Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Kultur

– Er du helt væk? Dronning Marys svar bliver rost som kongelig kommunikation i topklasse

KULTUR. Eksperter vurderer, at dronning Marys virale bemærkning ramte plet og “afkobler krisen” – samtidig ruller nye sager om kongehusets økonomi, Royal Run-byer, Dannebrog og et markant skifte i Grev Nikolajs offentlige profil.

Grafik: Omar Ghali

Dronning Mary gik viralt, da hun til prinsesse Isabellas Suspekt-T-shirt med teksten “bollede ham i går” replicerede: 

Fokus flyttes fra upassende adfærd til noget, unge mennesker skal have lov til en gang imellem at gøre

Jannik K. Sommer, forbruger og kulturforsker

-Er du helt væk, og fulgte op med: 

-Lad os bare sige det sådan, at nogle beslutninger er bedre end andre

Ifølge kongehuskommentator Jakob Sten Olsen var timingen og tonen præcis det, der skulle til: 

-Jeg synes, det er et eksempel på meget, meget vellykket kongelig kommunikation.

 Han fremhæver selvironien og det mildt irettesættende uden at “kaste den kun 18-årige Isabella under bussen”, samt at kongeparret denne gang mødte pressen med smil og overskud.

Forbruger- og kulturforsker Jannik K. Sommer kalder grebet en effektiv indramning: 

-Det afkobler simpelthen krisen. Pointen er, at fokus flyttes fra upassende adfærd til noget, unge mennesker skal have lov til en gang imellem at gøre, fordi man kommer til at træde forkert.

Jannik K. Sommer vurderer, at kommentaren både beroliger de mere konservative og samtidig taler til yngre danskere.

Finanslovstal sætter debat: flere midler til kongehuset

Ifølge Ekstra Bladets gennemgang af regeringens finanslovsudspil, refereret i udsendelsen, lægges der op til 4,9 mio. kr. ekstra i 2026, så den samlede økonomiske ydelse til kongehuset lander på 154 mio. kr. 

Kongehusets rejseudgifter ligger fortsat udenfor den ramme.
Jakob Sten Olsen peger på, at den aktuelle popularitet og stærke økonomi mindsker risikoen for bred debat. 

Men han understreger dog, at han “kke ved, om de har øremærket midlerne, eller om det bare er en generel dyretidsregulering. 

Jannik K. Sommer tilføjer, at det er misvisende at kalde det en lønforhøjelse: M

-Midlerne går til institutionens opgaver og synlighed, ikke til flere fede ferier til kongeparret.

Aktiv uge: Royal Run-byer og Dannebrog på vandet

Løbet viser, hvad kong Frederik mener, når han siger, at han gerne vil være en samlende faktor, en konge i øjenhøjde, der løber i landets gader ved siden af sit folk

Jannik K. Sommer, forbruger og kulturforsker

Kong Frederik har annonceret tre værtsbyer til næste års Royal Run: Ringkøbing, Middelfart og Randers. For Jakob Sten Olsen er det kerne-branding: 

-Løbet viser, hvad kong Frederik mener, når han siger, at han gerne vil være en samlende faktor, en konge i øjenhøjde, der løber i landets gader ved siden af sit folk.

Samtidig er Dronning Margrethe gået på et privat sommertogt med Kongeskibet Dannebrog som transport til officielle ærinder. Jakob Steen Olsen præciserer, at skibet er Søværnets og ikke en “privat lystjagt”, og fremhæver dets symbolske kraft og praktiske rolle, selv om det er et ældre og CO₂-tungt skib.

Grev Nikolaj og Benedikte: fra diskrete kærester til et royal influencer-par

Grev Nikolaj og Benedikte Thoustrup trådte i denne uge tydeligt frem sammen, bl.a. på Venedigs filmfestival som Armani-modeller. 

Jannik K. Sommer ser en bevidst, men veltimet sammensmeltning af sfærer på Nikolajs Instagram: Han reposter lejlighedsvis kongehusets opslag og benytter sin fulde præsentation som “Grev Nikolaj til Danmark”.

Sommer kalder ham en royal influencer, hvor den royale baggrund løfter den kommercielle profil på en ret effektiv måde, uden at ligne arrogance. 

Jakob Sten Olsen mener, at både Felix og Nikolaj er aktiver for kongefamilien, selv efter titelforandringerne, og at Nikolaj har fundet den helt rigtige melodi i en smagfuld kommerciel brug af sin baggrund.

Læs alle afsnit i artikelserien Kongeland her


Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakalus i podcasten Kongeland.

Lyt til episoden her hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder