Vi forbinder ofte magt med den højeste stemme i rummet. Politikeren på talerstolen. Direktøren ved mikrofonen. Debattøren, der fylder sendefladen.
Når man tænker om en, der sladrer, så er det meget kvindekønnet.
Anne Sofie Udsen, Lydforsker
Men nogle af de mest indflydelsesrige historier begynder et helt andet sted. I det, der ofte bliver afskrevet som sladder.
Ifølge lydforsker Anne-Sofie Udsen har sladder gennem historien fungeret som en form for uofficiel vidensdeling.
– Altså i et historisk perspektiv er sladder jo en uofficiel vidensdeling, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Det udfordrer forestillingen om sladder som noget trivielt. For før aviser, radio og sociale medier var mund-til-mund-fortællinger ofte den eneste måde, information kunne bevæge sig mellem mennesker på.
Når erfaringer bliver til mønstre
Sladder forbindes ofte med rygter og bagtalelse, men ifølge Anne-Sofie Udsen kan den også spille en vigtig social rolle.
Det stammer nok fra, at det har været kvinderne, der har haft sværere ved at have adgang til den officielle viden
Anne Sofie Udsen, Lydforsker
Når mennesker deler oplevelser med hinanden, opstår der mulighed for at sammenligne erfaringer. Det, der først fremstår som en enkeltstående hændelse, kan begynde at ligne et mønster.
Anne-Sofie Udsen peger samtidig på, at sladder historisk er blevet opfattet som en kvindelig praksis.
– Når man tænker om en, der sladrer, så er det meget kvindekønnet. Og det stammer jo nemlig nok fra, at det har været dem, der har haft sværere ved at have adgang til den officielle viden. Så de har delt på andre måder, og derfor er det blevet en kvindelig praksis, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Netop fordi adgangen til officielle talerstole ikke altid har været lige fordelt, har uformelle samtaler fået betydning som alternative måder at dele viden på.
MeToo begyndte længe før overskrifterne
Et af de tydeligste eksempler på denne mekanisme er ifølge Anne-Sofie Udsen MeToo-bevægelsen.
Offentligheden oplevede bevægelsen som en pludselig eksplosion af vidnesbyrd i 2017. Men de historier, der senere blev synlige i medierne, havde ofte cirkuleret i fortrolige samtaler længe inden.
Læs også: Afbrydelser afgør, hvem der får magten i debatten
Det afgørende blev, at mange individuelle fortællinger begyndte at ligne hinanden.
– Noget af det, der jo ligger i alle de her fortællinger, som jo også er vidnesbyrd, det er jo, at man har bedt om beviser for det.
— Og det gør, at historierne ikke får et leverum for et sted at være og finde deres plads, og at man jo så netop var nødt til at gå sammen og skabe volume igennem mange historier for ligesom at give dem en plads og nærmest skubbe dem igennem til den officielle viden, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
På den måde kan mange små fortællinger tilsammen skabe en kollektiv stemme, der bliver vanskelig at ignorere.
Hvisken skaber fællesskaber
Det er ikke tilfældigt, at så meget uofficiel vidensdeling foregår i lav stemme eller i fortrolighed.
Ifølge Anne-Sofie Udsen er hvisken tæt knyttet til tillid og nærhed.
– Man taler meget om i lydforskning, at hvisken er noget, man gør i nære relationer. Det er noget, en mor gør til hendes barn, eller noget, man gør til sin seksuelle partner. Fordi det også kræver en tillid, og det kræver intimitet, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Læs også: Den mandlige stemme bliver hørt som mere troværdig end den kvindelige. Forsker forklarer hvorfor
Når stemmen sænkes, opstår der samtidig et særligt rum mellem dem, der er med i samtalen.
– Derved så kan jeg skabe sådan et fortroligt rum i det offentlige rum ved at sænke min stemme. Og samtidig holder du også andre ude, siger Anne-Sofie Udsen, lydforsker.
Hvisken handler derfor ikke kun om lydstyrke. Den handler også om adgang. Om hvem der får lov at høre med, og hvem der ikke gør.
Artiklen er skrevet på baggrund af research og interviews fra podcasten Magtens Stemmer med Rakkerpak Productions Omar Ghali som vært. Tilrettelagt og produceret af Rakkerpak Productions Dorte Palle.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan vores ører er formet af kultur og forventninger, og hvordan vi kan lære at høre magtens mønstre i hverdagen, kan du lytte til Magtens stemmer lige her, eller i din fortrukne podcastapp
Magtens stemmer er lavet i samarbejde med Science Report og Struer Museum
med støtte fra Carlsbergfondet.
