Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Videnskab

Hønsenes mystiske sygdom blev begyndelsen på opdagelsen af vitaminer

HISTORIE. Den hollandske læge Christiaan Eijkman ledte efter en bakterie, men et tilfældigt skift i laboratoriets hønsefoder sendte ham i en helt anden retning. Opdagelsen blev et afgørende skridt mod vitaminlæren – og udløste senere Nobelprisen.

På laboratoriet i Batavia, det nuværende Jakarta, begynder forsøgshønsene pludselig at vakle rundt med stive ben. Flere falder om fra deres siddepinde, taber sig og dør med en nervebetændelse, der minder om den frygtede sygdom beriberi.

Så, lige så pludseligt som sygdommen er opstået, forsvinder den igen.

Christiaan Eijkman kan ikke forklare hvorfor.

EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE

Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden. 

Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live. 

Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her 

Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.

Svaret gemte sig i hønsegården

Efter flere ugers undren får Christiaan Eijkman en uventet forklaring.

Laboratoriets betjent fortæller, at hønsene i en periode er blevet fodret med polerede, hvide ris fra militærhospitalets køkken. Da en ny kok stopper leverancerne, får dyrene igen de billige, upolerede brune ris.

Det er præcis på det tidspunkt, hvor sygdommen forsvinder.

Christiaan Eijkman går straks i gang med nye forsøg.

Det viser sig, at høns, der spiser hvide ris, bliver syge. Høns, der får brune ris, holder sig raske. Og dyr, der allerede er syge, kommer sig hurtigt, når de igen får upolerede ris.

Banede vejen for vitaminlæren

For at undersøge, om det samme gælder mennesker, lader Christiaan Eijkman kosten kortlægge i omkring 100 fængsler med i alt cirka 280.000 indsatte.

Undersøgelsen viser, at beriberi forekommer omkring 300 gange så ofte i fængsler, hvor fangerne hovedsageligt får polerede ris, som i fængsler, hvor kosten består af upolerede ris.

Christiaan Eijkman konkluderer ganske vist fejlagtigt, at de upolerede ris neutraliserer et giftstof i de hvide ris. Men hans forskning sætter andre forskere på sporet af den egentlige forklaring.

I 1926 lykkes det at isolere vitamin B1, som er næringsstoffet i risenes ydre lag, som forebygger beriberi. Tre år senere modtager Christiaan Eijkman Nobelprisen i medicin for arbejdet.

Efterfølgende har det dog været diskuteret, om hans tidligere assistent Gerrit Grijns burde have delt hæderen, fordi han allerede i 1901 pegede på, at sygdommen skyldtes mangel på et livsvigtigt næringsstof og ikke et giftstof.


SPONSORERET INDHOLD.

Artiklen er baseret på research og interviews af Camilla Klarskov i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.

Er du nysgerrig på hele historien om C.T.R. Wilson? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.