Grønland står over for et grundlæggende økonomisk problem: Befolkningen ventes at falde over de kommende årtier, samtidig med at antallet af ældre vokser.
Det betyder færre mennesker på arbejdsmarkedet og flere borgere, der har brug for blandt andet sundhedspleje, ældrepleje og pension. Fortsætter udviklingen, kan der ifølge analyser af den grønlandske økonomi mangle 1,5 milliarder kroner i landskassen om 15-20 år.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: RIGSRÅDET
I Rigsrådet stiller Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heinií Skorini skarpt på udviklingen i Rigsfællesskabet og Nordatlanten.
Lyt til alle episoderne her eller der, hvor du lytter til podcast
Det er baggrunden for en ny reformkommission, som skal undersøge, hvordan Grønlands offentlige sektor kan blive mere effektiv. I spidsen står den færøske økonom Johnny í Grótinum, formand for Færøernes Økonomiske Råd.
Kommissionen skal blandt andet se på sundhed, uddannelse og ældreområdet samt undersøge mulighederne for øget digitalisering og brug af kunstig intelligens. Den endelige rapport skal efter planen ligge klar inden sommerferien 2028.
Færre skal løfte mere
Udfordringen bliver kun større af, at Grønland allerede mangler arbejdskraft. Ifølge Arnakkuluk Jo Kleist har udsigten til en mindre befolkning længe været kendt. Det svære bliver at gennemføre de reformer, som udviklingen kræver.
En forklaring er simpelthen økonomisk vækst og højkonjunkturer. At der er arbejde på Færøerne. At der er noget at flytte hjem til, som er økonomisk attraktivt
Heini í Skorini, lektor i international politik
– Hvis vi har brug for mere arbejdskraft, men det ser ud som om, at vi bliver færre, så vil det betyde, at vi bliver mere og mere afhængige af udenlandsk arbejdskraft, siger Arnakkuluk Jo Kleist, selvstændig konsulent og grønlandsk politisk kommentator.
Samtidig rejser mange unge ud af Grønland for at uddanne sig, og kun omkring halvdelen af dem, der rejser ud, vender ifølge Johnny í Grótinum tilbage. Derfor bliver en del af udfordringen at gøre Grønland mere attraktivt for de unge, der har taget en uddannelse i udlandet.
Her kan Færøerne give et perspektiv. Også dér rejser mange unge væk, men Heini í Skorini peger på, at økonomisk vækst og et mere moderne samfund har gjort det lettere at lokke nogle af dem hjem igen.
Uddannelse kan blive en del af løsningen
Grønland og Færøerne har omtrent samme befolkningstal, men deres økonomier har udviklet sig forskelligt. Ifølge Johnny í Grótinum var Grønlands BNP i 2023 omkring 20 milliarder kroner mod 27 milliarder på Færøerne, mens penge udefra samtidig fylder langt mere i den grønlandske økonomi.
Læs også: Færøsk regering sætter selvstændighed på pause
En af Grønlands største udfordringer er uddannelsesniveauet. Omkring halvdelen af den grønlandske arbejdsstyrke har ifølge Johnny í Grótinum folkeskolen som højeste uddannelse. Men netop derfor ser han også et stort økonomisk potentiale, hvis flere får en uddannelse.
Reformkommissionen skal ikke løse alle Grønlands økonomiske problemer. Men den skal finde ud af, hvordan den offentlige sektor kan rustes til en fremtid, hvor færre mennesker skal finansiere og bemande et velfærdssamfund med flere ældre.
Og denne gang er det ikke København, der står i spidsen for arbejdet. Det er en færøsk økonom, der skal være med til at finde vejen frem.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet.
Lyt til hele episoden her, hvor også den nye forsvarsaftale mellem USA og Kongeriget Danmark diskuteres.
