selv om Vor Frue Kirke får førstepladsen i år, er det ikke nødvendigvis en fast tradition fremover:

– Det kan sagtens blive andre kirker. Det kan også være Garnisonskirken, og det kan være mange andre kirker, siger Trine Larsen.


Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.

Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder