Fredag aften meddelte prins Andrew af Strobritanien, at han ikke længere vil bruge en række af sine royale titler – herunder hertugen af York, Order of the Garter og andre hædersbevisninger. Han bevarer dog betegnelsen prins. Ifølge udtalelsen – udsendt af Andrew selv og ikke publiceret på kongehusets officielle kanaler – sker det, fordi anklagerne mod ham “er en stor distraktion i forhold til den kongelige families arbejde,” og fordi han vil sætte “pligt til familien” først.
– Der er meget varm luft her, og ikke særlig meget sandhed, hvis du spørger mig. Han har stadig titlerne i fin behold, siger Storbritanien-kender Lone Tejls.
Hun hentyder her til, at en reel fratagelse kræver parlamentarisk medvirken.
– Det er kun parlamentet, der kan gøre det, eller kongen, der kan helt formelt tage de her titler tilbage. Men kongen kan kun gøre det med parlaments tilladelse, siger Lone Tels.
Kongehuskommentator ved Berlignske, Jakob Steen Olsen er enig. Han mener, at det er et komisk tegn på damage-control
– Han hopper, før han bliver skubbet, siger han.
Mail underminerer tv-forklaring
Baggrunden for den nye udmelding er et fornyet pres. Britiske medier beskrev i ugen op til udmeldingen, at Andrew i 2011 – efter at have hævdet at have afbrudt kontakten – skrev til den pædofildømte finansmand Jeffrey Epstein, beklagede offentliggørelsen af billedet med Virginia Giuffre og udtrykte håb om, at de kunne “have some more fun”. Det står i skarp kontrast til hans tidligere tv-forklaring om bruddet med Epstein.
Samtidig undersøger Metropolitan Police, om Andrew ulovligt bad en livvagt fra Londons politi om at skaffe personlige oplysninger om Giuffre – oplysninger, der kunne bruges til at presse eller miskreditere hende. Hoffet kalder det “en meget alvorlig sag”, hvilket i kongehussprog betyder, at man ikke vil skærme prinsen, hvis en efterforskning tager fart
En bog om anklager rammer
Timingen er også styret af udgivelsen af Virginia Giuffres bog, hvor hun beskriver tre møder med prins Andrew. Hun fortæller blandt andet, at Andrew – dengang 41 – gættede, at hun var 17, og bemærkede, at hans døtre var “kun en lille smule yngre end dig”. Hun beskriver en aften på en natklub med tramp, sved på dansegulvet og et efterfølgende møde, der “tog omkring en højst en halv time … inklusive et karbad.”
Virginia Giuffre skildrer også de psykiske konsekvenser af møderne med prins Andrew
– En ting var, hvad de gjorde ved min krop. En helt anden ting var, hvad de gjorde ved min sjæl, skriver hun i sin bog.
Ifølge vurderingen i studiet fremstår hun som drevet af ønsket om retfærdighed. Samtidig påpeges det, at prins Andrew tidligere har indgået et stort civilt forlig hvor han blandt andet erkender, at hun ikke lyver.
Politisk og kongeligt pres mod prins Andrew
Hvis man i hoffet havde håbet, at deponerede titler ville lukke sagen, tyder alt på det modsatte. Pres fra parlamentarikere vokser:
– Skulle vi ikke tage at gøre det? Skulle vi simpelthen ikke nedsætte et udvalg og få vedtaget, at nu tager vi de her titler fra ham, eller så giver vi kongen mulighed for at gøre det?, foreslår Lone Tejls.
Hun vurderer også, at Kong Charles og prins William håndterer sagen vidt forskelligt. Hvor Charles forsøger at håndtere sagen stille og roligt, mener prins William ifølge eksperterne, at kongehuset skal tage tydelig afstand fra Andrew for at modernisere monarkiet og vinde de unge tilbage med autenticitet og nærhed.
Prins Andreas er i den kontekst blevet endnu mere radioaktiv nu, vurderer Lone Tejls.
Diskussionen om Royal Lodge – prins Andrews pompøse bolig med “30 soveværelser” og lav husleje – illustrerer dilemmaet. Det er juridisk og praktisk svært at smide ham ud af sin Royal Lodge, ford han har en langvarig og bindende lejekontrakt på 75 år. Men Lone Tejls vurderer, at det alligevel er et “stort symbolsk problem”, at han bliver boende.
Nyt drama i det norske kongerige
Længere mod nord fortsætter et andet kongehus-drama med Marius Borg Høiby i centrum. Han er anklaget for fire voldtægter af sovende kvinder samt vold for narkotikarelaterede forhold.
Nu vækker bogen “Hvide striber” stor debat i det norske kongerige, efter det i bogen fremgår, at kronprinsesse Mette-Marit blev rasende, da politiet anden gang anholdt sønnen Marius Borg Høiby uden at varsle hende.
Kritikken skal forstås i konteksten af et tidligere lignende forløb i sagen, hvor politiet første gang anholdt Marius Borg Høiby. Dengang fik kronprinsessen forhåndsbesked om anholdelsen, og i tiden mellem advarslen og selve anholdelsen forsvandt en mobiltelefon, som senere viste sig at være blevet ødelagt. Det vakte mistanke om, at beviser kunne være gået tabt.
Retssagen mod sønnen Marius Borg Høiby begynder d. 3. februar 2026 og ventes at strække sig over seks uger med en lang liste af vidner fra nattelivet.
– Spørgsmålet hvor meget har kronprinsparet vidst om alt det her?” vil forfølge sagen, siger Jakob Steen Olsen.
Artiklen er baseret på research og interviews af Silla Bakkelhus i podcasten Kongeland.
Lyt til episoden her, hvis du vil dykke endnu mere ned i ugens kongelige nyheder
