Da den 25-årige fysiker C.T.R. Wilson står på toppen af Ben Nevis i Skotland en tidlig morgen i 1894, får han en oplevelse, han aldrig glemmer.
Skyerne ligger som et hav under bjergtoppen, solen står op bag ham, og pludselig tegner hans egen skygge sig som et gigantisk spøgelse i tågen. Rundt om skikkelsen stråler en regnbuefarvet glorie.
Wilson er fascineret.
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Han beslutter sig for, at han vil finde en måde at genskabe skyerne hjemme i laboratoriet, så han kan undersøge fænomenet nærmere.
Afsløringen af noget langt større
Tilbage i Cambridge bygger Wilson et avanceret glasapparat, der kan få fugtig luft til hurtigt at udvide sig og danne kunstig tåge.
Men under forsøgene sker der noget uventet.
Selv når luften er renset fuldstændigt for støv, dannes der små vanddråber. Da Wilson senere udsætter kammeret for røntgenstråler, bliver effekten endnu tydeligere.
De usynlige elektrisk ladede partikler i luften fungerer som kerner, som vanddampen kan samle sig omkring.
Det bliver begyndelsen på Wilsons tågekammer.
Nogle år senere placerer han en lille smule radium inde i apparatet. Da forsøget går i gang, tegner der sig fine hvide spor gennem tågen, de første synlige aftryk af radioaktive partiklers bevægelser.
For første gang kan fysikere ikke blot beregne atompartiklernes baner. De kan også se dem.
Et naturfænomen blev til et gennembrud
Wilsons opfindelse bliver hurtigt et af atomfysikkens vigtigste redskaber. Tågekammeret gør det muligt at fotografere sporene efter partikler, som ellers er usynlige, og bliver afgørende for en række senere opdagelser.
I 1927 modtager C.T.R. Wilson Nobelprisen i fysik.
Da han senere ser tilbage på sit livsværk, tilskriver han selv en stor del af æren tilfældigheder. Havde han ikke tilbragt et par uger på den skotske bjergtop i 1894, mente han, var idéen til tågekammeret måske aldrig var opstået.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om C.T.R. Wilson? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
