Den amerikanske interesse i at overtage Grønland er igen blevet til noget, der opleves som en reel faktor, man må forholde sig til.
I Nuuk forklarer kommunikation og kulturekspert Arnakkuluk Jo Kleist, hvordan de seneste udmeldinger har genaktiveret en utryghed, som mange troede, de havde lagt bag sig.
– Januar 2025 sad vi og var fortvivlet, frustreret, og forstod ikke, hvad der foregik. Og det er lidt den samme følelse igen, siger hun.
– Det slider meget på befolkningen, det slider meget på samfundet og på hele samfundsdebatten
– De vil have os til at reagere
Ifølge Arnakkuluk Jo Kleist handler en stor del af dynamikken fra amerikansk side om at skabe uro og reaktioner, når Grønland bliver italesat som en “ejendomshandel”.
Det er da i hvert fald bedre end de vilkår, vi har i rigsfællesskabet
Lars Trier Morgensen, politisk kommentator
– Amerikanerne ønsker jo, at vi reagerer. Jeg ser det som en del af at skabe reaktioner. Og blive ved med ligesom at holde gang i den gryde.
Og det virker til at fungere. I befolkningen begynder der at opstå meget konkrete krisetanker. Arnakkuluk Jo Kleist fortæller, at nogle spørger til beredskab og forsyninger. Et eksempel er de forældre, hvis børn har brug for speciel medicin, som de får fra Danmark.
– De bekymrer sig over, hvordan det kommer til at fungere, hvis Grønland bliver amerikansk, siger hun.
Et tilbud, der kan blive “en bedre pakke”
Fra København vurderer politisk kommentator, Lars Trier Mogensen, at amerikanerne, hvis de spiller deres kort rigtigt, kan komme med et tilbud, der på papiret kan virke attraktivt for mange grønlændere.
Han opstiller tre elementer, han mener kan blive afgørende: anerkendelse som et selvstændigt folk, en fri associeringsaftale, altså at Grønland får deres egen forfatning, og væsentligt flere penge end der kommer i det danske bloktilskud.
– Så står amerikanerne måske med et tilbud, som et flertal i den grønlandske befolkning må kunne sige, ‘jamen det er da i hvert fald bedre end de vilkår, vi har i rigsfællesskabet’, siger han.
Jeg oplever en stor sorg over at se befolkningen bekrige hinanden så hårdt. Det må ikke være her, at vi taber os selv
Arnakkuluk Jo Kleist, kandidat i kommunikation, kultur og sprogstudier
Arnakkuluk Jo Kleist bekræfter, at nogle vil se det sådan.
Men hun sætter også ord på en mere grundlæggende bekymring og advarer om, at værdier og rettigheder kan blive prisen, med henvisning til erfaringer fra Alaska:
– Der er jo eksempler på, at de her oprindelige folks rettigheder, i mange tilfælde ikke bliver respekteret. Det er jo ikke en interesse for befolkningen i Grønland.
Hvad er næste move?
Et holdepunkt i situationen, som ifølge de to kommentatorer kan blive afgørende for stemningen i Grønland, er mødet mellem den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Grønlands udenrigsansvarlige Vivian Motzfeldt og USA’s udenrigsminister Marco Rubio.
Ifølge Arnakkuluk Jo Kleist håber mange grønlændere, at det møde vil give noget ro.
– Jeg har bare en bekymring for at det ikke er det, der kommer til at ske, og at hvad er næste led? Altså hvad er næste move efter det her?
Hun mener, at det vigtigste værn er at undgå at blive revet fra hinanden af tempo, overskrifter og interne opgør. Og lige nu blusser der en intern splittelse op i Grønland
– Man tager bedst beslutninger hvis man også får trukket vejret en gang imellem. Og lige nu oplever jeg en stor sorg over at se befolkningen bekrige hinanden så hårdt. Det må ikke være her, at vi taber os selv.
Til sidst peger hun på noget helt jordnært, der for hende blev et symbol på ro i en presset tid. Nemlig at det har sneet rigtig meget i Nuuk de sidste par dage frisk, ny, ren sne.
– Det er det, vi har brug for. Vi har brug for den renselse, ny sne.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Rigsrådet
