Connect with us

Hvad leder du efter?

RakkerReportRakkerReport

Videnskab

Videnskabens Vindere starter med eksplosionen, der skabte Nobelprisen

HISTORIE. Historien om Alfred Nobel starter med sprængstof og skyldfølelse og ender med en arv, der har hædret 125 års videnskabelige gennembrud. Det har pustet liv i myten om, at verdens mest prestigefyldte pris blev født af dårlig samvittighed.

Videnskabens Vindere er navnet på en ny podcastserie af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report, støttet af Leo Fondet, der stiller skarpt på de stjerner, der har flyttet grænserne for vores forståelse af videnskaben.

Det hele begynder med en eksplosion.

Den svenske opfinder Alfred Nobel opfinder mange forskellige ting, men bliver verdensberømt og styrtende rig på opfindelsen dynamit. 

Men et år inden sin død, beslutter han sig for, at det meste af sin formue skal gå til at hædre og belønne de opdagelser og opfindelser, der er til allermest gavn for menneskeheden.

Videnskabens største genier i fysik, kemi, medicin, fysiologi og litteratur skal hædres.  Og så laver han fredsprisen. 

RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE

Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden. 

Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live. 

Dette er et introafsnit. 

Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her eller der, hvor du lytter til podcast.

Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.

Det puster til hans selvbillede som en idealistisk, fredselskende opfinder, med et blødt hjerte for poesi i en ret stor kontrast til dynamikken. 

Dødens købmand

Men der har gennem tiden været en del spekulationer i, om priserne er opfundet som et slags plaster på hans dårlige samvittighed. Den opfindelse som han er blevet berømt på, er mest af alt blevet brugt til at sprede død og ødelæggelse

Og der er særlig en historie, der går igen. 

Da hans storebror Ludvig dør, kommer en fransk avis fejlagtigt til at trykke Alfred Nobels nekrolog. Og denne nekrolog skulle ifølge historien beskrive ham som en mand, der tjente sine penge på død og ødelæggelse under overskriften “Dødens Købmand er død”. 

Læs også: Bag om nobelprisvinderne gemmer sig 125 vilde historier

Ifølge myten skulle denne nekrolog have gjort nobel så skamfuld at han opfinder nobelpriserne for at gøre verden til et bedre sted og knytte nogle positive associationer til hans navn. 

Og sådan bliver Nobelpriserne født.

Det er en god historie, men der er dog ingen historikere, der har kunnet verificere om det er rigtigt. 

Den første vinder

Alfred Nobel dør i slutningen af 1896 og på femårsdagen for hans død, d. 10. December 1901 bliver de første priser uddelt i Stockholm. Kategorien fysik går til den tyske professor Wilhelm Conrad Røntgen. Manden, der gjorde det usynlige synligt. 

Hans historie får du i seriens første afsnit. 

Videnskabens Vindere sætter tidsmaskinen til et nyt år i hvert afsnit – fra 1901 til 2027 – og stiller skarpt på en af de naturvidenskabelige vindere fra det år. 

Serien starter med Røntgens revolutionerende opdagelse, og fortsætter gennem 125 års banebrydende forskning og fortællingerne om de mennesker, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verdenen.


SPONSORERET INDHOLD.

Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.

Lyt til introepisoden her eller der, hvor du hører dine podcast.