Lysekronerne glimter i The East Room på Waldorf Astoria i New York. Året er 1912, og der er kun gået fire dage siden Titanic ramte et isbjerg og forliste i det iskolde vand med mere end 1500 mennesker ombord.
Nu sidder en 37-årig Guglielmo Marconi i vidneskranken. Ikke fordi han var på skibet – selv om han og hans familie faktisk havde planlagt at rejse med Titanic – men fordi han er grundlægger af Marconi Wireless Company. Det globale teknologi-imperium, der også er arbejdsgiver for radiooperatørerne på både Titanic og det skib, der kom til undsætning: Carpathia.
Senator Smith vil have svar på, hvor tæt katastrofen var på at blive endnu større.
-Hørte du kaptajnens vidneudsagn tidligere i dag? Hørte du, at Titanics beskeder kun blev modtaget ved et rent lykketræf – at radiooperatøren netop skulle til at gå i seng?, spørger han.
Guglielmo Marconi lægger ikke afstand til pointen:
-Ja sir, jeg indrømmer gerne at det var et rent lykketræf, siger han.
– Og er det korrekt, at fem minutter senere ville kommunikation mellem to de skibe have været umulig?, spærger Senator Smith
-Ja, det var et rent lykketræf, jeg er helt enig med kaptajnens vidneudsagn, siger Guglielmo Marconi
EN RAKKERPAK ORIGINAL: VIDENSKABENS VINDERE
Bag de naturvidenskabelige nobelprisvindere gemmer sig 125 vilde fortællinger om de mennesker og deres forskning, der har flyttet grænserne for vores forståelse af verden.
Podcastserien Videnskabens Vindere vækker nu historierne til live.
Få indblik i podcasten gennem denne artikelserie eller lyt til Videnskabens Vindere her
Podcasten er en Rakkerpak Original af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
I begyndelsen af det 20. århundrede er der ét navn, som går igen, når skibe taler sammen over åbent hav: Guglielmo Marconi. Han har ikke opfundet radiobølgerne, og han er ikke teoretisk fysiker. Men han er manden, der har gjort trådløs kommunikation praktisk, kommerciel – og global.
Marconi står bag det verdensomspændende selskab Marconi Wireless Company, som leverer radioudstyr og ansætter radiooperatører til skibe over hele kloden. I 1909 får han Nobelprisen i fysik for sit arbejde med trådløs telegrafi – teknologien, der gør det muligt at sende morsesignaler gennem luften uden kabler.
Tre år senere sidder han i vidneskranken i New York.
Et rent lykketræf
Høringen er indkaldt for at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt. Over 80 vidner skal afhøres. Blandt dem Marconi – ikke som passager, men som arbejdsgiver for radiooperatørerne på både Titanic og det skib, der kom nødstedte til undsætning: Carpathia.
Senator Smith vil vide, hvor tæt redningen var på at mislykkes.
Guglielmo Marconi forklarer selv, at fast tilstedeværelse især gælder for skibe i nød, mens man i almindelig kommerciel kommunikation venter til senere.
Men “senere” var ikke en mulighed den nat.
Senator Smith sætter det på spidsen:
– I dette tilfælde havde senere altså betydet, at alle de menneskeliv, passagerer og besætningsmedlemmer, hvis liv blev reddet, ville være gået tabt, er det korrekt?
Guglielmo Marconi møder hans blik:
-Ja, sir, det er ganske rigtigt.
Efter forliset fører erfaringerne til nye regler for radiokommunikation til søs: Større passagerskibe skal have 24-timers bemanding ved radioen, og der indføres pauser på linjerne med jævne mellemrum, så nødsignaler ikke overdøves af anden trafik.
Det er et paradoksalt øjeblik i teknologihistorien: Den teknologi, der skulle binde verden sammen, havde reddet mere end 700 liv. Men høringen afslørede også, hvor tilfældigt det hele havde været, og placerede et ubehageligt ansvar hos manden, der havde gjort radioen til havets nye livline.
SPONSORERET INDHOLD.
Artiklen er baseret på research og interviews af Maya Zachariassen i podcasten Videnskabens Vindere af Rakkerpak Productions i samarbejde med Science Report støttet af Leo Fondet.
Er du nysgerrig på hele historien om Nobelprismodtageren, der opfandt radiokommunikationen til søs, og hvordan han endte i hørelsen? Så lyt til episoden her eller i din fortrukne podcastapp.
