Efter år med voksende opbakning til færøsk statsdannelse er kursen nu ændret markant.
Den nye færøske regering, der samler borgerlige og socialdemokrater hen over midten, lægger ambitionen om en selvstændig færøsk stat til side og fokuserer i stedet på praktiske udfordringer som boligkrise, fraflytning og økonomisk stabilitet. Det vurderer lektor i international politik Heini í Skorini.
– Den nationale enighed om statsdannelse, som vi har talt meget om, er sat på pause, fordi vi nu har et parti i regering, som ikke ønsker at træde ud af det nuværende rigsfællesskab, siger han.
Han er politisk kommentator på podcasten Rigsrådet og sidderi Torshavn, hvor han vurder Færøernes situation i Rigsfællesskabet.
Ifølge ham er skiftet er bemærkelsesværdigt. Fem af seks partier i det færøske lagting har i de senere år tilkendegivet støtte til større selvstændighed, men regeringsdannelsen har ændret magtbalancen.
Samhørighedspartiet fik sin vilje
Det er ikke noget revolutionerende, og hele snakken om statsdannelse, den er væk
Heini í Skorini, lektor i international politik og politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Den nye regering består af det konservative Folkeflokkurin, Sambandsflokkurin og socialdemokratiske Javnaðarflokkurin.
Særligt Sambandsflokkurin, der traditionelt har været det mest rigsfællesskabsvenlige parti på Færøerne, har fået sat et tydeligt aftryk på regeringsgrundlaget.
– Man kan sige, at det er en sejr for Sambandsflokkurin. Det ville være fuldstændig utænkeligt, at de gik ind i en koalition, hvis ambitionen var at etablere en selvstændig færøsk stat, siger Heini í Skorini.
Ifølge ham er hele diskussionen om statsdannelse stort set forsvundet fra regeringens program.
– Det er ikke noget revolutionerende, og hele snakken om statsdannelse, den er væk, siger han.
Hverdagen har overtaget dagsordenen
I stedet for de store forfatningsspørgsmål handler regeringsgrundlaget om konkrete samfundsproblemer.
Jeg tror, i København vil man se med meget stor glæde og lettelse over det her regeringsgrundlag
Heini í Skorini, lektor i international politik og politisk kommentator på podcasten Rigsrådet
Færøerne oplever fortsat, at mange unge rejser ud for at studere og ikke vender hjem igen. Samtidig er boligmarkedet under pres, og det er blevet vanskeligt for unge familier at etablere sig.
– Overskrifterne handler om stabilitet og ansvar. Der står noget om fraflytning, at der er alt for mange unge, der flytter til udlandet og aldrig kommer hjem igen efter en studietid, siger Heini í Skorini.
Boligkrisen er ifølge ham blevet et af de mest presserende politiske spørgsmål.
– Det er så svært, hvis du er ung, og hvis du for eksempel er en nystiftet familie, at komme ind på boligmarkedet, siger han.
København kan ånde lettet op
Den nye kurs vil formentlig blive modtaget positivt i Danmark.
Politisk kommentator Lars Trier Mogensen vurderer, at regeringsgrundlaget vil skabe lettelse i København, fordi det fjerner det mest konfliktfyldte spørgsmål i forholdet mellem Danmark og Færøerne.
– Jeg tror, i København vil man se med meget stor glæde og lettelse over det her regeringsgrundlag, sagde han under drøftelsen af den nye regering.
Læs også: Rigsfællesskabet presses til opbrud
Selvom regeringen fortsat ønsker flere udenrigspolitiske beføjelser og større indflydelse internationalt, sker det inden for rigsfællesskabets rammer.
Dermed markerer regeringsskiftet et tydeligt brud med de senere års selvstændighedsdebat. Hvor statsdannelse tidligere var et fælles politisk pejlemærke, er fokus nu flyttet til de problemer, vælgerne møder i hverdagen.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
